Børnehave på Panum?

Jeg har netop sendt min ansøgning afsted om optagelse på KU til februar og venter spændt på svar.
Dog har jeg født en lille dreng for 2 mdr. siden og kommer nu i tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre med studie og børnepasning samtidig, når jeg er færdig med min barsel til feb. Jeg kommer fra Slagelse og har fra pladsanvisningen her i byen fået at vide, at jeg ikke skal regne med pasning fra kl. 6 om morgenen som er det jeg har behov for.
Kvikke her prøvede dog at tænke og kontaktede Studenterrådet, der anbefalede mig at ringe til Studenterrådets Vuggestue i Krystalgade. Med lidt fedteri for pladsanvisning i KBH og Slagelse er det nu lykkedes mig at få lovning på, at jeg i det mindste kan få min dreng opskrevet på venteliste når jeg får svar fra KU.
Så mit problem med børnepasning de første par år er forhåbentlig løst.
Men, det er jo rart at have en ide om hvad der skal ske efter vuggestuealderen. Jeg har hørt et rygte om at Panum har en børnehave? Jeg har dog ikke kunnet finde information og hverken Studenterøkonomivejledningen eller Studenterrådet kunne hjælpe. Jeg er et utålmodigt gemyt og efter at have prøvet at ringe til Panum to dage i træk uden held med at få besvaret mit spørgsmål, prøver jeg herinde.
Hvordan og hvorledes? Eksisterer børnehaven? Er den i givet fald kun for ansatte? Hvis studerende kan benytte sig af den, er det så kun for indbyggere i KBH’s kommune?

Jeg har søgt lidt i trådene herinde og har ikke kunnet finde noget. Jeg beklager meget hvis der alligevel er en tråd gemt med svaret på mit spørgsmål.

De venligste hilsner,
Deborah

Hej Deborah,
Du kan læse mere om Sund Børn på linket nedenunder:

http://www.sundborn.dk/

Steven

Tusind, tusind tak Steven, det var lige den slags jeg ledte efter! Du er en skat!

Jeg kan dog ikke svare på dine andre spørgsmål, men det kan Sabrina Eliason, der er formand for foreningen sikkert. Mailadressen står på hjemmesiden. Held og lykke med det.

Jeg prøver at få fat på hende i morgen.
Blev dejligt positivt overrasket. Det var mit første indlæg her på siden om et emne der har gået mig noget på og under en halv time efter var der et svar.
Jaja, kald mig blot enfoldig at “så lidt” kunne redde min dag, men jeg har siden jeg blev gravid, været nervøs for hvad det kunne betyde for min uddannelse ift. at skaffe pasning.
Igen mange tak for hjælpen.

pøj pøj med barn og studie - det har jeg selv, og var sammen med Sabrina om at starte institutionen op.

Jeg vil dog bare lige nævne, at det da også ville være synd for barnet at ryge i institution fra kl. 6 om morgenen og så blive hentet meget sent (børn kan jo af gode grunde ikke holde til at være længere tid i institution end vi andre kan arbejde (max 7-8 timer)).

Men jeg håber, du får god glæde af Panumhaven - det giver jo netop også mulighed for at tilbringe lidt tid med barnet under transporten. (selvom jeg ikke vil lægge skjul på, at jeg synes, det er meget lang tid for et barn at køre hver vej)

Vi bor selv i Allerød og har taget vores med ind hver dag. Han har været rigtig glad for vuggestuen. Nu har vi dog fået plads her i Allerød, så han kan få nogle “venner” heroppe og kan bruge tiden til at lege i stedet for at sidde bag i bilen hver morgen og eftermiddag. Det skal dog nævnes, at min mand som regel har mulighed for at hente ham tidligt (14-15).

Mvh Pernille

Hey Steven - herligt du så og kunne svare på indlægget, når nu vi andre ikke gjorde.

:smiley:

Tjah, man følger vel lidt med når man er aktiv i MSR :slight_smile: Synes også at SundBørn er et utroligt godt initiativ, så det må man jo støtte ved at reklamere lidt, hehe.

Kære Steven og Pernille
Mange tak til jer begge.

Seneste update: Jeg har fået pasning til Ryan fra d. 1/3-'07 i Panumhaven :smiley: Vi skal ind og besøge dem d. 16/1.
De første 2 mdr. (indkøring i jan. og så lader jeg ham blive en enkelt måned i dagplejen før jeg flytter ham til vuggestue i marts) er det endda lykkedes at skaffe pasning i Slg efter jeg vred armen rundt på pladsanvisningen her i byen.
Desværre når min lille dreng at opleve 3 institutionsskift i løbet af 2 mdr. Det er ikke specielt heldigt, men der er ikke meget andet at gøre. “Min” dagpleje er på kursus det meste af jan. så han startes ud i en gæstedagpleje… Øv for Slg Kommune og “pasningsgaranti”.

Mht. transporttiden, du har ret Pernille, det er ikke heldigt at skulle tage en time hver vej til Kbh, men det er bedre end at skulle aflevere lidt over 6 og så først hente igen sent på eftermiddagen afhængig af hvilket tidspunkt hhv. min mand og jeg får først fri og når tilbage i Slg. igen. Vi søger fortsat med lys og lygte efter noget at bo i tættere på byen, men der er nok et stykke vej endnu. Men det skal nok lykkes før eller siden og så håber jeg, at vi har fundet den optimale løsning indtil da.

Det eneste der mangler nu er, at jeg får styr på tingene omkring studiestart. Jeg antager at alle andre februarstartere er lige så forvirrede som jeg eller også er jeg meget uheldig. Indtil videre er det eneste info jeg har modtaget et girokort og lidt info om vinterrusturen, da jeg ikke havde mulighed for at deltage i sommerrusturen. Jeg er godt desperat efterhånden må jeg indrømme, det er ikke nemt at finde rundt i SIS og punkt.ku når man ikke er helt sikker på hvad man leder efter og hvor man skal lede :wink: Havde håbet man fik tilsendt et forslag til bogindkøb o.lign. så jeg ikke står helt blank første dag, men det er altså ikke tilfældet indtil videre. Jeg håber vinterrusturen kan afklare en ting eller to i den forbindelse.

Om ikke andet, det vigtigste er nu klaret efter jeg har fået skaffet pasning til min søn. Resten kommer vel efterhånden. Er blot typen der godt kan lide at vide præcis hvad jeg kan forvente af måneden der kommer og lige nu ved jeg ingenting… Føler jeg starter på et studie hvor jeg ikke ved meget andet end hvad KU’s studievejledningsmateriale kan fortælle (og det er ikke ret meget) Men, kan andre finde ud af at starte på uni uden at blive holdt i hånden, så kan jeg vel også :wink:

I to skal i hvert fald have rigtig mange tak for jeres hjælp og i ønskes en glædelig jul til jer og jeres familier.

Deborah

PS: Og du har ret Steven, SundBørn er et utroligt godt initiativ. Lad os få udbredt kendskabet lidt, så vi kan få fyldt institutionen op med panumbørn :wink:

hehe, det er ikke kun begyndelsen, der kan være forvirrende. Hvert evig eneste semester løber folk forvildede rundt for at finde de bedste (og billigste) bøger.

Til humanbiologi skal du i øvrigt bruge “Holes”.
Til kemi har mange været rigtig glade for McMurry. Havde selv Holum, og den var ikke god. Og så skal der bruges “Kemiske Data”.

Du kan også slå et smut forbi http://www.medicin.ku.dk men det er nu ikke sikkert, at der står noget, du ikke ved i forvejen.

Held og lykke med det hele. - Og ingen grund til bekymring.

Har fået skaffet mig Hole’s - kunne se herinde at i var glade for den, så har købt den brugt og sparet en masse penge :wink: Har også fået fingre i Holum’s, kunne se der var lidt blandede meninger om den, men fik den til en meget billig penge, så om ikke andet køber jeg også McMurry’s.
Jeg vil skynde mig at få fingre i kemiske data også.
Tusind, tusind tak for hjælpen Pernille.
Det er utroligt så lidt der skal til for at berolige én nogen gange, har været godt rundtosset over bl.a. bogindkøbene… Forstås: der er nu en “ægte mediciner” der har givet mig et råd, myntet lige præcis på mig - så lidt er jeg da blevet holdt i hånden hehe. Tak :wink: