De 39 specialer: Almen medicin

Oprindeligt oprettet her: De 39 specialer: Almen medicin – Studmed.dk

Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede og vedvarende behandling uanset alder, køn og sundhedsproblem. De tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie, lokalsamfund og kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig også deres professionelle ansvar overfor lokalsamfundet.

De integrerer fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden og tillid, der opstår ved gentagne kontakter.

Praktiserende læger udøver deres professionelle rolle ved at fremme sundhed, forebygge sygdomme, eller ved behandling, omsorg eller palliation. Dette sker direkte eller gennem andre personer ud fra de sundhedsbehov og tilgængelige ressourcer der er i det samfund, de betjener, og de hjælper samtidig patienterne med adgang til disse ydelser i det omfang, det er nødvendigt. De skal tage ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af egne færdigheder, personlige integritet og for de værdier som danner grundlaget for en effektiv og sikker omsorg.

En almen praktiserende læge er desuden typisk chef i egen praksis og har derfor rollen som arbejdsgiver. Det er en udfordring men giver mulighed for stor indflydelse på egne arbejdsforhold og egen arbejdsplads.

Forhold der karakteriserer faget almen medicin:
a. Er almindeligvis borgerens første, frie og uvisiterede kontakt til sundhedsvæsenet, hvor alle helbredsproblemer uanset personens alder, køn, eller andre karakteristika behandles.
b. Sikrer effektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer ved koordineret behandling, samarbejde med andre sundhedsprofessioner i den primære sundhedstjeneste og ved at sikre hensigtsmæssig kontakt og samarbejde med specialister i det sekundære sundhedsvæsen. Fungerer som patientens advokat, hvor dette måtte være nødvendigt.
c. Arbejder med en personcentreret tilgang, der både er rettet mod den enkelte, familien og lokalsamfundet.
d.Anvender en særlig konsultationsproces, som skaber et personligt forhold over tid gennem en effektiv kommunikation mellem læge og patient.
e.Er ansvarlig for kontinuiteten af behandlingen over tid defineret ud fra patientens behov
f.Har en særlig beslutningsproces, der er bestemt af sygdommenes forekomst (prævalens og incidens) i lokalsamfundet.
g.Tager sig samtidig både af akutte og kroniske sundhedsproblemer hos den enkelte.
h.Tager sig af helbredsproblemer der i sin tidlige fase præsenterer sig ukarakteristisk, men som måske kræver umiddelbar intervention.
i.Fremmer sundhed og velbefindende ved både relevant og effektiv indsats.
j.Har et særligt ansvar for sundhedstilstanden i lokalsamfundet.
k. Forholder sig til sundhedsproblemernes fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle dimensioner. Internationale undersøgelser viser, at sundhedssystemer med et højt almenmedicinsk uddannelsesniveau og en velfungerende primærsektor er de mest behandlingseffektive. Nyuddannede danske almenmedicinere er formentlig blandt de bedst kvalificerede i verden, og almen praksis har en central og påskønnet plads i det danske sundhedsvæsen.

Kilde: SST Målbeskrivelse for almen medicin

Hvilken speciallægeuddannelse ville du vælge, hvis du skulle vælge i morgen?
https://forum.studmed.dk/t/stem-hvis-du-skulle-vaelge-speciale-i-morgen-hvilket-ville-du-vaelge/18276

Speciallægeuddannelsen

Den almen medicinske speciallægeuddannelse tager 5år. Introduktionsstillingerne er på 6 måneder, hvis du har haft almen praksis i din kliniske basisuddannelse (KBU). Hvis din kliniske basisuddannelse var uden almen praksis skal du have en 12 måneders introduktionsstilling. Hoveduddannelsesstillingerne tager 4 ½ år, heraf 2 ½ år er på hospitalsafdelinger.

Hoveduddannelsen er opdelt i tre faser:

Fase 1 varer 36 måneder, som er fordelt med 6-12 måneder i en praksis, der her kaldes stampraksis, og 24-30 måneder på et hospital. I løbet af hospitalsansættelsen har uddannelseslægen 1 dag om måneden som tilbringes i stampraksis. Disse dage kaldes returdage.

Fase 2 varer 6 måneder, hvor uddannelseslægen er ansat i stampraksis. Her er uddannelseslægen således tilbage i den praksis han/hun var i i sin fase 1.

Fase 3 varer 12 måneder, hvor uddannelseslægen er ansat i en praksis, som ikke er stampraksis.

Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2019–Danmark for almen medicin

Opslåede Ansøgere Besatte Besættelsesprc.
323 397 256 87%

Kilde: Sundhedstyrelsensvejledning Opslåede og besatte hoveduddannelsesforløb i 2019–Danmark

Yderligere information om specialet

Studiegruppe / basisgruppe
Studerende almen medicinske selskab: https://sams.dsam.dk/

Fagvidenskablige selskaber
Dansk Selskab for Almen medicin: https://www.dsam.dk/

FYAM er et fagselskab for uddannelses læger på vej ind i specialet og læger under speciallægeuddannelse.

Overenskomst
Speciallæger i almen medicin arbejder typisk under overenskomst med PLO. Under speciallægeuddannelsen er man organiseret under Yngre Læger

Videreuddannelsesregioner
Øst
Syd
Nord
De tre regionale videreuddannelsessekretariatet slår introduktions- og hoveduddannelsesstillinger op på sundhedsjobs.dk.

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for faget:
https://www.sst.dk/da/viden/uddannelse/uddannelse-af-speciallaeger/maalbeskrivelser

Andre links om specialevalg
Lægeforeningen: https://www.laeger.dk/de-39-faglige-profiler

FADL: http://fadl.dk/de-39-specialer/

Yderligere artikler om specialevalg

Download (PDF, 3.46MB)

2 Synes om