De 39 specialer: Intern medicin: geriatri

Oprindeligt oprettet her: De 39 specialer: Intern medicin: geriatri – Studmed.dk

Specialebeskrivelse

Intern Medicin: Geriatri beskæftiger sig med sygdomme hos ældre mennesker, både akutte og kroniske sygdomme, men også med de funktionsmæssige konsekvenser af sygdomme og aldersforandringer.

Det geriatriske speciale arbejder tværfagligt på sygehusene og har et nært samarbejde med de praktiserende læger og den kommunale sektor, specielt hjemmeplejen.

Det geriatriske speciale kan ikke defineres på baggrund af enkelte afgrænsede sygdomsgrupper. Specialet beskæftiger sig med hele det intern medicinske område og med områder inden for en række andre specialer.

De vigtigste samarbejdende specialer er de øvrige intern medicinske specialer, gerontopsykiatri, neurologi og ortopædkirurgi. Den geriatriske patient defineres ved sine karakteristika, som er multimorbiditet med en blanding af akutte og kroniske lidelser, aldersforandringer og som følge af denne kompleksitet ofte afledte fysiske og eventuelt psykiske færdighedstab kombineret med eventuelle sociale problemer.

Den geriatriske patient er en ældre patient, men specialet opererer ikke med faste aldersgrænser, gennemsnitsalderen på de geriatriske afdelinger er omkring 80 år.

Arbejdet med geriatriske patienter kræver indsats fra flere fagområder og foregår derfor i et tværfagligt miljø.

Geriatrisk rehabilitering omfatter den samlede behandlingsproces, der sigter imod at genoprette fysisk og psykisk formåen og sikre social tilpasning med størst mulig uafhængighed. Dette nødvendiggør bidrag fra læger, plejepersonale, fysioterapeuter, ergoterapeuter og eventuelt diætist og socialrådgiver.

Kerneopgaver
Intern medicin: geriatri omfatter diagnostik, behandling og pleje af den ældre patient og kan indgå i koordineringen af behandlingsforløb på tværs af specialer og i et tværfagligt samt tværsektorielt samarbejde.

Intern medicin: geriatri anvender som arbejdsmetode en systematisk vurdering, hvori der fokuseres på enkeltsygdomme, multimorbiditet, polyfarmaci, ernæring samt fysiske og kognitive funktioner. Målet er så vidt muligt at helbrede den akutte tilstand, at stabilisere kroniske tilstande, at optimere funktionsniveauet, at øge livskvaliteten og at sikre patientens autonomi.

I intern medicin: geriatri er der følgende kerneområder:

  • Akutte, subakutte og kroniske medicinske sygdomme
  • Fald, svimmelhed, synkope og balanceproblemer
  • Ortogeriatri
  • Apopleksi
  • Demens hos den ældre med komorbiditet og polyfarmaci.

Inden for ovenstående kerneområder optræder ofte samtidigt én eller flere af følgende tilstande: infektioner, fald, dehydrering, hjertelidelser, delirium, osteoporose, kræft, urininkontinens, polyfarmaci, depression, fejlernæring og tab eller truende tab af funktionsevnen.

Kilde: https://danskselskabforgeriatri.dk/www1/yg/hu.asp
https://www.sst.dk/-/media/Viden/Specialplaner/Specialeplan-for-intern-medicin,-c-,-geriatri/Specialevejledning-for-Intern-medicin-geriatri-af-den-10-december-2018.ashx?la=da&hash=2417D949EFAC039F0E6EFCE0C70CF15D8CCEE5C3

Hvilken speciallægeuddannelse ville du vælge, hvis du skulle vælge i morgen?
https://forum.studmed.dk/t/stem-hvis-du-skulle-vaelge-speciale-i-morgen-hvilket-ville-du-vaelge/18276

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2019–Danmark for intern medicin – geriatri

Opslåede Ansøgere Besatte Besættelsesprc.
24 24 16 94%

Kilde: Sundhedstyrelsensvejledning Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2019–Danmark

Yderligere information om specialet

Studiegruppe / basisgruppe
Eorta er de medicinstuderendes basisgruppe for intern medicin og omfatter de 9 medicinske specialer: Kardiologi, lungemedicin, infektionsmedicin, gastroenterologi og hepatologi, geriatri, reumatologi, endokrinologi, hæmatologi, nefrologi, kort sagt, alle de specialer der er noget værd 😉 som de selv skriver. https://www.facebook.com/eortakbh/

Fagvidenskablige selskaber
Dansk Selskab for Geriatri https://www.danskselskabforgeriatri.dk/.Desuden findes Dansk Selskab for Intern Medicin (DSIM) en paraplyorganisation for de 9 intern medicinske specialer. Alle medlemmer af de 9 intern medicinskespecialeselskaber er således automatisk medlemmer af Dansk Selskab for Intern Medicin http://dsim.dk/.

Yngre Geriatere er et fagselskab for uddannelseslæger på vej ind i specialet og læger under speciallægeuddannelse

Overenskomst
Speciallæger i intern medicin med speciale i geriatri arbejder typisk under overenskomst med FAS. Under speciallægeuddannelsen er man organiseret under Yngre Læger. Der er, mig bekendt, på nuværende tidspunkt ingen mulighed for privat praktisering i dette speciale.

Videreuddannelsesregioner
Øst
Syd
Nord
De tre regionale videreuddannelsessekretariatet slår introduktions- og hoveduddannelsesstillinger op på sundhedsjobs.dk.

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for faget:
https://www.sst.dk/da/viden/uddannelse/uddannelse-af-speciallaeger/maalbeskrivelser

Andre links om specialevalg
Lægeforeningen: https://www.laeger.dk/de-39-faglige-profiler

FADL: http://fadl.dk/de-39-specialer/

Yderligere artikler om specialevalg

Download (PDF, 3.46MB)