Er bagvagter virkeligt sådan en forfærdeligt folkefærd?

Når der debateres nyuddannede lægers arbejdsforhold, er der en tendens til at bagvagterne bliver beskrevet som sådan nogle der bare ikke er til at se for skosåler… De kommer ikke når man beder dem om det, eller bliver sure hvis man ringer.

Jeg har gennem min korte karriere som turnuslæge og lægevikar i studietiden nærmest ingen dårlige erfaringer med mine bagvagter. De har for det meste været imødekommende og hjælpsomme.

Er det få brodne kar der gør livet surt for forvagterne, eller har jeg bare været usandsynlig heldig?

Og så har jeg aldrig forstået holdningen med at man ikke tør kontakte sin bagvagt… Det er forfærdeligt hvis det er sådan, og må da mere være et tegn på at man ikke selv er parat til at stå i frontlinie som forvagt. Eller tager jeg helt fejl?

jeg har haft 2 vikariater, og jeg har ikke mødt nogle af de her MEGA trælse bagvagter, så jeg tror de fleste er helt okay…

  • kan selvfølgelig også godt være at vi har lidt længere line, og mere tålmodighed som studerende…

Har ikke selv haft vikariater endnu, men kender mange, der har… har kun hørt ganske få historier om bagvagter, der ikke ville hjælpe - at nogle bagvagter, så er nogle arrogante papnæser, det er en helt anden sag :slight_smile:

  • Mikkel

Jeg har netop afsluttet et 3 mdr. medicinsk vikariat i Hjørring, hvor jeg er blevet overordentligt pænt behandlet af bagvagterne. Selvfølgelig skal man have klar besked hvis man har jokket i spinaten, men jeg er på intet tidspunkt blevet udsat for uretfærdigheder.

Bagvagterne i Hjørring er “beskyttet” af at alle natlige opkald skal gå forbi mellemvagten først, det betyder at bagvagterne slipper for at blive vækket pga banaliteter. På den anden side var det også klart at man, såfremt lokummet stod i flammer, skulle springe mellemvagten over.

Jeg har også arbejdet et par år på Psykatrisk hospital i Århus, og er blevet pænt behandlet her.

Mennesker, bagvagter og specialer er forskellige, og jeg tror at den behandling man får som forvagt, afspejler den generelle kultur på afdelingerne. Jeg tænker at forholdene er noget anderledes inden for de kirurgiske specialer, det er i hvert fald det indtryk jeg har haft på mine klinik ophold på kirurgiske afdelinger.

Jeg har været igen med medicinstudiet i halvandet år nu og utroligt nok så har jeg ikke helt forstået systemet med for-, mellem- og bagvagt!! Hvem bliver hvad og hvilke funktioner har de forskellige vagter? Er der nogle der gider at forklare mig det? Tak!!

Forvagt: Den første og mest uerfarne læge en patient møder, gerne turnuslæge eller lgevikar. Det er dem som står i ort.kir skadestue. Det er den som skriver journaler på nye pt. Dem som der ringes til fra spl’er når der skal lægges drop. Forvagten konferer med oftest mellemvagten.

Mellemvagt (som regel kun på store afdelinger): Mere erfaren end forvagten, yngre læge, ofte intro eller tidligt i hoveduddannelsen. Udfører nogle steder tilsyn på andre afdelinger. Er i medicinsk skadestue nogle steder, hvor forvagten er i AMA (Hvidovre).

Bagvagt: Sidst i hoveduddannelsen eller speciallæge. Bagstopper når mellemvagten heller ikke kan klare opgaven/har brug for hjælp/godt råd. Kan have vagt fra hjemmet om natten.

På meget specialiserede afdelinger på fx RH, kan man opleve at forvagten har samme opgaver som i provinsen, men er næsten færdig speciallæge. Det kan give nogle frustrationer at man har været læge i 10 år og stadig er den som laver arbjede som stud.med’er kan sættes til.

1 Like

Akut modtage afsnit

1 Like

Tak!! Så blev der endelig kastet lidt lys på tingene!! Havde dog godt nok en fornemmelse af at det var et hiearkisystem hvor forvagten var nederst. Det var i hvert fald det indtryk FADL-vagtene havde givet mig.
Nu til et andet spørgsmål som måske ikke har så meget med tråden at gøre, men dog alligevel: Hvorfor bliver anæstesilæger set ned på? Jeg spørger sådan fordi jeg på en FADL-vagt kom ud for en episode som jeg syntes var meget bemærkelsesværdig: I personalerummet på en afdeling blev en kvindelig læge spurgt af en sygeplejerske om hun (lægen) var anæstesilægen. Dertil svarede den kvindelige læge (noget fornærmet): “Nej du, jeg er en vaskeægte mellemvagt!!!”
Sådan!! Så kan sygeplejersken lære ikke at stille sådanne dumme spørgsmål!!!
Hvorfor er det dog sådan?!

Det gør der heller ikke. Ikke hvad jeg har observeret eller hørt om i hvert fald.

Ovenstående eksempel, lyder som om mellemvagten var træt og underlig. Svaret giver slet ikke mening, det er ren goddag-mand-økseskaft:

Det er da bare humor :smiley:

Da jeg var på klinik ophold i anæstesiologisk afdeling kaldet de medicinerne for homøopater, og rtg. afdeling for “skyggernes dal” osv.

Det er bare intern lægehumor - lige som man ser andre steder f.eks. mellem søværnet, flyvevåbnet og hæren. (jeg har ikke været i militæret, men du kan tro mine venner kan grove udtryk om 3. part :smiley: )

Mon ikke bare det er en del danskheden :smiley:

Det kan godt være. Nu håber jeg ikke at I blot forsøger at være politisk korrekte og solidariske overfor jeres kolleger ved at skjule en evt. “grum” sandhed :smiley:

Lidt OT, men

Alle specialer har øgenavne til de andre specialer, man fornemmer dog, at der i lægevittighederne er en vis overrepæsentation af ortopæder.

Kirurger = lortelæger, tarmrenserere
Anæstesilæger = amnesilæge
dermatolog = kosmetolog

Ad bagvagter:
Meget varierende, jo længere ude på landet man kommer, desto større er sandsynligheden for, at de ikke har fået luget ud i alle psykopaterne.

Langt de fleste af mine bagvagter har været super flinke og psykisk upåfaldende. Jeg har da også oplevet bagvagter, der kunne finde på at smide røret på, hvis konversationen ikke passede dem. Jeg har også oplevet at have en bagvagt (speciallæge i medicinsk gastroenterologi), der nægtede at have en holdning til et oplagt kardiologisk problem - selv om han dækkede alle medicinske patienter det pågældende sted.

Min erfaring er, at man opnå langt de bedste resultater med sine opkald til bagvagt såfremt:

  • man har prøvet selv (i det omfang, det er muligt)
  • har sat sig grundigt ind i tingene
  • har relevante undersøgelsesresultater klar
  • fremlægger tingene systematisk

slår alt andet fejl, er der to fraser, man kan recitere i telefonen:

“Det kan godt være, at jeg er fagligt inkompetent, men derfor kan du godt tale/opføre dig pænt overfor en kollega”

“Jamen så noterer jeg i journalen, at du er informeret, og ikke ønsker at foretager yderligere, på trods af at patienten er tydeligt påvirket”

Kloge ord Martinello. Godt at have lidt skyts :smiley:

Det er dog meget rigtigt, og forståeligt, at bagvagterne foretrækker at man har prøvet selv først eller har gjort sig nogle tanker. Man er stensikker på at få en kedelig samtale hvis man ringer og siger “Der er kommet en patient. Hvad skal jeg gøre?”. Eller hvis man ikke har sat sig nogenlunde ind i situationen, men går ud fra at bagvagten er et slags orakel.

[quote]“Det kan godt være, at jeg er fagligt inkompetent, men derfor kan du godt tale/opføre dig pænt overfor en kollega”

“Jamen så noterer jeg i journalen, at du er informeret, og ikke ønsker at foretager yderligere, på trods af at patienten er tydeligt påvirket”[/quote]

Specielt den sidste gør ondt selv på en idiot :smiley:

Jeg er som psykiatrisk forvagt på OUH ikke stødt på én eneste negativ bagvagt endnu og jeg bruger de forskellige medicinske bagvagter ret flittigt. Siger naturligvis altid at jeg er lægeVIKAR og ringer fra psykiatrisk afdeling, så er de så dejligt overbærende :smiley:

Fremlægger altid problemstillingen systematisk og siger så de gyldne ord : “Hvad gør klog mand nu?”, så bliver de så hjælpsomme og plejere faktisk at undervise lidt - I shit you not :lol:

1 Like

Man undgår næppe som yngre læge at blive talt ned til/overfuset/belært etc. af ældre kolleger.

Nogle gange fordi man fagligt ikke har været den skarpeste kniv i skuffen, andre gange uden nogen som helst grund.

Lige meget hvad, så er det sjældent personligt ment, og snarere et
udtryk for et deficit hos den ældre kollega. Der er som regel invers proportionalitet mellem længden af penis og egoets størrelse (hos mænd). For kvindernes vedkommende har jeg en teori om en ligefrem sammenhæng mellem mængde af incarceret hæmorrhoidemasse og graden af bitchiness 8)

Husk, at selv om man har kvajet sig, så berettiger det (sjældent), at større læger træder på en, for at stive deres eget ego af, desværre sker det altså for os alle sammen, så lad være med at græde for mange tårer over det. Som Clint’en så smukt sagde det i Heartbreak Ridge “Don’t give the prick the satisfaction” http://www.clinteastwood.org/forums/ind … eadid=2257

[quote=“Martinello”:2sebj87k]Kirurger = lortelæger, tarmrenserere
Anæstesilæger = amnesilæge
dermatolog = kosmetolog[/quote]

Urologer = tissemænd :lol: :lol: :lol:

Jeg plejer at præsentere mig som penislæge in spe.

knoglesnedkere

Jeg synes, det er dejligt, at I gider diskutere det her.
Især de der gider fortælle, at de har mødt trælse bagvagter.
Når man brokker sig så kan det jo nemt komme til at falde lidt tilbage på een selv - så det kan virke som om, man selv måske har et problem.
Jeg er selv hurtig til at brokke mig og synes en masse dårligt om lægeverdenen. Men det er også gået op for mig, at jeg næsten systematisk overser og glemmer alle de mange søde og hjælpesomme læger, sygpl. osv., jeg egentlig har mødt gennem tiden.

Det er den bagvagt, der smækker røret i, hvor så sygepl. må ind og hjælpe igennem, som ætser sig ind i een og kan give en vedvarende utryghed.

På den anden side så har jeg også tit haft ondt af bagvagterne.
Jeg kunne godt have klaget over de få trælse bagvagter, jeg mødte.
Og jeg burde også nok have gjort det af hensyn til kommende forvagter.
Det har jeg lidt dårlig samvittighed over.

Men jeg fik faktisk ondt af bagvagten - den værste var fraskilt med børn.
Det var tydeligt, at han ikke havde det specielt godt.
Og så tænkte jeg, at det måtte være stress, der gav den adfærd.
Men ok næste gang så siger jeg noget - a.h.t. dem der kommer efter mig!

Jeg synes dog det største problem ikke så meget er den enkelte bagvagt, men hele kulturen, hvor det forventes at man skal lave så meget selvstændigt lige fra starten af og bare køre derudaf.

Det kunne jeg godt - til min store overraskelse - mange ting kan man når man står og skal, det er en mærkelig oplevelse at det kommer til een, når man står der.
Men jeg kunne altså godt tænke mig en meget blidere overgang mellem at være stud.med. den ene dag og næste dag så er det MIG der er lægen og kører showet.

Men jeg synes ikke, at jeg blev overfuset fordi jeg havde dummet mig - snarerer fordi “jeg ikke havde”. Det kan man selvfølgelig ikke sige, at de ønskede, at jeg skulle lave et eller andet dumt. Men jeg tror, det irriterede dem, at jeg var så meget typen med både livrem og seler.
Der var en anden læge som sendte flere brækkede hofter hjem ved en fejl - ham elskede de! Der var en læge som sendte en trafikulykkept. hjem med såvidt jeg husker costafraktur, som var lige ved at stille træskoene da det blev livstruende. Blev reddet af andet sygehus. Den læge var de også helt vildt glade for.

Men mig som bare gik dobbelttjekkede og sikrede mig selv - og alligevel fik arbejdet gjort - jaehh - jeg følte ikke, at de kunne lide den lægetype.
Måske fordi det var kirurger?
Dog tror jeg nok den adm.overlæge blev ked af da jeg allerede dengang sagde, at jeg overvejede at droppe lægekarrieren a.h.t. børn. Det varmede da, at hun blev ked af det…Men jeg savnede nok lidt positiv respons, for jeg syntes faktisk at jeg i det halvår knoklede røven ud af bukserne - men alligevel så var det de risikovillige, der var in? Eller hvad?