@lak1990: jeg respekterer din ret til at have en mening og respekterer højt at du ærligt udtrykker den, men jeg blev alligevel ked af at læse at din hidtidige ‘sympati’ for min ‘sag’ nu vender ved dåbsattestens alder. Men, fair nok. Jeg gad godt møde dig når du når min alder og høre din ærlige mening om hvordan du synes du fysisk og psykisk har det. Og ikke mindst, hvor moden synes du til at tackle nogle ting i forhold til da du var i starten af 20’erne 
Vedr. ‘diskrimination’ (jeg er ked af at dette frygtelige ord overhovedet kom op i tråden): jeg nævnte blot et par ting (f.eks. et efternavn de fleste danskere har svært ved at udtale ved første blik - der ligger der ikke noget etnicitet i den erfaring) som nogle har nævnt for mig som mulige ‘forhindringer’. Men mit menneskesyn tillader mig ikke at beskylde nogen, og allermindst nogle af landets klogeste og bedst uddannede mennesker for sådan tankegang, fordi for mig er der blot tale om en slags faglig diskussion. Derfor, please, misforstå mig ikke ved dette angår!
Mht. det konkrete eksempel du nævner med din fasters mand, så kan jeg fortælle at jeg må have været ualmindeligt uheldig med at få den vejledning jeg fik tilbage i 1990’erne af KU. Ja, undskyld min uvidenhed, men jeg har troet at det gjaldt alle universiteter og har derfor ikke forhørt mig hos hver enkelt, men beskeden jeg fik dengang lød i oversættelse, da jeg ikke kunne dansk dengang (og mundtlig, ved personlig fremmøde, derfor har jeg ikke noget dokumentation for min påstand): ‘Der vil altid tages udgangspunkt i den første gymnasiale eksamen, så uanset hvor mange STX, HF el.lign. du måtte få nu, ville de ikke tælle med. Det der tæller er din eksamen hjemmefra og du skal have dokumentationen for at kunne supplere og søge.’
Kald mig naiv, men jeg har så gjort hvad jeg kunne for at ‘nærme’ mig faget, først og fremmest ved at lære sproget, få en videregående uddannelse der har med mennesker at gøre (og ikke mindst: jeg blev optaget på talentet, der krævedes ikke nogle eksamensbeviser; dette var min eneste chance og den tog jeg), arbejdede i årevis som tolk med bl.a. det sundhedsfaglige og sociale, senere hen arbejde med mennesker, først og fremmest som underviser (bl.a. også psykisk og fysisk handicappede), og så en del selvstudie i det sundhedsfaglige. Så, selv om du har fået det indtryk, er min motivation ikke et år gammelt, men så længe jeg kan huske. Og jeg har arbejdet på sagen med de midler jeg havde til rådighed i mange år.
At jeg har taget den ovennævnte besked for pålydende og ventet på den pragtfulde dag hvor mine eksamensbeviser igen var i mit favn kan du naturligvis kritisere. Jeg vidste ikke bedre. Men nu ved jeg i hvert fald mere!
Selv nu, hvor jeg har fået anbefalet at søge GIF (en slags forkortet studentereksamen for folk hvis studentereksamen ikke kan omregnes, så man kan få et snit at søge på) møder jeg modstand, fordi jeg nu har taget 5 af de 6 fag der indgår i GIF (via supplering) og dermed fået afslag på at følge sådan et kursus. Vejledning om GIF har jeg fået nu (man skal også dokumentere at man har en 12-års skolegang hjemmefra, plus dansk og engelsk kundskaber af en vis niveau) og alligevel får jeg et nej. Dermed er det som om mine chancer hele tiden tages fra mig, uden at jeg kan stille noget op mod systemet (eller de mennesker der administrerer den) der sætter forhindringer på min vej. Jeg vil ikke kalde det manglende motivation, snarere et forhindringsløb.
Det gør mig ked af at du kalder min kamp (eller ‘dødskrampe’ mht. at klage) for useriøs, for dette er ikke noget jeg bare gør for at more mig og slet ikke fordi jeg vil spilde de kloge folks tid og tålmodighed. Jeg er ikke, ligesom dig, genetisk begavet til jura, derfor bliver jeg eller min klage måske til grin i sidste ende. Jeg kan ikke paragrafferne på rygraden (eller overhovedet) og derfor er forsøget måske allerede dødtfødt. At man måske vil tage mig det ilde op? Måske. Jeg vil blot gerne være på det rene at ‘hele billedet’ af mig som ansøger var med ved beslutningstagning. Og det mener jeg ikke der var (muligvis heller ikke for en del andre der netop nu har fået eksamensbeviser for supplering), når disse resultater ikke blev taget i betragtning. Som sagt, det kan forstås som man vil, men herfra er det absolut alvorligt ment.
En ting mere vedr. motivation og seriøsiteten: jeg er ganske pænt kørende i mit nuværende fag, både karrieremæssigt og økonomisk. Hvis medicin ikke betød så meget som det gør for mig, faktisk alt, hvorfor tror du jeg ville være parat til at vende ryggen til dette ‘etablerede’ liv for at leve for ingen penge og varme stolen i mange år fremover? Alle siger det er hårdt arbejde og jeg smiler og nikker og er lykkelig i mit hjerte ved bare tanken…
Fremtiden: Jeg satser på at kæmpe mig til en løsning hvor jeg kan få mulighed for at søge igennem kvote 1 næste år, hvis muserne ikke er på min side d. 30. juli de sidste 2 steder. At jeg forhåbentlig får en plads under solen på et af de dyreste og mest eftertragtede pladser vil jeg se som et privilegie og forpligtelse til at gøre mit ypperste. I de sidste mange år har jeg bidraget med pæne skatteindbetalinger til at jeg ikke skammer mig at skulle bruge noget af det til at uddanne mig i et fantastisk fag hvor jeg kan gøre forskel og bidrage til statskassen igen. Og det allervigtigste: at jeg kan gøre forskel og hjælpe andre mennesker, for det synes jeg at jeg kan gøre på længere sigt.
Undskyld mine formuleringer (jeg er bange for at blive misforstået), de er trods alt skrevet af en der ikke mestrer sproget til perfektion, på godt og ondt, men altid velment!
Alt det bedste!
Mignon
(nu kan jeg for alvor se betydningen af ‘second opinion’-begrebet…)
)
Hvis det lykkes, så vil det sikkert give håb til andre med samme mål og drømme 
Og det glæder mig at jeg bidrager til den positive stemning herinde, det gør du sandelig også!!!