Et normalt arbejdsliv?

Hej Studmed. Er på min bachelor, men har nogle bekymringer. Har hørt at arbejdsdagene/arbejdstiderne ikke er gode som læge hvorfor en usikkerhed omkring studiet, vokser i mig. Lønnen afspejler da heller ikke lægernes arbejde! Jeg vil ikke arbejde om natten eller i weekender og heller ikke mere end de 37 timer om ugen, men er det muligt at have de krav som læge? Er jeg den eneste med disse tanker eller har andre det på samme måde. Alle virker til at være okay med det. Skal jeg droppe uddannelsen på grund af frygten for arbejdstider og arbejdsliv? Og er lægejobbet fysisk eller psykisk belastende? Hører også ofte at læger nærmest ikke har et liv udenfor jobbet og at de bruger det meste af deres tid der… Det skræmmer mig fra vid og sans. Vil jo bare gerne have de samme tider som de fleste andre erhverv og tilbringe tid med kammerater og familie, rejse og lave andet hyggeligt, da det er ret vigtigt for mig. :worried:

Hjælp en forvirret og frustreret studmed. Kom gerne med gode råd, erfaringer og oplevelser!
Tak!

Jeg tænker ikke det kan komme bag på nogen at læger arbejder 24/7 365.

Det er klart at det meste af ens arbejdstid, som samlet stand ligger i dagtid. Men vagter skal dækkes - og det hele døgnet, alle dage også juleaften. Sådan er det. Det er ikke til forhandling, det er ikke til diskussion. Tager du ikke vagten, så skal en kollega ulempes. Hvem vil have en kollega der ikke bidrager til at løfte den fællesopgave?

Når det er sagt så er der jo mange muligheder. Er du tosset med vagter, så er anæstesi jo en vej at gå. Er du ikke pjattet med vagter, så kan samfundsmedicin, arbejdsmiljø-medicin, klinisk mikrobiologi etc - være vejen at gå.

Man kan også blive fuld time forsker, arbejde i industrien eller andet.

Forsker - så er du bare en del af en akademisk rundsav-på-albuer kultur, hvor alle jagter samme fondsmidler og det hele tiden gælder om at lave “interessant” forskning.

Arbejder du industrien, er du ikke jobsikret, sådan er det i det private. Firmaer vinder markeder, eller taber markeder. Du skal nok også forvente at lægge flere interessetimer (læs ulønnet arbejdet) og 50t om ugen i perioder må jo nok forventes. Rejseaktivitet nok ej heller sjældent.

Som hospitalslæge har du de vilkår jeg skrev oven over med vagter og vagtforpligtigelse, i nærsagt alle specialer med svingende belastning.

I almen medicin har du ren dagtid, men indgår også i lægevagten - alt efter hvilken region du arbejder i. Der skal du nok som minimum regne med 6-10 vagter pr halvår. I tidsrummet 16-24, eller nat. Og weekender. Langt overvejende ikke nat - i hvert fald i Region Sjælland.

Det vil jeg påstå er en påstand. Startlønnen er lav, ja. Men man stiger hurtigt de første 10 år af sit lægeliv. Og du skal stort set ikke gøre andet end at møde på arbejde for at stige i løn - sat på spidsen.

Nææ - for du finder ikke en der er bedre :wink: Lad være at lade det fylde så meget omkring arbejdstider - en dag vil du give sande at det er dejligt at have fri når andre er på arbejde. Så kan du handle uden at stå i kø lørdag formiddag, men få det klaret en tirsdag kl. 10.

Fysisk, nej.

Psykisk, nogen gange ja. Du skal træffe mange beslutninger og det skal nogen gange ske hurtigt. Du kommer til at lave fejl, for den fejlfrie læge findes ikke. Man må lære at acceptere at man laver fejlskøn eller fejlvurderinger. Den perfekte læge findes ikke.
Vi får alle en patientklage som man skal forholde sig til. Visse specialer mere end andre. I lægevagten, hvor jeg arbejder ser man nok de fleste. Skadestuelæger er også hårdt ramt af klagesager. Aktuelt har jeg skønnet ca. 10.000 patientkontakter pr år - alle 10.000 har ret til at klage. Sådan er vilkårne.

Jeg skrev om min første patientklage her: Jeg er en dårlig læge… – Liljefred.dk - siden er nr 2 tikket ind. Og hvem ved måske ligger nr 3 på styrelsens bord. Sådan er det i disse tider.

Der er også studerende der ikke laver andet end at læse, og så er der alle de andre. Sådan vil det også være efter endt studie. Tingene er hvad man gør dem til.

Og bedre muligheder end i lægelivet finder du ikke. Vil jeg påstå.

Så hold fast.

4 Likes

Hej Frold! Fedt med et spot on svar. Nu til mine spg…

Hvad betyder at de ulempes?

I hvilke specialer har man mange arbejdsvagter og i hvilke specialer ikke så mange? Udover dem du nævnte

Kan du uddybe? Har længe tænkt på den karrierevej…

Hvilke slags læger arbejder i lægevagten? Troede du var almen praktiserende læge :thinking: Hvilke specialer får flere klager og hvilke får ikke?

Nogle skal jo tage vagten. Der er ingen der synes det er fedt med aftenvagt d. 24/12.

Jeg tænker du kan kigge lidt på serien: #specialevalg - der kommer flere afsnit i denne.

Nej, jeg har ingen drøm haft om at arbejde i industrien. Jeg ville savne patienterne vil tro. Det er jo kontorarbejde. Yngre Læger har haft et par arr. om at arbejde i industrien. Muligheder i lægemiddelindustrien | læger.dk

https://www.laeger.dk/andre-karriereveje

Ja, praktiserende læger eller læger under uddannelse til praktiserende læge. Dog ikke i Region Hovedstaden, men det er en lang historie.

Alle specialer. Jo flere patientkontakter, jo flere klager.
Får man hænderne op af lommerne, så bliver de snavset.

1 Like

Hej Lisa2. Jeg kan nok ikke hjælpe ret meget da jeg kun lige er færdig med 2. semester, og ved jo derfor ikke hvad lægelivet rent faktisk indebærer (måske er der andre færdige læger, der som frold, kan byde ind her?:smiley: )

Men vil bare sige, at jeg har det på præcis samme måde som dig. Jeg prioriterer også min fritid rigtig højt, og lange vagter, natarbejde osv. er sku nok heller ikke, hvad jeg søger i et arbejdsliv. Jeg har været meget tæt på at droppe ud og starte på en anden uddannelse, men nu er jeg alligevel blevet i tvivl. Der er jo trods alt, som frold også nævner, mange muligheder med en uddannelse i medicin. 39 specialer, hvor flere af dem har ingen eller i hvert fald meget få vagter. Den psykiske belastning tænker jeg også på engang imellem, men mon ikke også det bliver bedre med tiden? Ellers er der jo igen mulighed for at vælge speciale ud fra dette også. Jeg ved i hvert fald med mig selv, at jeg ikke vil trives i et akut speciale med svære beslutninger, der skal træffes hurtigt. Så kan man selvfølgelig bare gå efter et speciale med mindre af dette:)

Jeg har det på samme måde som dig og dsv også de samme overvejelser :confused: Og ja der er da mange specialer at vælge imellem. Hvad gjorde at du valgte at fortsætte? :wink:

Jeg fortsætter, fordi jeg alligevel synes fordelene opvejer ulemperne. Foruden jobsikkerhed og en god løn, er medicin bare et virkelig spændende fag. Mennesker, krop og sundhed er bare det jeg brænder for, og det kan medicin tilbyde i langt højere grad end det andre uddannelser kan. Og så også det, at der er mange måder at være ge på. Det med de lange nattevagter osv. vil jo kun være i kortere perioder, mens man er i kbu uddannelsesstilling. Så kan man dernæst og søge væk fra det, i fald man ikke bryder sig om det.

Derudover er jeg nok også lidt for god til at bekymre mig om fremtiden😄 det kan jo sagtens være at man ser helt anderledes på tingene til den tid, og at man faktisk slet ikke synes det er så slemt med de nattevagter dér.

1 Like

Bare en kommentar til det med lægelig og fritid. Jeg har været i det af de specialer som ser mange patienter og har et højt volumen. Tilgengæld har jeg sovet på de fleste af mine vagter fra kl 23 til næste morgen kl 8 i mit eget hjem. Måske afbrudt af et telefonopkald fra lægevagten eller en afdeling hver 4. nat for at få et godt råd - eller for at få en tid dagen efter. Det er trods alt ikke tit man skal stille midt om natten til en øjenproblemstilling.

Jeg er øjenlæge og det er et speciale hvor man kan have hårde vagter, men man bliver også færdig i rimelig tid og work-life balancen er god. Der er mange overlap til neurologien, så man skal ikke være bange for det speciale hvis man vil være øjenlæge. Vælger man øjenspecialet bliver man dog ekstremt subspecialiseret og det bliver ikke nemt at vende tilbage til andre brede specialer hvis man fortryder.

Pøj pøj med det.