Erfaringer med sommerferievikariat i intern medicin eller medicinsk akutmodtagelse

Kære allesammen. Jeg har siden tidligt på bacheloren overvejet et sommerferievikariat, som nu er aktuelt. I den forbindelse har jeg lavet en del research for at finde ud af, hvor det bedst kunne svare sig at kaste sig ud i lægearbejdet for første gang som ung og uerfaren medicinstuderende, der afslutter 8. semester til sommer. Jeg har læst FADL’s “den lille røde” og opslag herinde og fra diverse facebookgrupper for at blive klogere på, hvilke afdelinger der tager lægevikarer ind i sommerferien, hvilke afdelinger/hospitaler der har et godt ry og gode supervisionsforhold, bolig i vikarperioden mm. Synes dog at det kan være svært at blive klog på mange af disse forhold…
Jeg er indforstået med, at den bedste måde at søge vikariater på, er ved at sende sin ansøgning/cv til den specifikke afdelings ledende overlæge og evt. følge op med opkald.

Jeg ville derfor høre, om der var nogen, der kunne tænke sig at dele noget ris og ros ud om forskellige afdelinger, som i har været tilknyttet henover sommeren (eller et semester) førhen? Især intern medicinske afdelinger og medicinske akutmodtagelser har interesse (erfaring fra andre afdelinger modtages dog også med kyshånd). Og hvis nogen skulle have lyst til at dele deres ansøgning til inspiration, ville det være til kæmpe hjælp!

På forhånd tak!

Et lille tip: mange bliver ansat efter et klinisk ophold (praktik). På SDU er man en måned ved en medicinsk afd / FAM på 8 eller 10 semester, og en del får ansættelse som lægevikarer bagefter, da man jo er et kendt ansigt i afdelingen.

1 Synes om