Er digoxin og doxazosin det samme?

hej,

Jeg har lidt svært ved at finde ud af om digoxin og doxazosin er det samme.

Er der nogle, der kan hjælpe. PÅ forhånd tak

Nu er jeg ikke i Kardiolog. @Mignon eller @Mruwald må rette :grinning:

Brug pro.medicin.dk

Ad digoxin

Digoxin virker hovedsageligt ved at øge den centrale og perifere vagustonus. Det medfører

  • let nedsættelse af hjertets frekvens ved sinusrytme (negativ kronotrop effekt)
  • hæmning af overledningen gennem atrio-ventrikulærknuden (negativ dromotrop effekt)
  • forøgelse af myokardiets kontraktionskraft (positiv inotrop effekt).

Ad doxazosin

Ved selektiv blokade af α-1-adrenerge receptorer lokaliseret i karrene reduceres den systemiske vaskulære modstand, hvilket medfører sænkning af blodtrykket.
Ved prostatahyperplasi forbedres urodynamik og symptomer som følge af blokade af α-1-adrenerge receptorer, som udgør over 70 % af de adrenerge subtyper i prostatas muskuløse stroma, kapsel og blærehals.
Virkningsvarighed ca. 24 timer.

2 Synes om

Hej @Clara123 og @frold

Nej, de er ikke det samme.
Her blot kort mekanistisk forklaring:

  • Digoxin hæmmer Na-K-ATPasen → intracellulær Ca2+ stiger → bl.a. øger kontraktilitet.
  • Doxazosin blokerer alpha-1 adrenerge receptorer → hindrer noradrenalin-binding til receptor → nedsat kontraktilitet af de perifere kar = vasodilation.

Der er en masse godt læsestof derude, også videoer.
Jeg er stadig fan af Ulf Simonsens “Klinisk farmakologi” til forklaringer af disse cellulære mekanismer. Ellers er emnerne også fint beskrevet i fysiologibøger.

Enjoy :slight_smile:
mvh
Mignon

2 Synes om

Tusind tak for den virkelige gode og forståelige forklaring - det er virkelig værdsat!! :blush:

1 Synes om