Dårlige læger skal hænges ud..eller skal de?

[quote]Patientforeningen Danmark truer nu med at lave en offentligt tilgængelig skræk-liste med de danske kirurger og sygehus-afdelinger, som har mindst rutine, begår flest fejl og har mange dødsfald.
»Selv om vi har en ret striks registerlov, kan der opstå en situation, hvor menneskeliv, samvittighed og moral må regnes for vigtigere end loven.

Vi går således nu med planer om at lave lister med de dårlige læger og hospitaler. Så patienterne kan få ren besked om, hvor de risikerer liv og helbred,« siger Karsten Skawbo Jensen, formand for Patientforeningen Danmark, der hjælper bl.a. fejlbehandlede.

Patientforeningens formand er oprevet over B.T.s og DR-TVs afsløringer af forholdene på Viborg Sygehus.

Patientforeningen har allerede et godt udgangspunkt for at lave lister over dårlige læger og hospitaler. Gennem en årrække har patienter fra hele landet sendt deres klagesager - og afgørelser i Patientklagenævnet - til medarbejdere i foreningen.

Vores håb er imidlertid, at listen kan blive en slags murbrækker, så systemet hurtigt åbner sig. Jeg ser gerne, at vi får det som i den amerikanske stat Pennsylvania, hvor alle kan gå ind på internet og se, hvor lægerne er dygtigst.«

Fra lægeside har man argumenteret imod ved at sige, at flere læger så ikke tør give sig i kast med de svære operationer, hvis de risikerer at blive hængt ud?

»Det argument køber jeg ikke. Jeg er sikker på, at patienterne har fuld forståelse for, at der forekommer flere komplikationer og dødsfald inden for de meget komplicerede specialer og sygdomstilfælde. Man kunne passende bruge hospitalernes patientvejledere til at nuancere og forklare de tal, som bliver lagt offentlig frem om lægers og hospitalers resultater[/quote]

Ovenstående kan man idag læse på BT.dk, men hvad synes I om denne udvikling. I første omgang ser det udtil at det skal gælde kirurgien, men det bliver i såfald sikkert kun i starten.

Hvad siger I til en fremtid hvor I kan blive målt og vejet og hvor man helst skal have en rutine inden man går igang?

Jeg synes et sted at det er fint at pt. sikres god behandling, men som kommende læge ser jeg det også som et yderst provokerende tiltag… Og så kunne man også lige spørge, hvor er lægernes fagforening i denne debat?

Jeg kan godt forstå at man vil indføre nogle sådanne lister, men er selv i mod dem.
Jeg tror at det kan gøre det rigtig svært for yngre kirurger at få lov at komme til fadet, hvilket ikke vil fremme speciallægeuddanelsen.
Et argument er også at en sådan liste vil gøre at lægen er mere fokuseret. Men jeg tror nærmere at det vil give bagslag i form at for meget press på den enkelte kirurg og at det nok vil få en del til at fravælge kirurgvejen.
Men angående udsendelsen i går synes jeg at et afd. der ikke respektere “ordrer” fra øverste instans er på gale veje. Jeg blev lidt forarget over at man fortsatte trods sundhedsministeriet frarådning.

Det var jeg lige kunne finde på over intern medicin bøgerne!

Jeg tror ikke at det gør at man bliver mer koncentrered. Selvfølgelig vil man gøre det bedste for patienten, men hvis dette indføres, betyder det som du siger at det vil hæmme yngre kirurger at øve deres specialiteter, vilket leder til at man efterhånd får dårligere speciallæger. Og det er just det som patienten ikke vil, så måske skal de tænke over dette en gang til…

enig!

Jeg tror at pt. vil afvise yngre læger i at opererer, hvis de ved at de er uerfarne. Desuden tror jeg at det vil få indflydelse(negativt) på hele forløbet, hvis der er en grad af mistro fra pt. side. Og en sådan mistro kunne man godt tænke at en “strækliste” vil give.

At private organisationer offentliggører “skræklister” på baggrund af uklare kriterier og meget komplekse forhold, finder jeg yderst uheldigt og en meget kedelig udvikling, som desværre afspejler den generelle klage-brokke-råbe mentalitet i samfundet, som i den grad også trives i dagspressen og på flimmeren.
Brådne kar skal selvfølgelig eksponeres og udrenses af hensyn til patienternes ve og vel og standens omdømme, men når lægfolk begynder at gøre sig til dommere og meningsdannere indenfor områder, hvor deres kundskaber står svagt, så er der som ofte nogen, der kommer i klemme, og nogen, der fejlinformeres.
Hvilke læger skal i givet fald i registret? Skal alle ikke-afviste klager fra Patientklagenævnet offentliggøres? Eller skal alle kirurger med øget mortalitets- og komplikationsrate hænges ud? I så fald forudser jeg, at ingen læge med blot en smule omtanke for egen regio gluteus maximus sætte kniven i noget, der bare lugter af komplikationer. Konsekvensen af det vil være en øget tilbøjelighed til ikke at entrere med risikopatienter. Således bliver de svageste igen-igen tabere i dette spil om seertal og særinteresser. Mens lægestanden kun laver ukompliceret kirurgi på velnærede borgere i whiskeybæltet, så kan alle risikopatienter udånde på langtidsmedicinske afdelinger, fordi ingen læge skal risikere noget.

Det er svært at forstå, at befolkningen stiller så store krav til sundhedsvæsnet, behandlingstilbud- og kvalitet, når man på den anden side helst ikke vil betale noget som helst for det. Hvis folk dog bare ofrede halvt så meget tid og penge på deres helbred, som de ofrer på bilen, så ville denne verden være betydeligt nemmere at praktisere lægegerning i.

Jeg savner et TV-program, hvor man kan klage over tåbelige journalister, åndssvage kunder og nævennyttige forbrugere!

Jeg ved godt, at mit ventrikel-pH er lavt i disse tider, men hvis folk vidste, hvor få kroner og hvor mange grå hår det gav at stå og rode i deres åreknuder og hæmorrhoider, så kunne det være, at man kunne anlægge en lidt mere nuanceret holdning til den store sammenhæng.

Jeg er meget enig med martinello.

Jeg synes principielt, at det er en forholdsvis god idé at offentliggøre flere informationer vedrørende sundhedssystemet. Hvad enten lægerne vil det eller ej vil der i de kommende årtier blive lagt et stadigt stigende pres på politikere og sundhedsadministratorer (DJØF’ere) fra patientforeningernes side.

Med rsisiko for at blive kaldt paranoid er jeg ikke et sekund i tvivl om, hvor politikerene og DJØF’erne bliver nødt til at ligge deres loyalitet i fremtiden, hvis de vil bevare deres taburetter. Vi kan jo allerede se, hvor meget magt foreninger som Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og mange andre har.

Såfremt disse oplysninger skal offentliggøres, skal det naturligvis være en kompetent organisation, der skal opstille og tilrettelægge kriterierne for denne offentliggørelse, og ikke en patientforening eller en kommerciel sygeforsikring, der har til hensigt at score billige point hos deres medlemmer.

Jeg tror ikke at en offentliggørelse af “informationer” vil have den helt store betydning i dagligdagen. Vi ved alle at der er meget langt fra holdning til handling. Jeg er derfor i tvivl om, hvor mange der reelt vil bruge flere timer foran computeren for at finde ud af, at Dr. X har lidt færre komplikationer end Dr. Y. Og det vil jo være nødvendigt, hvis man vil op på et niveau, der er bare en anelse højere end hvad EkstraBladet og andre sensationsprægede medier formår. Men så skal man jo til at sætte sig ind i tingene og det har jo altid bare været lettere, at offenliggøre på ens hjemmeside eller i et informationsbrev, at den og den læge er “dårlig” uden yderligere begrundelse.

De, der vil bruge den tid det kræver, er vel de forholdsvis velbevarede og socialt velfungerende. Ordningen vil derfor kunne have en social slagside idet hovedparten af den danske befolkning ikke vil være i stand til at vurdere oplysningerne med mindre de “præsenteres” på “let fordøjelig” vis. Vi ved jo alle, at forskningsresultater kan læses som fanden læser bibelen vis man vil. At en afdeling eller en læge har bedre resultater en en anden er vel ikke ensbetydende med, at det er en bedre “behandling”. En del patienter er jo ret tilfredse med at blive behandlet på de små sygehuse, hvor de, sat på spidsen, ikke bare er "ham med hjernemetastaser"på stue 5.

Det er derfor de dårligst stillede patienter, der lades i stikken.

I Danmark, hvor sundhedssystemet er “offentligt” vil der nok ikke være de samme incitamenter for snyd og bedrag som man kunne forvente i et land som USA, hvor de “gode” læger tjener mere end de “dårlige”. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at en del veletablerede og respekterede læger trods alt ikke har lyst til, at en eller anden tilfældig turnuskandidat eller introduktionslæge “ødelægger” en god statistik fordi de absolut skal have lov til at prøve at udføre en del af operationen. Man kunne frygte, at vi også efter studietiden bare får stukket en sårhage og et sug i hånden.

Endvidere vil der være et stort incitament til at fraselektere dårlige patienter.

Forstil jer en kollega på X-købing Sygehus, der hele tiden er i fjernsynet (og derved tiltrækker forskningsmidler) fordi han/hun har virkelig gode resultater ud fra den offentliggjorte statistik (og derved tiltrækker flere forskningsmidler). I ved, at det er fordi denne kollega selekterer patienterne og sender de dårlige patienter videre i systemet. I bliver i tvivl om, hvorvidt i selv skal begynde at selektere jeres patienter? Det skal i selvfølgelig ikke jf. lægeløftet, men hvis i igen og igen ser at de dygtigste unge talenter og en stigende del af forskningspuljen tilgår denne kollega kan det i længden blive svært at holde den moralske fane højt.

Hvad gør i for at forbedre jeres resultater? I selekterer blandt patienterne og sender følgende patienter videre i systemet:

  • rygere
  • diabetespatienter
  • overvægtige
  • ældre
  • patienter med “ugunstige” biokemiske markører
  • patienter der tidligere har haft DVT eller LE
  • osv.

De gode patienter får den gode behandling af de “bedste” læger og de dårlige patienter får den dårlige behandling af de “dårligste” læger.

En stor del af Sygesforsikringen Danmarks (SD) medlemmer er jo netop denne type patienter, men da en del af disse tilstande er socialt relaterede er det jo, som oftest, en gruppe mennesker, der ikke i samme grad som de bedre stillede stiller sig kritiske til deres sygeforsikring. Man kan så håbe at de objektive journalister (er de en uddøende race?) vil søge at belyse sagen fra flere sider, så medlemmerne i Sygeforsikringen Danmark kan være med til at beslutte om det er den vej der et til bedst gavn for dem selv eller om de´n kun er til gavn for deres marketingschef og de velfungerende patienter og dermed de medlemmer, der som oftest ikke koster SD så mange forsirkingskroner.

er det en langsom “amerikanisering” af sundhedssystemet, der er under opsejling eller er den allerede kommet så langt, at det er for sent at skifte kurs, hvis det er det man vil?

Det nye ugeskrift har en del debat vedr. “kvalitets sikring” hvilket ovenstående må sige at gå ind under…

http://www.dadlnet.dk/ufl/2004/1904/2004nr19.htm

Hummm vil nu tro at lægerne selv har bragt dem ud i denne lille krise

Det er jo et ret beskyttet samfund i lever i ingen vil tag ansvaret for fejl de laver for det sker jo aldrig

Måske skulle lægerne til at lære at de også var mensker der kunne lave fejl og herved tag den ansvar der ligge ved dem.

dette kunne måske være med til at give PT en del mere tillid til lægerne

Desuden trænger der til at blive ryder op blandt div læger som har en dom men hvis andre læger dækker over vedkommende eller ikke tager notits af denne læge

Man kan jo bare følge med inde på klage området hvad der er sket de sidste par år hvor der kommer nye pt til som ikke lader sig spise af med en simpel forklaring

Og måske skulle denne løn krig stoppe og i skulle lave noget istedne for og tænke på hvormeget i kan lave hvis der ikke var andre folk på sygehusende til at klare gøre pt osv.

Dette kan godt lyde som suer opstød og det er det nu også
da det system i læger går rundt i er bund råden hvor man beskytter hinanden og ikke bruger tid på at blive kloger på de fejl der nu engang imellem sker og ikke bruger så mange kræfter på at sig det var ikke mig.

Så kunne det jo være at vores sundhedssystem igen vil komme op blandt de 10 bedste i verden.

Kan i hygge jeg :slight_smile: