Her sender jeg den originale artikel, som jeg har refereret til en del gange omkring, at hjernen vokser af at blive mor (og far - hvis man er aktiv).
Til sidst kommer Højby med en guldbemærkning, som jeg næsten vil give min ene nyre, donere rygmarv, blod og meget mere for, at mange flere ville fatte - og handle på…
NEMLIG DET MED AT ARBEJDSGIVERE SKAL OPFORDRE DERES MEDARBEJDERE TIL AT PASSE DERES BØRN ORDENTLIGT - DET GAVNER NEMLIG HJERNEAKTIVITETEN - LIVSLANGT…Jeg råber ikke - jeg er bare for vild med N.Højby - Han længe leve - Hurrrrrra, Hurrrrra, Hurrrrra og så det lange!!! Er der mon flere af hans kaliber, der sidder på nogen form for magt i sundhedsverdenen?
Jeg kom til at sende artiklen i sin helhed i stedet for et link - men håber ikke, det gør den store forskel?
Ellers er det nemt at rette…
Flere mødre, tak!
Af Niels Høiby, overlæge, professor ved Rigshospitalet
Dagens Medicin, nr.11, 31. marts 2006:
Alle unge par kender problemet om, hvornår de skal få deres børn. Skal det være under studiet, tidligt eller sent i karrieren? Vil en ansøgning om en stilling i det skjulte også blive bedømt efter, om den unge kvinde forventer at blive gravid eller har små børn? Trods vældige forbedringer i barselorlovsordningerne, som nu forhåbentlig kommer til at omfatte en vikarordning, er det mest biologisk grundlæggende for os alle – videreførelse af vores familie, slægt, befolkning og art – fortsat et problem for unge med to karrierer og to gode indtægter. Men der er faktisk grund til, at vi radikalt ændrer vores synspunkt på graviditet, børnefødsler og barselorlov i positiv retning, fordi det har vist sig, at der er dybe biologiske mekanismer, som udvikler en række psykiske evner og ressourcer hos kvinder, der har gennemgået svangerskab og fået børn, som giver fordele på mange af livets områder også i karrieren og i resten af livet.
Disse fordele er resumeret af to amerikanske professorer Kinsley og Lambert i Scientific American i januar 2006. De har arbejdet med forsøgsdyr og vist, at der under graviditeten sker ændringer i dyrenes hjerner, induceret af de ændrede hormonale forhold med hensyn til ovariernes, placentas og hypofysens hormonproduktion, som udvikler nogle nerveceller i bestemte områder af hjernen, der dels regulerer den basale moderlige adfærd og dels forbedrer hukommelse og indlæring. Det medfører, at gravide og diegivende forsøgsdyr er meget hurtigere og mere dristige og mindre stressede til at lære at finde føde og huske, hvor den var, og at deres evne til rumorientering også blev forbedret sammenlignet med ikke gravide kontroller. De blev simpelthen bedre til at tage sig af flere ting samtidig. Faktisk blev de gravide og diegivende dyrs langtidshukommelse også bedre. De erhvervede fordele holdt sig resten af livet, således at forsøgsdyr, hvis alder svarede til et menneske ældre end 60 år, fortsat lærte hurtigere end jomfruerne og havde mindre stejlt fald i hukommelsen og mindre degenerative hjerneforandringer.
Det interessante er imidlertid, at forskerne finder holdepunkter for, at disse forsøgsdyrsresultater er alment biologiske fænomener, som formentlig kan overføres også til mennesker, bla. mødres evne til at klare mange opgaver samtidigt, som de senere fortsat mestrer, og deres evne til social følsomhed og forståelse for andres behov. Disse typer evner er jo mildest talt vigtige på enhver arbejdsplads.
Hvad sker der så med fædre, som deltager i børnepasningen? Her er det glædelige budskab, at baseret på dyreforsøg – selvfølgelig med monogame, aber når det drejer sig om mænd – hvor hannen hjælper hunnen med ungerne, så klarer fædre sig også bedre end ungkarle! Så kære fædre, jeres hjemlige sysler med børnene gør jer også til bedre medarbejdere!
Moralen er, at vi ledere og arbejdsgivere skal opfordre vore unge medarbejdere til at få børn og passe dem ordentligt. Ikke kun for familiens skyld, men også for karrierens skyld. Værsgo’ at gå i gang
