De 39 specialer: Intern medicin: reumatologi

Oprindeligt oprettet her: De 39 specialer: Intern medicin: reumatologi – Studmed.dk

Specialet Intern Medicin: Reumatologi
Reumatologi er det speciale, der varetager forebyggelse, diagnostik, behandling, rehabilitering, uddannelse og forskning inden for bevægeapparatets medicinske sygdomme. Det drejer sig generelt om smerter i bevægeapparatet og mere specifikt om:

  • Degenerative led- og muskellidelser, herunder rygsygdomme.
  • Akutte og kroniske belastningssygdomme og smertetilstande i bevægeapparatets knogler, led, ledkapsler, muskler, sener, seneskeder og slimsække, herunder skader udløst ved arbejde, motion og idræt.
  • Inflammatoriske reumatologiske sygdomme i bindevæv, led, muskler, kar, indre organer og nervesystem af ukendt ætiologi samt udløst af autoimmune og infektiøse tilstande, krystaller, metaboliske og arvelige faktorer.
  • Metaboliske knoglesygdomme, herunder osteoporose.
  • Funktionsforstyrrelser i bevægeapparatet.
  • Da mange lidelser kan give smerter i bevægeapparatet herunder udstrålende smerter fra indre organer, intern medicinske sygdomme og neurologiske lidelser, og da behandlingen er både medicinsk og kirurgisk, kræver uddannelsen Intern Medicin: Reumatologi en meget bred uddannelse.

Intern Medicin: Reumatologi er et af de største medicinske specialer. Andelen af speciallæger i egen praksis i forhold til speciallæger ansat i sygehusvæsenet er den største af de medicinske specialer, bl.a. fordi en stor del af patienterne kan varetages i speciallægepraksis.

Behandling af patienter med lidelser i bevægeapparatet varetages af læger med meget forskellig uddannelse og ansættelsesforhold i sundhedsvæsenet. En meget stor del af patienter med reumatologiske problemstillinger varetages af speciallæger i almen medicin. Disse udgør per år ca. 11-20% af alle kontakter i almen lægepraksis. Mindre komplicerede og mindre ressourcetunge patienter varetages af praktiserende speciallæger i reumatologi, af reumatologer ansat på reumatologiske afdelinger og af reumatologer ansat på intern medicinske afdelinger. På lands-landsdels niveau varetages patienter med sjældne, diagnostisk eller behandlingsmæssigt komplicerede eller ressourcetunge tilstande.

Speciallæge dækningen i reumatologi varierer meget fra region til region. Organiseringen af de reumatologiske afdelinger er desuden meget forskellig. Nogle steder er de reumatologiske afdelinger ledelsesmæssigt og organisatorisk placeret i medicinske centre eller afdelinger og deltager i akut medicinsk vagt og behandling af intern medicinske patienter. Andre steder er afdelingerne selvstændige enheder med egne senge, egen afdelingsledelse og overvejende elektive funktioner. Nogle regioner har desuden valgt at oprette specielle organisatoriske enheder for visse af det reumatologiske speciales patienter. Enkelte behandlingsenheder er helt eller delvist drevet af Gigtforeningen.

Yngre Reumatologers inspirationskursus
En gang om året afholdes et 2-dages kursus med overnatning, sædvanligvis fredag til lørdag i uge 3.

Emnerne for dette kursus skifter fra år til år og skal præsentere noget af det bedste specialet har at byde på. Målgruppen er yngre læger som overvejer specialet, medicinstuderende på slutningen af studiet, og læger der er ansat i introduktionsstilling eller uklassificeret stilling inden for reumatologien.

Kilde: https://danskreumatologi.dk/yngre-reumatologer/uddannelse/

Hvilken speciallægeuddannelse ville du vælge, hvis du skulle vælge i morgen?
https://forum.studmed.dk/t/stem-hvis-du-skulle-vaelge-speciale-i-morgen-hvilket-ville-du-vaelge/18276

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2019–Danmark for intern medicin – reumatologi

Opslåede Ansøgere Besatte Besættelsesprc.
25 20 12 55%

Kilde: Sundhedstyrelsensvejledning Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2019–Danmark

Yderligere information om specialet

Studiegruppe / basisgruppe
Eorta er de medicinstuderendes basisgruppe for intern medicin og omfatter de 9 medicinske specialer: Kardiologi, lungemedicin, infektionsmedicin, gastroenterologi og hepatologi, geriatri, reumatologi, endokrinologi, hæmatologi, nefrologi, kort sagt, alle de specialer der er noget værd 😉 som de selv skriver. https://www.facebook.com/eortakbh/

Desuden SIMS – Studerendes Idrætsmedicinske Selskab

Fagvidenskablige selskaber
Dansk Reumatologisk Selskab https://danskreumatologi.dk/

Desuden findes Dansk Selskab for Intern Medicin (DSIM) en paraplyorganisation for de 9 intern medicinske specialer. Alle medlemmer af de 9 intern medicinskespecialeselskaber er således automatisk medlemmer af Dansk Selskab for Intern Medicin http://dsim.dk/.

Yngre Reumatologer er et fagselskab for uddannelseslæger på vej ind i specialet og læger under speciallægeuddannelse.

Overenskomst
Speciallæger i intern medicin med speciale i reumatologi arbejder typisk under overenskomst med FAS. Under speciallægeuddannelsen er man organiseret under Yngre Læger. Der er en nogen grad af mulighed for privat praktisering i dette speciale og her sker det efter overenskomst med Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS).

Videreuddannelsesregioner
Øst
Syd
Nord
De tre regionale videreuddannelsessekretariatet slår introduktions- og hoveduddannelsesstillinger op på sundhedsjobs.dk.

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for faget:
https://www.sst.dk/da/viden/uddannelse/uddannelse-af-speciallaeger/maalbeskrivelser

Andre links om specialevalg
Lægeforeningen: https://www.laeger.dk/de-39-faglige-profiler

FADL: http://fadl.dk/de-39-specialer/

Yderligere artikler om specialevalg

Download (PDF, 3.46MB)