Basic Histopathology:A Colour Atlas and Text - P.R. Wheater

Basic Histopathology: A Colour Atlas and Text
P.R. Wheater
Paperback 298 pages (September 2002)
Publisher: Churchill Livingstone;

Denne kombinerede tekstbog og atlas i histopatologi er ganske enkelt guld værd til. 11.sem. Den har yderst repræsentative billeder af meget høj kvalitet samt en suveræn og i mine øjne sufficient almen del. I starten af hvert kapitel forklares de enkelte begreber og mere generelle sygdomme, samt deres indbyrdes relation på en klar og kortfattet måde. Herefter følger billeder med mere uddybende beskrivelser af de enkelte entiteter inklusive vigtigste subtyper og illustreringer heraf, og det er her, bogen virkelig har sin berettigelse: I de store lærebøger vises langt fra altid mikro-billeder af de enkelte entiteter og i de fleste tilfælde vises tilmed kun en enkelt ud af flere subtyper: Men hvad næsten vigtigere er: i Wheaters er billede og tekst kongruente: man ser ganske enkelt det, de beskriver (og ofte er det udpeget) uden, at man behøver at have en promille på 2 for at få det til at passe.
De enkelte beskrivelser er generelt slet ikke så omfattende som dem i lærebøgerne (i hvert fald ikke som Robbins basic pathology), men alligevel (og frem for alt mest væsentligt) formår de i uhørt grad at få de vigtigste og mest karakteristiske træk frem, specielt der, hvor det gælder overlappende entiteter (fx dysplasi vs. invasiv malignitet) – særtræk, der ikke altid springer mest i øjnene i de større lærebøger.
Min konklusion er, at bogen gør sig fremragende som supplement til lærebøgerne, men næppe som egentlig lærebog (bortset fra almen-delen), bla fordi kvantative opgørelser så som incidens, kønsfordeling, 5 års overlevelse mv oftest kun er kvalitativt anførte hvis overhovedet. Endvidere er de makroskopiske og pathogenetiske beskrivelser oftest mangelfulde, og der er naturligvis heller ingen makroskopiske billeder. Men netop det, at forfatterne fravælger de mere flygtige kvantative data gør at man undgår irriterende diskrepanser i forhold til lærebogen/studiesalshåndbogen/forholdene i danmark. Selv havde jeg stor succes med at tilføje noter hentet fra lærebogen og studiesalshåndbogen og så bruge bogen som en hurtig review inden eksamen. Dette fandt jeg væsentligt mere velegnet end noter indskrevet i studiesalshåndbogen, i det væsentligste fordi wheathers i forhold til studiesalshåndbogen dækker hele pensum (skulle jeg mene), der er oftest mere plads til tilføjelser og måske vigtigst lettede det min forståelse af de mikroskopiske beskrivelser, der i længden bliver ret træg uden støttende billeder.
Uden selv at have praktiseret det kunne jeg forestille mig, at den almene del ville være suveræn at indlede patologi kurset med i stedet for som jeg at starte med de kæmpe kapitler i fx Robbins, hvor overblikket og fornemmelsen for hvad der er væsentligt og uvæsentligt hurtigt sløres