Hej Alle… Har lige opdaget dette fantastiske forum. Måske der er nogle der gider at kaste et blik på min ansøgning…
Det er lige opover så håber der er tid.
Kh Marie
Jeg vil læse medicin fordi jeg herved tager en uddannelse med livet, om livet og for livet og fordi faget kombinerer tre dimensioner, som er helt essentielle for hvad jeg mener, giver en uddannelse og et arbejde mening.
Den første dimension er den naturvidenskabelige tilgang til faget, som vil give et helt nyt perspektiv til min menneskeopfattelse. Jeg fascineres af forståelsen af mennesket som værende både et selvstændigt individ, men samtidigt et fysisk og kemisk system af naturvidenskabelige lovmæssigheder. Samtidigt er jeg fascineret af den progression som den medicinske forskning gennemgår, herved er lægen forpligtet til at holde sig fagligt ajour – uddannelsen bliver herved ikke kun om men også er for livet.
Qua min bacheloruddannelse fra Geografisk Institut ved Københavns Universitet (FD), har jeg tilegnet mig en god naturvidenskabelig ballast. Jeg har yderligere valgt at supplere med fag i kemi, biokemi og biofysik på Landbohøjskolen i København (FD), for herved at få et indblik i nogle af de introducerende fag på medicinstudiet. Fagene har yderligere bekræftet mig i at medicinstudiet er det rette valg. Min universitetsuddannelse har således styrket og videreført en interesse for naturvidenskab, som jeg har haft gennem hele min skolegang (matematisk student 2000(D)). Endvidere har jeg lært at tilegne mig viden struktureret, analytisk og kritisk, og indset at det at studere både kræver fordybelse og tålmodighed. Jeg er en seriøs, selvstændig og engageret student og føler at jeg rent fagligt er klædt på til, målrettet, at påbegynde en uddannelse for livet.
Den anden dimension er den praktiske side af lægegerningen, der giver mulighed for at få konkretiseret den teoretiske viden, man opnår gennem studiet. Som læge handler man aktivt i forbindelse med forebyggelse, diagnosticeringen og behandling af sygdomme. Dette finder jeg utroligt meningsfuldt, fordi den konkrete handling viser, at man et til nytte og gør en forskel - at man handler med livet.
Gennem arbejdet som hjemmehjælper (D – 6 mdr.), har jeg opnået et vist kendskab til denne dimension af lægegerningen. Arbejdet med psykisk og fysisk handicappede, gav mig en forståelse for, hvad det vil sige at handle i nuet med udgangspunkt i det enkelte individs behov, og samtidigt med et fagligt ansvar. For at få konkret erfaring og større indblik i læges hverdag, har jeg siden september været ansat på en lægeklinik (D- 4mdr.). Arbejdet indebar både administrative opgaver, men også en hel del patientkontakt i forbindelse med modtagelse, telefonrådgivning, receptbestilling og journalisering. Endvidere har jeg haft mulighed for at følge længere sygdoms- og behandlingsforløb, og fået indblik i de procedurer som skal følges, og dermed lært det danske sundhedssystem at kende indefra. Jeg har fået en forståelse for lægens rolle og arbejde i praksis i samt bredden af de aktiviteter som hvervet medfører. Endvidere har jeg planlagt et ophold som frivillig på en AIDS klinik i Uganda dette forår/sommer (FD), for at få indblik i sundhedssektor med begrænsede midler. Opholdet bliver en udfordring, og en konfrontation med livets realiteter og lægegerningens grundforpligtelse. Jeg tror samtidigt at denne rejse vil præsentere mig for realiteter, dilemmaer og oplevelser, som jeg altid vil kunne benytte i forbindelse med uddannelsen og det fremtidige arbejde som læge.
Den tredje dimension af lægefaget skabes gennem patientkontakten. Denne relation skal rumme en balance mellem fortrolighed og professionel distance, faglighed og indlevelse, ansvar og forpligtigelse. Det sætter store menneskelige og såvel som medmenneskelige krav. Som jeg ser det, skal lægen skal ikke kun være den der forklarer, rådgiver og formidler, men også den der lytter, lærer af og forholder sig til den enkelte patient.
Jeg har gennem de sidste fire år været aktiv, først som frivillig og senere som vikar på et kontaktcenter for narkomaner og alkoholikere på Vesterbro i København (D). Arbejdet var en stor udfordring, med et stort ansvar, som jeg ofte fandt meget prøvende. Med tiden indså jeg dog min styrke i menneskelig kontakt og i taklingen af de ofte konfliktfyldte situationer som opstod. Gennem mødet med de både fysisk og psykisk belastede, har jeg lært at forholde mig til dem og deres situation, samtidigt med at jeg har lært noget om mig selv og mine grænser.
Jeg kan lide at være noget for andre, tale med dem og støtte dem i svære valg og situationer – jeg kan lide at komme ind på livet af folk og jeg ved, at jeg er helt klar til denne uddannelse som netop sætter livet i centrum.