Burde jeg droppe ud af medicinstudiet?

Jeg er medicinstuderende på KU. Sagen er den, at jeg siden studiestart (sommeren 2018) har dumpet 6 eksamener i alt, og jeg nu er næsten halvvejs med min bachelor efter 2 års hård kamp med reeksaminer alle vinter- og sommerferier. Jeg er ekstremt passioneret omkring studiet, og jeg vil så gerne det lægefaglige erhverv, synes pensum er spændende og brænder virkelig for hele det lægelige univers. Men jeg kan godt mærke, at det tager hårdt på mig psykisk og dumpe så meget, og få så mange nederlag. Jeg forsøger at holde det meget for mig selv, da jeg skammer mig over det.
Når jeg går i gang med hvert semester arbejder jeg hårdt, får lavet alle eksamenssættene, taler med mine læsermakker om pensum osv og forstår pensum godt, og alligevel så dumper jeg altid i sidste ende ved første forsøg, fordi det simpelthen er så svært for mig at huske det hele. Jeg er nok mere en reflekterende type, har desværre ikke en klæbehjerne og synes pensum er voldsomt stort. Jeg har allermest lyst til at fortsætte og knokle videre, men ofte tænker jeg på, at om jeg mon nogensinde kommer igennem, og om jeg overhovedet er “god nok”, og jeg mon alligevel dropper ud/eller bliver smidt ud om 1-2 år, fordi jeg ved en eksamen får brugt alle mine tre forsøg, eller jeg er for lang tid om, at blive færdig.
Jeg har nok bare brug for at høre, om det er helt skørt, at jeg bliver ved og ved, selvom det er så svært for mig?

Pyha, det lyder da også lidt hårdt. Dog vil jeg sige, at jeg synes, at du er enormt sej, idet du har valgt at fortsætte. Jeg har så stor respekt for dem, der bare bliver VED, selvom de ikke ligefrem har det nemt. Derfor synes jeg, at du bare skal klø på, hvis det er det her, du brænder for.
Ikke desto mindre så har jeg desværre ingen opskrift på, hvordan man består eksamener bedst. Jeg plejer selv at repetere diverse kompendier/noter, så jeg er ved at kaste op. Så plejer det som regel at gå okay for mig. Men vi lærer jo alle forskelligt. Det handler om at finde den læseteknik, der passer til en selv, og den slags kan godt tage tid. Jeg blev først 100% klar over, hvordan jeg lærer bedst efter 2. semester.
Til sidst så vil jeg lige nævne, at du selvfølgelig ikke skal skamme dig over at dumpe. Jeg synes selv, at det er et ret svært studie, og det er der vist mange, der gør. Måske kunne du prøve at snakke med din læsemakker om dine problemer? Hvis I er tætte? Jeg synes personligt, at det altid hjælper at få delt sine tanker med en anden - også selvom de ikke nødvendigvis er i den helt samme båd. Held og lykke fremover. Jeg tror på dig :slight_smile:

1 Synes om

@lhll

Det er jo ved at være en menneskealder siden, vil flere nok mene. Jeg havde i sin tid også oplevelsen af at bacheloren var en ørkenvandring.

Opleves dette og kombineres det med en hvis modstand i form af man dumper eksamnier og derved får extra arbejde ved at skulle holde sig gående til reeksem eller lignende - så kan jeg godt forstå at det holder hård.

Jeg vil dog gerne tale til den del af dig der ønsker at knokle videre. Fat mod. Kandidaten kan bare ikke sammenlignes med bacheloren.

Jeg oplevede i hvert fald i sin tid at bacheloren var meget scient agtig og “nørdet” - mens kandidaten var en hel anden oplevelse. Jeg blomstrede op og mine karaktere var også væsentlig bedre.

Så kæmp, fat mod og glæd dig!

3 Synes om

Hej,
Først og fremmeste synes jeg du er mega sej! Det er de færreste der kan blive ved med at rejse sig op efter nederlag. Tænk lige på hvor unedbrydelige, du bliver på den anden side af uni! Du ved hvordan det er, når ting ikke lykkes i første forsøg, men rejser dig op alligvel og kæmper videre. Det tror jeg er en kvalitet mange patienter ønsker i deres læge.
Jeg havde selv en ret hård studiestart med reeksaminer, og jeg er ikke i tvivl om, at grunden til at du dumper ikke har noget med mangle på evne eller mangle på hårdt arbejde. Jeg tror, at du måske stadig mangler at finde ud af, hvordan du lærer allerbedst. Jeg kan ikke helt finde ud af om du efterspørger råd, hvis ikke kan du bare se bort fra den næste del af min besked, og tag budskabet; at jeg synes du er mega sej, og at du skal blive ved med at kæmpe.

Jeg tror hvis jeg var dig, ville jeg afprøve nogle nye læse/ studiemetoder. Måske spørger dig lidt omkring hvordan andre bearbejder pensum. Måske nogle du kender der klarer sig rigtigt godt, selvom det måske kan være lidt angstprovokerende. Jeg læser lidt ind i din besked, at din læsemakker klarer sig igennem, hvilket måske skyldes at hvad I gør nu virker rigtigt godt for din læsemakker, men derfor behøver det ikke at være, det der virker bedst for dig. Læsning er virkelig ikke en ‘one size fits all’. Jeg føler personligt anki var en stor gamechanger for mig, fordi det hjalp mig til løbende at få repeteret pensum.

2 Synes om

Du er eddermame sej!! Hatten af for at du bare fortsætter.
Der er jo en grund til at vi har 3 forsøg. Pensum er ENORMT og svært. Så du må endelig ikke banke dig selv i hovedet med at du er dumpet meget.
Jeg var selv i samme situation på langt størstedelen af bacheloren mens alle andre bestod (tilsyneladende) nemt rundt omkring mig.
Men overvej muligheden for, at der er mange andre der dumper men holder det for sig selv, ligesom dig. Måske du føler dig mindre alene så.
Der er så meget unødvendig tabu omkring det at dumpe, hvilket er en fucking joke (undskyld mit sprog!) da vi læser på et ekstremt (tids)krævende og til tider meget svært studie.

Jeg synes bestemt ikke du skal droppe ud! Du er kommet så langt. Overvej måske nogle andre læsestrategier, en mere struktureret måde at læse på, eller måske du kunne tage et semester fri og få pusten?
Jeg begyndte først at blive tryg i pensum og bestå mine eksaminer da jeg fandt lige netop MIN bedste måde at lære på, som var en blanding af at læse højt for mig selv og lave quiz.

Jeg hepper i hvert fald på dig!

4 Synes om

Jeg har haft det samme problem omkring at glemme alt det man læser. Så jeg besluttede at få styr på studieteknikken engang for alle.
For det første er det vigtigt at huske at: Memorization comes from repeated recall, not from repeated exposure
Jeg har altid troet at hvis jeg bare læste noget et nok antal gange så skulle jeg nok huske det, NOPE sådan virker det ikke. Hvis du skal huske noget skal du “hive det ud af hoved” stedet for at fylde det i. Forstået på den måde at efter du har læst noget skal du teste dig selv, stille dig selv spørgmål til stoffet. Prøve at tilbagekalde/recall det (enten lav selv spørgmål, brug studiemålene eller find spørgsmålene i tidligere eksamenssæt)
Compared to rereading, retrieval and self-quizzing may feel uncomfortable and frustrating especially when the new learning is hard to recall. The irony is that this is exactly how you know that it’s working and you are in deep learning mode.

LEARNING består af 2 ting, 1) understanding og 2) memorization
understanding finder du i bøgerne, undervisning, forelæsninger, youtube videoer osv.
i forhold til memorization, der skal du lave noget der hedder spaced repetition. Se ALI ABDAAL på youtube han har nogle ekstrem gode videoer, her er playlisten: How to study for exams - Evidence-based revision tips - YouTube

En anden ting, pensum på medicin studiet er så bredt at man meget hurtigt kan drukne i detaljer. En fejl mange laver er nok at sige nu skal jeg læse det her emne X jeg bruger så mange timer på det og når jeg er færdig kan jeg det perfekt. Også man går videre til næste emne Y og ser måske ikke tilbage på emne X lidt tid før eksamen hvor man har glemt det hele.
Du skal hellere Fill in the gaps with a big brush undervejs som du læser ikke være obsessed med detaljer, har du fået identificeret the key and main concepts? studiemålene fx. Ja? så laver du din spaced repetition and by the time du skal op til eksamen har du set/ lavet aktiv recall på det her stof 5 gange or so så det virkelig sidder fast.
Jeg håber det hjælper og jeg kan ikke ANBEFALDE ALI NOK!!!