For dum til medicin?

Hej! :smiley:
Jeg er netop startet på medicin, hvilket jeg har ventet på i forholdsvis mange år!
Vi er startet op rimelig “hårdt”, altså uden introdage (pga. Corona), og med 4 timers forelæsning allerede aller første dag på universitet.
Læsningen er allerede nu benhård, og jeg sidder vitterligt fra tidlig morgen, til lidt ud på aftenen, men føler stadig ikke jeg forstår.
Vi havde kemi-regneopgaver her den anden dag, hvor jeg følte mig som “tabt bag en vogn”.
Flere på holdet er super-kloge, altså til en grad hvor jeg ikke selv føler jeg kan være med.
Jeg har før studeret på universitet, hvor jeg slet ikke havde samme følelse. Jeg føler lige pludselig at jeg sidder blandt de aller bedste fra hver deres gymnasieklasse, og jeg føler mig en smule malplaceret, og er i tvivl om jeg har begivet mig ud på en umulig rejse.
Jeg er selv kommet ind via unitest, med nød og næppe.
Så jeg vil gerne høre, om der er andre der har følt det samme i starten. Det gør mig virkelig nervøs at jeg allerede nu er så opgivende.
Jeg vidste det ville være hårdt, men lige nu virker det umuligt. Jeg ved at jeg lige er startet, og det hele er nyt. Men det faglige er allerede nu super kompliceret.
Så: kan man være for dum til medicin? (det kan man vel godt)

  • gør jeg klogt i allerede nu, at tænke over hvor meget jeg vil ofre på det her. Dvs. hvor mange gange skal jeg sidde og føle mig dum og uvidende (Her skal det siges at jeg virkelig prøver, og absolut investerer mange timer i at læse!).
    Tror i at medicin er for en bestemt slags over-intelligent person?
    Jeg føler aldrig jeg har været i så intelligent selskab, og jeg har sjældent følt mig så “lille”/dum. (på trods at jeg er 2-3 år ældre end de fleste).

Jeg Håber nogen kan komme med lidt input! :sweat_smile: :roll_eyes:

1 Like

Hej Sine

Nu kender jeg ikke strukturen på det universitet du går på (er selv på KU og er også lige startet), men det lyder som om det specifikt er kemi-delen der volder dig problemer. Jeg er selv stødt ind i at de biokemiske kompetencer jeg har med mig, ikke rigtig ligner det der skal bruges på medicinstudiet. Jeg har selv erfaret at regneopgaver er svære at fange mens man forsøger at lave dem. I stedet har det givet mening for mig at se på hvad der er den bagvedliggende teori bag udregninger som måske er hverdagskost for andre der har prøvet det før. Fx har jeg aldrig prøvet at arbejde med bufferligning/Henderson-Hasselbalch-ligningen før. Jeg kan se at det nærmest er den hellige gral i biomedicinsk sammenhæng, og ved første øjekast fattede jeg nul fordi jeg aldrig havde set den før. Så gik jeg tilbage til min syre-basekemi fra gym og så på hvad jeg kunne udlede fra den, og så begyndte tingene at give lidt mening.

I forhold til fysiologien er det min erfaring at man i starten kan blive overvældet fordi man bliver bombarderet med brudstykker af forskellige emner og processer uden noget “skelet” at hænge det på. Over tid begynder tingene at krystallisere sig og give mening så man kan se paralleller mellem emner. Det hjælper mig at stille spørgsmål til mig selv om de ting jeg ikke forstår - for så at besvare dem ud fra litteraturen.

Anatomi er desværre bare svær at “forstå” og må i stedet bare accepteres og huskes. Her kan det virkelig betale sig at lære grundterminologien grundigt så man kan navigere i undervisningsmaterialet.

Alt i alt vil mit råd være at prøve at sænke skuldrene og tro på at tingene vil blive bedre. Hvis du har formået at komme ind på studiet er du også kompetent nok til at kunne klare det. Den indsats du ligger skal bare være fokuseret og virke for dig. Måske du skal bruge lidt tid på at undersøge hvilken læringsform/studieteknik der kunne fungere bedst for dig. Det lyder som om du bruger mange timer på læsning, som kan være fint, men lagrer det du læser sig? Måske har du bare brug for en anden strategi.

1 Like

Jeg kom ind via kvote 1 og har haft det som dig, de første 2 semestre.
Så det har absolut intet at sige at du er kommet ind via kvote 2. Du er klog nok og det er kun en fordel at du er et par år ældre. Det skal du nok indse med tiden. Du har så mange andre erfaringer du kan trække på.
Vi er alle forskellige - du skal nok lære det! Ofte falder alle brikker først på plads i eksamensperioden.
Du er lige startet - det er sygo hårdt, en ny måde at studere, lære, læse og blive undervist på!
Giv dig selv lov og tid til at falde til på studiet.
Find en stærk læsegruppe - eller bare en læsemakker.
Lad være med at læse dag og nat. Find en studieteknik der passer dig. Fortvivl ikke - det kan tage lang tid!
Lad være med at sammenligne dig selv med andre. Det bliver træls i det lange løb, for der vil altid sidde 3-4 stykker som er klogere end dig. Men husk: der sidder mange andre på dit hold som tænker det samme som dig, og i skal nok klare det! Op med humøret

1 Like

Det er nok det bedste råd.

Når man er usikker vil man hurtig spejle sig i de andre og jeg gjorde det også selv på de første semestre.

En dag vil man erfare at dem der siger de aldrig læser - sidder hele natten. Og dem man tror læser hele tiden ved siden af er Dansk mester i et eller andet. Overmennesker er der alle vegne. Stol på dig selv og med tiden finder du din egen vej. Eksamen er godt sted at se om man gør det rigtige! :smiley:

1 Like

Må jeg spørge hvor du er kommet ind henne ?

Jeg er startet på SDU (tænkte at det var du også da du nævnte UNI-test) men jeg synes slet ikke vi har skulle regne noget - kun SSO og online-undervisning.

Jeg er også en af de ældre og jeg tror fuld og fast på at det er en kæmpe fordel… så chill out… Du er din egen største ven og fjende på studiet… så lad være med at slå dig selv i hovedet fordi du ikke er som andre - Vær dig selv!

1 Like

Man kan hurtigt få det indtryk på medicin, men efter noget tid vil du indse at alle struggler med studiet og intet kommer af sig selv. Folk viser det bare ikke altid.
Du er lige startet og det tager tid at komme ind i læringsrytmen. Men efter nogle måneder, er jeg sikker på du vil have nemmere ved at lære :slight_smile: