Der går mange rygter om, at medicinstudiet er et virkeligt hårdt studie, hvor man ikke laver andet end at læse. Men det er mit indtryk, at de fleste også har tid til et liv ved siden af; studiejob, fritidsinteresser, slappe af mv. Det kunne være meget interessant/inspirerende at høre om jeres hverdag, og hvordan i får det hele til at hænge sammen, især 1. og 2. semester, men andre er selvfølgelig også velkomne til at besvare indlægget 
.
Der er meget forskel på folk.
Jeg er blevet færdig på normeret tid, har haft tid til at arbejde SU fribeløbet fuldt ud, og gik på de små semestre (1-3.) til kollegiebar 1-3 gange om ugen. Har været på ferie i studiet i gennemsnit over en uge pr. semester.
3 uger op til eksamen læste jeg 10-14 timer om dagen, og pakkede computer, tv mv væk, og spiste i madklubben på kollegiet.
Arbejdsbyrden er mere ligeligt fordelt på de senere semestre.
Der er masser af fritid hvis ellers man har studieteknikken i orden, ikke panikker til eksamen og går efter overblikket frem for detaljerne.
Selve studiet kan være lige så hårdt som du gør det til, som afhængig meget af hvad du gerne vil opnå. Ja, det er sandt at de fleste der afslutter pregraduate uddannelsen er fligtig (typo?) mennesker og arbejder hårdt (i hvertfald op til eksamen).
Det er ligesom alle andre fagområder, hvis du vil være den bedste bliver du nød til at opgive mange ting som mange mennesker tager for givet, men hvis du er tilfreds med middelmådighed kunne man vel godt finde en del tid til andre ting tror jeg.
Efter medicin studie skal man også specialiseres og der findes også familie venlig / mindre tidskrævende specialer.
Jeg har taget det stille og roligt 1. semester, og har haft masser af tid til arbejde, venner og kæreste. På tirsdag skal jeg op til re-eksamen 
Flid og resultater hænger naturligvis sammen, men det er også mit indtryk at mange GØR det til et hårdere studie end det er. Jeg tror det handler om flere ting:
- Folk, som er kommet ind via kvote 2 har ofte puklet flere år bare for at komme ind, og er derfor topmotiverede til at give den en ordentlig skalle
- I starten af studiet skal man lære hvor meget energi man skal bruge på at læse, og hvordan. Mange skyder nok over målet for en sikkerheds skyld.
- Man har forskellig tilgang til det at læse. Nogle brænder for at kunne alt stoffet, mens andre helst vil klare sig med akkurat dét der skal til og ikke mere.
Selv hører jeg nok til på laizzez-faire holdet, fordi jeg er meget drevet af hvad jeg synes er spændende. I skrivende stund er jeg i gang med en overspringshandling for at glemme at jeg skal til re-eksamen på tirsdag. Efter en panisk måneds forberedelse til eksamen præsterede jeg den genistreg at bestå den svære del (kemi) imens jeg dumpede den nemme (humanbiologi) fordi jeg ikke havde læst op på det. Tillykke med huen, og om igen.
Hvis du læser det du skal på 1. sem og regner kemiopgaver og eksamenssæt så behøver du ikke frygte at du ingen fritid har. Det handler om at fordele belastningen ud over hele semesteret, så er der masser af tid til sjov og spas. Lad være med - som jeg - at starte sent og langsomt, for så skal der løbes stærkt for at nå det.
Da jeg var til julefrokost i lægeligt selvskab sad jeg ved siden af en anden turnuslæge der berettede at hun ikke havde haft så meget fritid efter hun var begyndt i turnus. Under studiet havde hun læst fra 8-21 dagligt.
Så sådan nogle finde der også, på spørgsmålet om hun havde fået mere ud af det svarede hun nej.
Set med mine øjne er det mere et udtryk for usikkerhed hvis man læser så meget. Det er hverken nødvendigt eller realistisk.
Forvent en arbejdsuge studiemæssigt på rundt regnet 30-35 timer - så går det nok ikke galt.
Jeg har næsten aldrig læst i weekenden, på nær til 1. årsprøven. Jeg har, i hvert fald på 2. del, heller ikke læst til længere end kl. 16-17. Hvis man læser nogenlunde koncentreret og udnytter tiden fornuftigt, så kan man sagtens komme igennem med 40 timer, incl. undervisning.