Jeg startede i januar på medicinstudiet på Aarhus Universitet. Jeg synes det er rigtig spændende, men også mega hårdt. Jeg synes især, at mikroskopisk anatomi er hårdt, fordi pensum er enormt og man skal have styr på alle præparaterne. Jeg arbejder ofte fra kl. 8 til 22 for at kunne følge fuldstændigt med. Er jeg den eneste der synes at 1. semester er hårdt? Og er det rigtigt at det er 1. og 2. semester, der er de hårdeste på AU? Er der nogle der har nogle råd til, hvordan man kommer igennem mikroskopisk anatomi på en fornuftig måde?
Er selv på SDU, men tænker at tendensen er den samme her som på AU, og dermed kan jeg sige at du ikke er den eneste der synes det er hårdt.
Makroskopisk anatomi er hårdt og for de fleste kræver det mange timer hvor man terper.
For de fleste falder tingene på plads i læseperioden inden eksamen, men det er helt sikkert fornuftigt at arbejde grundigt med tingene inden læseferien hvor det hele skal repeteres. Det lyder dog til at du arbejder virkelig meget. Husk også at giv dig selv og din hjerne nogle pauser - det har du/den brug for.
Flashcards er gode for nogen. Måske det er en mulighed?
Ellers er der forskellige tjenester på nettet hvor man kan øve anatomi. Fx. Kenhub.
Jeg var desuden glad for Essential Anatomy der laves til Mac. Det er et program der giver rigtig fint overblik over anatomien og viser det hele i 3D.
Om anatomi er det hårdeste på AU ved jeg ikke, men det er uden tvivl et af de fag der er hårde. Mange snakker også om at 5. semester (mener jeg det er) skulle være hårdt pga. en masse fysiologi, men det er nok meget individuelt hvad man synes.
Men trods alt vigtigt at du synes det er spændende
nu ved jeg ikke om der er sket noget med studieordningen siden jeg selv var på 1. semester på AU (august 2011), men mikroskopisk anatomi på 1. kan føles ret hård og uoverskuelig, især hvis man skal igennem Genesers fine bog med alt for meget biokemisk tungt første del, som jeg havde virkelig svært ved, fordi jeg ikke rigtig kunne visualisere mig de ting jeg læste og fordi jeg ikke havde kendskab til begreberne.
Det er vigtigt at kunne præparaterne og det der bliver talt om i timerne. Der var også lavet en fin online oversigt over mikrosopiske præparater, den var jeg meget glad for at bruge og jeg tror at det med tiden også blev lavet fine noter til. Brug dem, det er en overlevelsesmanøvre med at få overblik over de vigtigste ting, så kan du fylde mere på af detaljer når det grundlæggende er på plads.
Og selv om det er hårdt, lykkes det for de fleste, det er bare om at blive ved
Histologi er ikke for alle. Geneser er også en træls bog at læse, fordi den er så fyldt med detaljer og det er det første man møder på medicinstudiet her i Aarhus. Men de fleste kommer også igennem faget, heldigvis. Min årgang havde en dumpeprocent på 10%, hvilket ikke er særlig højt. Ellers er der ingen skam i at tage reeksamen.
Jeg brugte selv videoer på youtube, bl.a. videoer af denne mand: YouTube
Hvis du søger på Shotgun Histology, kommer der også andre frem. De giver et meget hurtigt overblik og har hjulpet mig.
Det lyder til, at du kører dig selv rigtig hårdt. Husker du at tage pauser? Pauser er også virkelig vigtige og også at få nok søvn om natten.
Hej Emma,
Nu er det selv en god portion år siden at jeg var på 1. sem. hvorfor at studieordningen også er ændret markant.
Men du er langt fra alene og første semester ér hårdt!
Ikke bare fordi at det er nogle ret tunge fag, hvor det kan være svært bare at forstå konteksten af en gennemsnitlig side, grundet at terminologien ikke er helt på plads endnu.
Men også fordi at man skal forholde sig til alt det der også er nyt ved at gå på universitetet som nye sociale relationer, omgivelser (og måske et nyt hjem).
For manges vedkommende skal man også nu først til at lære, hvordan man som individ bedst tilegner sig viden - Så ro på, det skal nok gå alt sammen; men giv dig selv roen til lige at falde på plads med studiet også
Foruden mange timer med næsen i Geneses og det Histologiske kompendium, brugte jeg min studiegruppe meget og så fandt jeg youtube videoer der bedre kunne illustrere det teoretiske for mig.
Men så er det altså også bare vigtigt at understrege at du skal huske dine pauser og din søvn!
Hvis du kører aktivt på i 14 timer hver dag, så presser du simpelthen dig selv for hårdt og så er en af årsagerne til at du skal bruge så mange timer på det, i første omgang, at du ikke giver dig selv ro.
For at besvare dit andet spørgsmål, så er det ekstremt individuelt hvad der anses for værende de sværeste semestre.
Jeg synes selv at 1-, 2- og 5-semester var de værste grundet massive mængder af udenadslære - og at 4 semester ubetinget har været det sjoveste på tværs af både bachelor og kandidat.
Jeg håber at det har givet lidt svar, ellers er du mere end velkommen til at skrive en PM
Jeg læser selv på fjerde semester på Aarhus Universitet, så jeg ved, hvad du går igennem! Man kommer fra gymnasiet/sabbatår som er i et helt andet gear, og pludselig føler man, at man er nødt til at bruge AL sin tid på at læse, for bare at kunne træde vande i al den viden.
Hvis det kan trøste dig, så havde jeg det på præcis samme måde, og de senere semestre bliver også hårde så det er med at finde en læsebalance, hvor du formår at følge så godt med, du ønsker - uden at knække nakken undervejs For mit vedkommende har det fx betydet, at jeg har sænket mit ambitionsniveau lidt og ikke altid får læst alt hvad jeg skal, men så er det lidt som om, at tingene falder på plads når jeg arbejder med dem i eksamensperioden, og så plejer det at gå rigtig fint alligevel.
En god tommelfingerregel, synes jeg, er at man skal have en overordnet forståelse af det meste, men ikke være perfekt til noget. Det er de færreste der kan holde til det i længden
Husk at stoppe op og trække vejret, og ja, selvom det er hårdt nu så venter der en uendeligt lang sommerferie forude!
Holder selv forskningsår mellem 6. og 7. semester på AU og kan klart genkende din følelse. Jeg var selv fuldstændigt overbevist om, at jeg skulle dumpe med et brag, da jeg i sin tid skulle op i mikro-anatomi og sov slet ikke natten inden, jeg skulle op. Det endte dog faktisk med at gå rigtigt godt (og det gjorde det faktisk for langt de fleste på mit semester). Jeg tror altså, at det er helt normalt at have det, som du har det.
Jeg tror, at en stor del af følelsen af ikke at være med kommer af, at man ofte har været vant til at forstå alt stort set med det samme i gymnasiet og så kommer på uni, hvor alt foregår i et enormt højt tempo med en høj detaljegrad, og man samtidig ikke ved, hvor meget man forventes at kunne. Det lægger et højt pres på én. Jeg kan stadig mærke det efter 6 veloverståede semestre, selvom det er blevet mindre skræmmende med tiden.
Jeg prøver at huske mig selv på devisen: “gerne grå områder - ingen sorte huller” inden jeg skal til eksamem. Alle detaljer behøver ikke at stå lysende klart, men man skal gerne have et eller andet relevant at svare til alle emner/præparater.
Jeg tegnede selv præparaterne op til eksamen og brugte youtube til de emner, jeg stadig ikke forstod. Det tog lang tid at tegne, men for mig gav det en god fornemmelse af de enkelte strukturer og gjorde, at jeg kunne genkende dem. Desuden kan det være en god idé at øve at fremlægge præparaterne - evt. med hjælp fra læsegruppe. Det giver et godt billede af, hvad man kan (og hvad man skal læse op på en ekstra gang)
Ønsker dig alt held og lykke med læsningen. Det skal nok gå alt sammen. Husk pauser - de er vigtige!
Jeg er læser selv medicin på 2. semester på AU. Og det bedste råd, jeg kan give til nogen på første semester er at huske at holde pauser.
Vi havde en rigtig god studievejleder, der satte en ligning op, som lød:
effektivitet x tid = udbytte.
Hvis man føler, at man ikke forstår timerne, så sætter man automatisk bare tiden mere og mere op - men det ender med at sænke effektiviteten helt vildt, så man faktisk får mindre udbytte og derved mindre forståelse.
Jeg forsøgte selv bare at få en så god forståelse af emnerne som muligt, imens vi havde dem - for så kommer det meget hurtigere tilbage, når du skal læse op igen. Personligt glemte jeg nærmest alt fra uge til uge, og det føltes helt umuligt. Men når man får det hele læst én gang til, så kommer det hurtigt - og først der får man en super god forståelse af emnerne!
Der er rigtigt meget, og man skal hænge i - men det store billede kommer først i eksamensperioden. Så indtil da skal man bare have tillid til processen.
