Oprindeligt oprettet her: https://studmed.dk/patologi/
Patologisk anatomi og cytologi varetager diagnostik af sygdomme på basis af undersøgelser af organer, væv og celler i forbindelse med screening, udredning, behandling, behandlingskontrol og lægevidenskabelige obduktioner. Dette sker på baggrund af makroskopiske, mikroskopiske, immunhistokemiske og molekylærpatologiske undersøgelser.
Patologisk anatomi og cytologi yder lægefaglig rådgivning og svarafgivelse vedrørende fortolkning af delanalyser og specialets undersøgelsesresultater i form af et skriftligt patologisvar til de kliniske specialer både i sygehusvæsenet og i praksissektoren.
Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets områder.
Kerneopgaver
Opgaverne omfatter akut og ikke-akut diagnostik og rådgivning til andre specialer. I patologisk anatomi og cytologi er der følgende kerneopgaver:
- Diagnostik af kræftsygdomme
- Diagnostik af ikke-kræftsygdomme
- Screeningsundersøgelser
- Monitorering
- Lægevidenskabelige obduktioner
Patoanatomisk vurdering af vævs- eller celleprøver foretages på tre niveauer:
- Makroskopiske undersøgelser
- Mikroskopiske undersøgelser
- Molekylærpatologiske undersøgelser
Hovedparten af arbejdet i patologisk anatomi og cytologi udgøres af kræftsygdomme, men der arbejdes også med inflammatoriske, degenerative og metaboliske sygdomme. Patologisk anatomi og cytologi har et tæt samarbejde med de rekvirerende kliniske afdelinger og deltager i relevante multidisciplinære teams.
Patologisk anatomi og cytologi modtager prøver fra sygehusvæsenet og praksissektoren. Prøvematerialet omfatter mindre biopsier (simple vævsprøver), større biopsier og operationspræparater (komplekse vævsprøver), nåleaspirater (celleprøver) samt celleprøver i forbindelse med den landsdækkende screening for livmoderhalskræft. Endvidere udføres der lægevidenskabelig obduktion af ca. 4 % af alle hospitalsdødsfald samt lægevidenskabelig obduktion af fostre, dødfødte og døde nyfødte børn. Specialet varetager registrering af patientdata, prøvemateriale, undersøgelser af vævet og diagnoser i den landsomfattende Patologidatabank og efter regionalt aftalte retningslinjer til den landsdækkende Cancerbiobank.
Det diagnostiske arbejde i patologisk anatomi og cytologi kan være akut som ved frysesnitundersøgelse, der udføres, mens patienten opereres, og hasteprøver (udføres på få timer), men de fleste prøver indgår i et forløb i laboratoriet, der strækker sig over typisk 2-7 dage, afhængig af prøvetype. De akutte funktioner som hastemikroskopi og peroperativ mikroskopi (frysesnitundersøgelse) udgør en vigtig del af det diagnostiske arbejde på de fleste afdelinger. Pakkeforløb for kræftsygdomme påvirker arbejdsgangen i patologisk anatomi og cytologi grundet bl.a. krav til svartider samt til øget multidisciplinært samarbejde.
Der forventes i de kommende år et øget behov for ydelser fra patologisk anatomi og cytologi bl.a. som følge af specialets deltagelse i og accelereringen af udredning og screening for kræft. Generelt kortere indlæggelsestider stiller krav til hurtigere svar – også for patologisk anatomi og cytologi.
Der sker en omfattende udvikling i nye diagnostiske muligheder ved anvendelse af molekylærpatologiske, herunder immunhisto- og cytokemiske metoder. Nye behandlinger målrettes mod specielle tumortyper (targeteret behandling) eller mod specielle variationer hos den enkelte patient (individualiseret behandling), hvilket stiller krav til supplerende molekylærpatologiske undersøgelser. Molekylærpatologiske teknikker som fx immunhistokemi, PCR-baserede teknikker, NGS (Next Generation Sequencing) får tiltagende betydning ikke kun ved kræftdiagnostik, men også ved pato-anatomisk diagnostik af fx inflammatoriske sygdomme, genetisk betingede degenerative sygdomme og misdannelser.
På de fleste patologiafdelinger har speciallægerne i stigende grad etableret en specialisering af det lægelige arbejde, der er bestemt af de kliniske afdelinger, som patologiafdelingerne samarbejder med. Denne uformelle specialisering gælder i varierende grad alle led i arbejdsprocessen. Præparater, der er vanskelige at tolke, sendes til patologer med særlig viden indenfor et område, selvom disse er ansat på et andet sygehuse.
Kilde: https://danskpatologi.org/om-dpas/hvad-er-patologisk-anatomi-og-cytologi/
Hvilken speciallægeuddannelse ville du vælge, hvis du skulle vælge i morgen?
https://forum.studmed.dk/t/stem-hvis-du-skulle-vaelge-speciale-i-morgen-hvilket-ville-du-vaelge/18276
Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2019–Danmark for Patologisk anatomi og cytologi
| Opslåede | Ansøgere | Besatte | Besættelsesprc. |
| 18 | 21 | 15 | 94% |
Kilde: Sundhedstyrelsensvejledning Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2019–Danmark
Yderligere information om specialet
Studiegruppe / basisgruppe
Ingen
Fagvidenskablige selskaber
Forening af Yngre Patologer (FYPA) er en fraktion under DPAS og er repræsenteret i DPAS bestyrelse. FYPA’s formål er at styrke det patologiske speciale og at varetage yngre patologers arbejdsmæssigt, uddannelsesmæssige og forskningsmæssige interesser.
Dansk Patologiselskab (DPAS) har til formål at fremme udvikling og forskning indenfor den humane patologiske anatomi og cytologi https://danskpatologi.org/
Overenskomst
Speciallæger i patologisk anatomi og cytologi arbejder typisk under overenskomst med FAS. Under speciallægeuddannelsen er man organiseret under Yngre Læger. Der vurderes ingen grad af mulighed for privat praktisering. Der er givet beskeden mulighed for at arbejde i industrien. Større mulighed for at arbejde ved institutterne.
Videreuddannelsesregioner
Øst
Syd
Nord
De tre regionale videreuddannelsessekretariatet slår introduktions- og hoveduddannelsesstillinger op på sundhedsjobs.dk.
Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for faget:
https://www.sst.dk/da/viden/uddannelse/uddannelse-af-speciallaeger/maalbeskrivelser
Andre links om specialevalg
Lægeforeningen: https://www.laeger.dk/de-39-faglige-profiler
FADL: http://fadl.dk/de-39-specialer/
Yderligere artikler om specialevalg