Forskning under studie

Hej alle.
Jeg står og skal igang med noget forskning, så håber på lidt feedback inden jeg endeligt vælger vejleder

  1. Er der nogen artikeltyper der er bedre at få skrevet end andre eller skal man bare prøve/arbejde på at få publiceret noget som 1.forfatter?
  2. Er det bedst at skrive sammen med en professor (i mit tilfælde mange publikationer, mindre interssant emne) eller en lektor (meget få publikationer, men spændende emne)? Eller er det ligegyldigt på sigt ?

Pft

Hej
Fedt at høre at du skal i gang med forskning!

Jeg vil sige, at det er meget vigtigt at man har det godt sammen med den potentielle vejleder man har. At man har en god kemi eller kan udvikle det. At man har en god fornemmelse. Det vil nogen mene er vigtigere end selve emnet. Selvfølgelig skal emnet også være noget der interesserer én i en eller anden grad.

Før jeg uddyber lidt mere, vil jeg lige høre hvilken type forskning det er? Og taler vi om fritidsforskning eller forskningsår (hvis det er muligt på dit universitet)?

1 Synes om

Tak for svar! :smile:
Det er helt klart også noget jeg har tænkt over. Men jeg har svært ved at vælge ud fra person/væremåde da Begge er meget flinke og åbne over for mine bud.

Det er fritidsforskning for nu med ønske om forskningsår senere hen. Ønsket er imødekommet af begge

Mht forskningstype så er der forskellige forslag på bordet, bla case-kontrol eller indsamling af data + statistisk bearbejdning af disse. Slutteligt er der systematisk review + metaanalyse.

I.L

Hej igen!
Det lyder også super fint. Så ville jeg spørge mere ind til hvad de fx forventer af dig. Hvor lidt du kan “tillade” dig at engagere dig i det, når du også har studie ved siden af. Nøgleordet er nok forventningsafstemme.

Hvad tænker du selv lyder mest spændende af de forskellige studiedesigns? Hvis du fx ikke synes særlig godt om idéen om kun at lave forskning foran en computer (dvs. ren statistik og ingen patientkontakt), så er det måske ikke vejen for dig. Og så skal du også være opmærksom på at hvis du skal ud og lave klinisk forskning, fx case control-studie, så skal der også søges om diverse tilladelser).
Og hvis du skal lave noget forskning, hvor du skal udføre statistik af data, kan du så få hjælp til det eller komme på kurser om det? Når det nu er fritidsforskning.

Ift. 1. forfatterskab ville jeg selv gå efter at blive 1. forfatter. Det afhænger selvfølgelig af din indsats i projektet om du kan blive det.

Du kan også altid henvende dig til foreningen PUFF på Panum.

1 Synes om

Tak igen for de uddybende svar :smiley:

Forventningssafstemning er i bund og grund ikke et problem da jeg har snakket med dem og de er forstående over for at jeg selvf. også har et studie ved siden af.
Ift studiedesigns foretrækker jeg reviews for nu da jeg ikke har haft statistik endnu.

jeg er bare i tvivl om det i fremtiden vil have nogen betydning om jeg har skrevet med en professor der i forvejen har et godt ry inden for forskningsverden ift en der ikke har været så forskningsengageret + om det evt er nemmere at få publiceret noget med en professor ift. lekotr?

Tak for tippet med PUFF, dem havde jeg da glemt. Er du selv med der ? :smiley:

Det lyder rigtig fint :smiley:
Det skal jeg ikke kunne sige. Og snakken om at kunne blive publiceret er også en helt anden snak, hvor det er ret normalt ikke at få accepteret sin artikel i første omgang eller første par forsøg. Der ryger den også igennem peer review, hvor du måske skal rette din artikel til ift. kommentarer.

Det er jeg ikke, jeg studerer på AU :smiley: Hvis PUFF ikke kan hjælpe, kan du også vende dig mod forskningsforeningen på AU, der hedder Selskab for Medicinsk Studenterforskning (SMS). Der er godt nok også en forskningsforening på SDU.

Jeg kan faktisk se, at PUFF afholder et kursus her d. 12. november om artikelskrivning og publikationsprocessen, som er gratis. Måske det kunne hjælpe dig lidt videre ift. at bestemme dig?

1 Synes om

Ah fino fino, tak :smiley:

Jeg prøver PUFF! Mange tak for hjlpen!

Det var så lidt! :smiley: Held og lykke med det

1 Synes om