FADL-plakat

Jeg må sige at jeg er uenig, det har vel netop noget med danskelægestuderende at gøre, at man holder et festligt arrangement, og at temaet så går ud på at lave lidt sjov med arbejdernes kampdag er vel ingen skade til. Jeg synes da heller ikke at det gør noget at FADL i Århus bruger penge fra overskudt på bigsalg til at købe fadøl til de studerende, så de kan drikke sig i hegnet.

[quote]Det lader da til, at I trænger til et nyt repræsentantskab i KBH’s FADL-afdeling, som ikke bruger medlemmernes penge på sådan noget pjat.

apopov[/quote]

lige en lille kommentar: slap dog af!:slight_smile:
måske du ikke fangede essensen i dfn’s indlæg, arrangementet er en undskyldning for at lave noget socialt medicinstuderende indbyrdes…
Se dog proportionerne… Der er købt rundstykker til dem der møder frem og ikke givet et bidrag til en eller anden socialistisk partikasse!
Synes det er helt utroligt (grænsende til det patetiske) at enkelte (i dette tilfælde dig) kan få så ondt i bagi over så små ting! :shock:

Jeg vil også undgå, at Århus Kredsforening også går i gang med at spilde mine penge på dén slags. For mig er FADL en fagforening (som jeg er nødt til at være medlem af for at kunne tage vagter), og så forventer jeg, at de sætter kontingentet tilpas lavt til, at der ikke er råd til at ødsle med pengene, som jeg mener, ovenstående er udtryk for.

I mine øjne må det være festforeningerne, der skal stå for det sociale på studiet, og hvis endelig FADL gør det, må de tage entré for jeg mener det er dybt forkasteligt at bruge kontingentet på dén slags (dette gælder også FADøLsfesten i Århus).

apopov

Mere eller mindre betonkommunistiske/-socialistiske elementer har altid stortrivedes i FADL, i gamle dage hed det vist De Røde Baroner.

Og Leninplakaten er da ikke noget nyt, FADL har tidligere leveret plakater med planøkonomisk slagside (bl.a. en poster som agiterede mod privathospitaler).

Studenterpolitiske organisationer har altid været sæde for mere eller mindre radikale politiske holdninger, FADL er på dette punkt ikke undtaget. Debatten om, hvilken politisk retning en fagforening/studenterorganisation skal have er sund og nødvendig, og set med den optik synes jeg, at Niemanns indlæg var særdeles relevant.

Synes det er rart at se, at FADL til stadighed tvinger os alle til tage aktiv stilling til forskellige spørgsmål, der kunne tænkes at være vigtige for det enkelte medlem. Heldigvis virker de fleste herinde jo til at blandt den majoritet af medicinstuderende, som jeg tidligere i tråden har beskyldt for at besidde et overmål af selvstændig tankevirksomhed.

Men der er jo altid et par stykker, der skal have ekstra ros:

Gundestrup skal have ros for omend modvilligt at understrege pointen, om at FADLs forsikring virkelig er et tilbud som mange af vores medlemmer kan lide og derfor benytter (også selv om de ikke tager vagter).

Desuden skal Martinello have udelt ros for uden større oratorisk omtanke at insinuere/postulere, at FADL er inficeret/infiltreret af “betonkommunistiske elementer” med “planøkonomisk slagside”. Har du nogensinde været til et repræsentantskabsmøde i FADL siden du er så sikker på, til hvilken “slagside” vores radikale politiske holdninger hælder? Helt ærligt - det er sgu under lavmål. Hvis du vil komme med kritik, så kan man vel med en vis ret forlange et minimum af indsigt!

I øvrigt Martinello: Ret mig, hvis jeg tager fejl, men tvivler på, at simpel modstand mod privathospitaler er det samme som planøkonomi? Skal ikke her kloge mig på, hvordan fremtidens danske sundhedspolitik skal udformes, men er da ovenud tilfreds med, at det ikke er Martinello, der skal formulere den…

Mvh
DFN

Jeg kan kun henlede opmærksomheden på tidligere tiders regelsæt i FADL, der bl.a. forbød at vagtbureauet formidlede vagter til privathospitaler. Dette regelsæt opfatter jeg da som havende politisk slagside.

Jeg skal ikke udtale om FADL’s repræsentantsskabs politiske ståsteder i disse dage, hvilket jeg i øvrigt heller ikke gjorde i min post. Jeg referede blot til tidligere tiders dyrkelse af ikoner og ideologier fra svundne tider - om denne dyrkelse har været ment i alvor eller som pubertære udskejelser, kan jeg ikke udtale mig om.

Under alle omstændigheder skal man som politiker passe på med ikke at forplumre sit budskab ved at skeje ud og karrikere folkeforførisk retorik fra det 20. århundrede - spørg bare en af gæsterne i Grøften :wink:

Jeg tror ikke, FADL-folkene helt har forstået, hvad jeg finder “morsomt”.

Det kan godt være, at man med Lenin forsøger at signalere en “morderisk” trang - hoho - til at kæmpe for sine medlemmer, men helt ærligt, Lenin og kammerat Stalin står bag flere millioner menneskers død; er det kun mig, der opfatter en plakat med Lenin som motiv som en lille hån mod disse mennesker?

Og hvorfor ville det egentlig være forkert at trykke en plakat med Hitler som motiv bare i en anden, “positiv” anledning - for det ville i jo aldrig gøre - når Lenin er ok?

Dette er så mit sidste indlæg i debatten.

Her er den omtalte plakat.

Jeg har også svært ved at se det sjove i at fadl hver eneste 1. maj skal reklamere for den slags kommunistiske massemordere.

Selvom det i mine øjne symboliserer noget helt forkert (for jeg tror ikke, majoriteten af de medicinstuderende (og læger) går ind for folkemord og anden statsorganiseret kriminalitet (137% i skat f.eks.)), synes jeg, det ser rigtigt sjovt ud med reflekshammeren - men det er så også det eneste positive overhovedet på denne plakat. Men dén cadeau skal designeren alligevel have.

apopov

Er der ikke nogen, der kan finde tidligere tiders FADL-plakater frem?? Stine Sloth iklædt bolshevistiske gevandter på en 1. maj-plakat står stadig prentet i min erindring.

Arj, hvor små sko kan man gå i?

At en fagforening for studerende trækker på socialistiske symboler i forbindelse med 1. maj - hvor uhyrligt … Det næste bliver vel, at FADL også skal skille sig af med deres røde fane - eller eventuelt skifte den ud med en blå.

Herfra skal i stedet lyde en ros til FADLs repræsentantskab for deres fornuftige, afbalancerede svar i denne tråd, med håbet om, at man ikke lader sig skræmme til fremover at agere Kristelig Fagbevægelse … Det er mit klare indtryk, at de fleste studerende udmærket formår at påskønne plakaten og arrangementet som det er ment. Standsbevidsthed er essentiel - og hvis der var mere sammenhold i lægestanden (inkl. studerende), ville systemet ikke sådan kunne slippe væk med deres uhyrlige tvangsordninger.

/Rasmus

Sjældent er der tærsket så meget langhalm på så lidt! Skulle hilse fra Århus og sige, at vi er meget glade for vores fagforening lige for tiden - ligegyldigt hvilken farve man måtte tildele den (i mangel på bedre ting at give sig til?). Mon ikke denne dabat er ved at have overskredet sidste salgsdato flere gange…?

HØRT!!

lad os få skidtet låst og komme videre i teksten.

Der er vel intet galt i at debattere, bl.a. hvad man forventer af sin fagforening og om, hvad den skal bruge medlemskontingentet på.

Iøvrigt er jeg rystet over, at det foreslås, at tråden her skal låses.

apopov

Sorry, det var bestemt ikke min hensigt at “ryste” dig. Håber du klarer den alligevel :lol:
Hvis ikke andet har du weekenden til at rekreere i.

Jeg tager den med weekenden til mig og kommer lidt ovenpå igen :slight_smile:

apopov

Godt så.
Så skal jeg i fremtiden afholde mig fra at ville bestemme hvad der skal debateres og hvad der ikke skal. :wink:
hygge, steen