Jeg er meget enig med martinello.
Jeg synes principielt, at det er en forholdsvis god idé at offentliggøre flere informationer vedrørende sundhedssystemet. Hvad enten lægerne vil det eller ej vil der i de kommende årtier blive lagt et stadigt stigende pres på politikere og sundhedsadministratorer (DJØF’ere) fra patientforeningernes side.
Med rsisiko for at blive kaldt paranoid er jeg ikke et sekund i tvivl om, hvor politikerene og DJØF’erne bliver nødt til at ligge deres loyalitet i fremtiden, hvis de vil bevare deres taburetter. Vi kan jo allerede se, hvor meget magt foreninger som Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og mange andre har.
Såfremt disse oplysninger skal offentliggøres, skal det naturligvis være en kompetent organisation, der skal opstille og tilrettelægge kriterierne for denne offentliggørelse, og ikke en patientforening eller en kommerciel sygeforsikring, der har til hensigt at score billige point hos deres medlemmer.
Jeg tror ikke at en offentliggørelse af “informationer” vil have den helt store betydning i dagligdagen. Vi ved alle at der er meget langt fra holdning til handling. Jeg er derfor i tvivl om, hvor mange der reelt vil bruge flere timer foran computeren for at finde ud af, at Dr. X har lidt færre komplikationer end Dr. Y. Og det vil jo være nødvendigt, hvis man vil op på et niveau, der er bare en anelse højere end hvad EkstraBladet og andre sensationsprægede medier formår. Men så skal man jo til at sætte sig ind i tingene og det har jo altid bare været lettere, at offenliggøre på ens hjemmeside eller i et informationsbrev, at den og den læge er “dårlig” uden yderligere begrundelse.
De, der vil bruge den tid det kræver, er vel de forholdsvis velbevarede og socialt velfungerende. Ordningen vil derfor kunne have en social slagside idet hovedparten af den danske befolkning ikke vil være i stand til at vurdere oplysningerne med mindre de “præsenteres” på “let fordøjelig” vis. Vi ved jo alle, at forskningsresultater kan læses som fanden læser bibelen vis man vil. At en afdeling eller en læge har bedre resultater en en anden er vel ikke ensbetydende med, at det er en bedre “behandling”. En del patienter er jo ret tilfredse med at blive behandlet på de små sygehuse, hvor de, sat på spidsen, ikke bare er "ham med hjernemetastaser"på stue 5.
Det er derfor de dårligst stillede patienter, der lades i stikken.
I Danmark, hvor sundhedssystemet er “offentligt” vil der nok ikke være de samme incitamenter for snyd og bedrag som man kunne forvente i et land som USA, hvor de “gode” læger tjener mere end de “dårlige”. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at en del veletablerede og respekterede læger trods alt ikke har lyst til, at en eller anden tilfældig turnuskandidat eller introduktionslæge “ødelægger” en god statistik fordi de absolut skal have lov til at prøve at udføre en del af operationen. Man kunne frygte, at vi også efter studietiden bare får stukket en sårhage og et sug i hånden.
Endvidere vil der være et stort incitament til at fraselektere dårlige patienter.
Forstil jer en kollega på X-købing Sygehus, der hele tiden er i fjernsynet (og derved tiltrækker forskningsmidler) fordi han/hun har virkelig gode resultater ud fra den offentliggjorte statistik (og derved tiltrækker flere forskningsmidler). I ved, at det er fordi denne kollega selekterer patienterne og sender de dårlige patienter videre i systemet. I bliver i tvivl om, hvorvidt i selv skal begynde at selektere jeres patienter? Det skal i selvfølgelig ikke jf. lægeløftet, men hvis i igen og igen ser at de dygtigste unge talenter og en stigende del af forskningspuljen tilgår denne kollega kan det i længden blive svært at holde den moralske fane højt.
Hvad gør i for at forbedre jeres resultater? I selekterer blandt patienterne og sender følgende patienter videre i systemet:
- rygere
- diabetespatienter
- overvægtige
- ældre
- patienter med “ugunstige” biokemiske markører
- patienter der tidligere har haft DVT eller LE
- osv.
De gode patienter får den gode behandling af de “bedste” læger og de dårlige patienter får den dårlige behandling af de “dårligste” læger.
En stor del af Sygesforsikringen Danmarks (SD) medlemmer er jo netop denne type patienter, men da en del af disse tilstande er socialt relaterede er det jo, som oftest, en gruppe mennesker, der ikke i samme grad som de bedre stillede stiller sig kritiske til deres sygeforsikring. Man kan så håbe at de objektive journalister (er de en uddøende race?) vil søge at belyse sagen fra flere sider, så medlemmerne i Sygeforsikringen Danmark kan være med til at beslutte om det er den vej der et til bedst gavn for dem selv eller om de´n kun er til gavn for deres marketingschef og de velfungerende patienter og dermed de medlemmer, der som oftest ikke koster SD så mange forsirkingskroner.
er det en langsom “amerikanisering” af sundhedssystemet, der er under opsejling eller er den allerede kommet så langt, at det er for sent at skifte kurs, hvis det er det man vil?
