Dispensation til eksamen

Hej! Jeg har lige afleveret filosofieksamen på 1. semester - sådan da. Jeg står i den jævnt uheldige situation, at der, grundet alt det vand vi har fået på det sidste, har været et ekstraordinært servicetjek af gadens el-skab… Strømafbrydelsen tog jo så også mit internet, så jeg har afleveret hele 22 sekunder for sent. Needless to say, så er jeg jævnt træt af situationen og har selvfølgelig søgt dispensation, men i mine ører lyder det jo som den ringeste undskyldning nogensinde. Så jeg ville bare lige høre, om der er nogen, der har erfaring med dispensation og evt. kan fortælle mig lidt om processen? Hvor lang tid går der inden man får svar og hvad tænker i mine chancer er for at blive bedømt? For åh, hvor ville det være træls at skulle læse mere filosofi end højst nødvendigt :sweat_smile:

Mvh. Emilie

Jeg har selv for nylig skulle søge dispensation, da jeg endte med at aflevere et minut for sent grundet forskellige ting. Jeg fik svar ca 24 timer efter, da det er en mere administrativ beslutning frem for at det skulle til studienævnet.

Har du fået en udtalelse fra IT om at der var problemer med nettet og at du derfor var forhindret i at aflevere til tiden?

Uh, nu fik jeg slet ikke lige responderet, men mange tak for svar!
Jeg havde en sms fra min udbyder og forsøgte også at få en redegørelse over mail, men det gik heldigvis fint med dispensationen uden - dog med en venlig note om, at jeg måske skal skrive opgave lidt tidligere næste gang :wink:

Hvis indlægget kunne blive relevant for andre senere, kan jeg tilføje, at jeg søgte dispensation fredag og fik svar mandag, så behandlingstiden er heldigvis umiddelbart overskuelig :slight_smile:

1 Synes om