De 39 specialer: Kirurgi

Oprindeligt oprettet her: https://studmed.dk/kirurgi/

Om specialet

Det kirurgiske speciale omfatter grundspecialet kirurgi med fagområderne øvre og nedre mave-tarmkirurgi, mamma- og endokrinkirurgi og børnekirurgi. Den øvre mave-tarmkirurgi varetager kirurgisk behandling af sygdomme i spiserør, mavesæk, bugspytkirtlen, galdeveje og leveren. Den nedre mave-tarmkirurgi (kolorektalkirurgi) står for den kirurgiske behandling af sygdomme i tyndtarmen, tyktarmen og endetarmen.

Den lægelige indsats rummer udredning, rådgivning og behandling af både ambulante og indlagte patienter med alle patientgrupper repræsenterede og en blanding af både akutte og kroniske patientforløb. Det er et speciale hvor teknologiske landvindinger og udvikling af nye metoder og teknikker er i højsædet, og hvor forskning er højt prioriteret.

Kerneopgaver
Opgaverne omfatter akut og elektiv diagnostik, behandling og pleje af patienter med benigne og malignesygdomme. Behandlingen kan være både kirurgisk og medicinsk.

Den kirurgiske behandling omfatter åben, laparaskopisk og robotassisteret kirurgi samt endoskopiske indgreb.

I kirurgi er der kerneopgaver inden for følgende organer:

  • Esophagus-cardia-ventrikel (ECV):
    • Mellemgulv
    • Spiserør og mavesæk/tolvfingertarm
  • Colo-rectal (CR):
    • Tyndtarm
    • Tyktarm
    • Endetarm og endetarmsåbning
  • Generel:
    • Blindtarm
    • Brok
    • Benign galdeblærekirurgi
    • Milt
  • Hepato-pankreato-billiær (HPB):
    • Lever, galdeveje, bugspytkirtel og milt
  • Mammakirurgi:
    • Bryst
  • Børnekirurgi:
    • Medfødte og erhvervede sygdomme i mavetarmkanal hos børn og unge

Hvordan bliver jeg kirurg?
For at komme i betragtning til en hoveduddannelsesstilling skal man have en godkendt introduktionsstilling i kirurgi (12 måneder). Dette regnes som det første år af speciallæge-uddannelsen, der i sig selv tager 5 år med ansættelser på flere forskellige hospitaler hvoraf et vil fungere som stamafdeling for den uddannelsessøgende. Læs mere om introduktions- og hoveduddannelses ansættelser under de respektive faner.

Tips og tricks til den kirurgisk interesserede.
Afhængigt af hvor langt du er kommet i din lægelige uddannelse er der forskellige ting du kan gøre for både at blive en bedre læge og kirurg. 6-årsreglen kræver fortsat en stor grad af målrettethed og engagement tidligt i ens lægeliv for at de nødvendige kompetencer kan blive samlet

Den medicinstuderende
Som udgangspunkt vil prægraduate erfaringer ikke tælle med ved en hoveduddannelses-ansøgning. Når det så er sagt, så er der Altid ting, der er fornuftige at lave, hvis man vil snuse lidt nærmere til det kirurgiske speciale. For eksempel at:

  • Forske indenfor et kirurgisk område, enten som et forskningsår eller i forbindelse med din specialeopgave.
  • tage på relevante kurser, f.eks. i basale kirurgiske færdigheder hos SAKS
  • få klinisk erfaring ved at tage vikariater på en kirurgisk afdeling
  • få organisatorisk erfaring og lær mere om foreningsarbejde, ved f.eks. at deltage aktivt i SAKS.

Skriv til yngre kirurger på hospitalerne og spørg om deres mening om specialet. Udnyt klinik-ophold til fulde.

KBU-lægen
Som nyuddannet er det fornuftigt at vælge et kirurgisk ophold som det ene af de to ansættelser for på denne måde at prøve specialet af. Har man allerede haft kirurgiske vikariater kan man hurtigt avancere rent operativt og bygge videre på allerede opnåede færdigheder. Dog er det vigtigt at huske på at KBU-en skal bruges til at “lære at være læge” og man skal altså ikke udelukkende koncentrere sig om de operative færdigheder.

Husk at det, at være kirurg i høj grad handler om at være en dygtig kliniker.

For at se målrettet ud på sit CV kan man allerede under KBU’en:

  • blive medlem af YDK, og tage på relevante kurser og faglige møder, som er med til at udvikle dig fagligt og giver et godt kollegialt netværk
  • Starte din operationsliste!
    Før regnskab med indgreb du har assisteret til, deloperationer, superviserede indgreb og selvstændige. Få den underskrevet af den uddannelsesansvarlige overlæge af ansættelsens afslutning. Ved senere ansættelser vil du altid blive opkrævet en opdateret operationsliste -og alt tæller med!
  • engagere dig i afdelingen og opnå tillidsposter som f.eks. planlægning af undervisning for yngre læger, tillidsrepræsentant, kaffekasseansvarlig, osv., deltag evt. i MED-udvalgs møder, for at få en ide om hvor man kan bidrage bedst muligt
  • kom i gang med at forske! Spørg til igangværende forskning hos den forskningsansvarlige overlæge, og tal med kolleger om projekter du eventuelt kan deltage i.

Introduktionslægen
Introduktionsstillingen skal bruges til at sikre dig i visheden om, at kirurgien er specialet for Dig -også når du er 45 og træt af at arbejde hele natten.

Få tidligt i ansættelsen en samtale med din vejleder/uddannelsesansvarlige overlæge om de forventninger og ambitioner du har for specialtet. Forsøg at få en mentor i afdelingen som du kommer godt ud ad det med.

Kilde: http://ydk.nu/kirurgi-uddannelsen/generelt-om-den-kirurgiske-uddannelse-tips-og-tricks/

Hvilken speciallægeuddannelse ville du vælge, hvis du skulle vælge i morgen?
https://forum.studmed.dk/t/stem-hvis-du-skulle-vaelge-speciale-i-morgen-hvilket-ville-du-vaelge/18276

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2019–Danmark for intern medicin – kirurgi

Opslåede Ansøgere Besatte Besættelsesprc.
27 48 26 100%

Kilde: Sundhedstyrelsensvejledning Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2019–Danmark

Yderligere information om specialet

Studiegruppe / basisgruppe
Studerendes almene kirurgiske selskab (SAKS)
København
Aarhus
Odense

Fagvidenskablige selskaber
Dansk Kirurgisk Selskab https://www.danskkirurgiskselskab.dk/

Yngre Danske Kirurger: YDK http://www.yngredanskekirurger.dk/ er et fagselskab for uddannelseslæger på vej ind i specialet og læger under speciallægeuddannelse.

Overenskomst
Speciallæger i kirurgi arbejder typisk under overenskomst med FAS. Under speciallægeuddannelsen er man organiseret under Yngre Læger. Der er en beskeden grad af mulighed for privat praktisering i dette speciale og her sker det efter overenskomst med Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS).

Videreuddannelsesregioner
Øst
Syd
Nord
De tre regionale videreuddannelsessekretariatet slår introduktions- og hoveduddannelsesstillinger op på sundhedsjobs.dk.

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for faget:
https://www.sst.dk/da/viden/uddannelse/uddannelse-af-speciallaeger/maalbeskrivelser

Andre links om specialevalg
Lægeforeningen: https://www.laeger.dk/de-39-faglige-profiler

FADL: http://fadl.dk/de-39-specialer/

Yderligere artikler om specialevalg

Download (PDF, 3.46MB)