GIM inviterer nu til foredraget:
"Kost og hjertesygdom
- forebyggelse og behandling"
det tredje i foredragsrækken om kost…
Det foregår tirsdag d. 3. maj kl. 16:30-18:30 i Store Mødesal på Panum.
Der er ingen tvivl om, at forekomsten af hjertesygdom er tæt forbundet med vores levevis. I DK er det udover rygning og fysisk inaktivitet især kostens sammensætning, som forklarer den høje hyppighed af hjertesygelighed og - dødelighed.
Aftenens foredrag vil belyse en række af de mekanismer, hvorigennem kostens sammensætning påvirker tilbøjeligheden til åreforkalkning og blodpropdannelse - de to processer som leder til iskæmisk hjertesygdom. Der vil også blive præsenteret eksempler på undersøgelser, som dokumenterer, at kostomlægning kan matche medikamentel terapi af akut iskæmisk hjertesygdom.
Foredragsholderen er speciallæge i intern medicin og har i over 10 år været ansat som forsker på Institut for Human Ernæring og har i sin forskning især interesseret sig for iskæmisk hjertesygdom med særligt fokus på trombose. I 1995 forsvarede han sin doktorafhandling, som havde titlen ‘Diet, blood coagulation and fibrinolysis’.
”Hør hvordan du kan spise dig til en god hjerte-kar-sygdom!”
Foredraget er gratis og der er kaffe, the og kage i pausen.
GIM hilser alle velkomne!
Se også vores hjemmeside http://www.studmed.ku.dk/gim!