jeg er lige blevet optaget på SDU via kvote 2, med et gennemsnit på 8,5, matematisk student.
Har selvfølgelig rejst landet tyndt og samlet alverdens point og søgt 3 gange… 3 gang er lykkes gang
Har læst en del indlæg hvor der bliver snakket om snit og hvilken betydning det har for ens chancer for optagelse.
Mit spørgsmål går mere på om nogle har erfaringer, med at læse medicin med et middel snit… betyder det noget? - kan man mærke en forskel på dem som er kommet ind via kvote 1…
Jeg kan ikke huske meget fra Kemi i gymnaiset, er der et opgraderings-kursus på 1. sem på SDU, ligesom i AU på 3 sem?
Jeg kan - om ikke andet - svare på dit sidste spørgsmål:
På SDU har de ordningen, at de, der ikke har haft kemi på A-niveau, modtager ekstra undervisning i kemi på første semester. Dette skulle efter sigende være en fordel.
M.h.t., om du får svært ved at læse medicin med et middel snit, afhænger det vel af, hvad du har gjort for at få det snit? Har du terpet sindssygt, eller har du dovnet den? Er førstnævnte tilfældet, så ja, så får du det givetvis svært.
Dog mener jeg, at viljen er langt det vigtigste under ethvert studie. Du har søgt hele tre gange på Kvote 2, og hvis det ikke viser din vilje, hvad gør så? Jeg ville ikke fortvivle, hvis jeg var dig
Jeg er selv kommet ind med et snit på 8.6 - af en eller anden grund via kvote 1 - på SDU i 99.
Jeg synes ikke der har været den store forskel på mig og på de der har haft topkarakterer fra gymnasiet. Der har selvfølgelig været nogle ind i mellem som har haft lettere end jeg ved at gå op til eksamen og få en god karakter, men som mange medicinstuderende før mig har måttet sande er det ganske ok “kun” at få et seks-tal til en eksamen.
Som det påpeges så er det altafgørende om viljen til at gennemføre studiet er til stede.
Håber, at I allesammen har haft en rigtig god sommer ferie:)
Jeg har selv søgt ind på medicin i år via kvote 1, men kom desværre ikke ind:(
Jeg vil så høre, om der er nogle, der ved, hvor meget universiteterne lægger vægt på gennemsnittet…? (udover, de specifikke krav selvfølgelig)
Derudover er jeg lidt nysgerig omkring pointsystemet i københaven… det er jo således, at man max kan opnå 100 point… - er der så nogle, der ved, hvor meget folk sådan får, fordi jeg kan muligvis skrave 80 point sammen til næste år… er det nok til at komme ind måske?
Er der nogle, som har nogle endnu bedre ideer til aktiviteter, som vægtes højt i 2. kvote, end dem som jeg selv har udtænkt…?
Hvordan vil du skrabe 80 point sammen? Ud fra Århus’ plan kan jeg kun skrabe 10-15 sammen, men måske skulle jeg lige tjekke KBH’s, før jeg skriver noget dumt
Jeg læser på SDU og kan som dig sige at jeg ikke kunne huske noget kemi fra gymnasiet da jeg startede! Det er, som skrevet ovenfor, sådan på SDU at dem der ikke har kemi A (eller mener de skal have flere timer) har muligheden for at tage flere timer i kemien. Biokemien, som også er en del af den tentamen på 1.semester har alle lige antal timer!
Jeg dumpede kemien på 1.semester … men det viste sig jo at der alligevel var håb for mig…og alle de andre 20 % der dumper kemien
Studieordningen er sådan at du sagtens kan fortsætte, selvom du ikke har bestået kemien. Jeg bestod den på 3.semster sammen med de tentamner der ligger der. Det kræver et hårdt semester, men det er ikke uoverskueligt!
Et godt råd er at benytte sig af studievejledningen! De er utrolig hjælpsomme, og gode til at give et overblik over hvordan studiet ser ud længere frem!
Så held og lykke med det… og husk at det er ikke verdens undergang at dumpe på 1.semster! Det betyder ikke at du aldrig bliver læge
Jeg læser i København og kom ind via kvote 1.
Mht. til det med at følge med dem med de høje snit, så kan man ikke altid regne med det… Jeg er selv sproglig, så alle mine matematiske tillægsfag er ikke med i mit snit, og jeg har ikke haft det supernemt med fysik o.l. Men det er lykkedes indtil videre
Det er Kbh Uni, der har et pointsystem, hvorved man kan opnå max 100 point, så jeg tænkte på om der nogle, der ved hvor mange ponit folk når at samle sammen…
På KU foregår det således, at de først udvælger et antal ansøgere ud fra deres point. Ud af disse bliver de heldige valgt udelukkende på grundlag af den motiverede ansøgning. Man er derfor ikke sikret en plads selvom man har 100 point eller kun har relevant erhvervserfaring. Pointgrænsen for at komme med i anden optagelsesrunde varierer selvfølgelig, men jeg ved at den i 2003 var 60 så med 80 point skulle man være rimelig sikker.
Jeg har dog hørt at kvote 2 systemet bliver skrottet så det er nok en god idé at spørge studievejledningen.
Jeg fik samlet ca. 70-80 point sammen den gang jeg søgte ind. Det lykkedes for mig på to år.
En studievejleder på iVuc i københavn fortalte mig dengang at det galdte om at opnå et vis antal point som varierede fra år til år (som Morten skriver). Den gang var det ca. 65 point. Havde man 65+ point, så blev man frasorteret og fik en højere prioritet end dem der havde under 65. Men selv om man havde over 65, var man ikke sikret plads. Det betyder noget hvordan du har opnået de point, hvad du har lavet og hvor studierelevant det er. Hvis der stadig er ledige pladser efter man har kigget igennem 65±ansøgningerne, så blev det minus-65s tur.
Sådan har jeg forstået det. Men hvis du er i kbh, så tag over til IVUC og snak med dem. Det er meget venlige og kompetente mennesker.
Det er vel noget man selv regner sig frem til. Mener du kan læse i uddannelseskataloget (eller hvad det nu hedder) hvor mange point de forskellige aktiviteter giver.
mht. gennemsnit og håbet om at klare sig på medicin kan man vel ligeså godt tage bladet fra munden og sige at stud eks snit har meget lidt at sige… At gå til eksamen er meget et spørgsmål om teknik og nogen har det lettere end andre.
Og så vil jeg i øvrigt gerne sige at der er en del hysteri omkring hvor svære og hårde medicin eksaminerne er… Medicin er ikke et svært intellektuelt fag og kræver langfra en ekstraordinær begavelse - snarere en bred mås hvorpå man sidder godt når man skal læse.
At det så er en fordel at være godt begavet ikke mindst socialt som læge er vel en anden historie. Men gennem studiet er der god tid til at modnes og tillære sig diverse færdigheder.
Så held og lykke (og bare rolig: det er de færreste der har detaljerne fra gymnasiet krystalklare når de starter - og slutter for den sags skyld)
Pøj pøj
… men det viste sig jo at der alligevel var håb for mig…og alle de andre 20 % der dumper kemien