Barn og studie?

Vil gerne høre folk’s meninger om det at have barn mens man læser. Er det muligt at få et barn på 3. semester og stadig kunne have tid til studierne? Er der nogen der har nogle erfaringer de vil dele? Vil også gerne høre folks meninger selvom de ikke nødvendigvis selv har stået i situationen…

Jeg har været på gammel ordning indtil nu, så jeg kender ikke så meget til 3. semester, men jeg kan kun anbefale at få børn mens man studerer.
Jeg har fået 2 børn i løbet af fase 2, og faktisk har jeg fået bedre resultater siden jeg fik børn. På fase 1 dumpede jeg to eksamener, på fase to har jeg ikke dumpet noget og faktisk er min gennemsnitskarakter blevet højere på fase to (det gør den vidst altid!).
Jeg arbejder med studiet alle hverdage fra 8-16 og måske en time eller to om aftenen når børnene sover. Det er nok tid, og jeg synes også arbejdet er blevet mere koncentreret, fordi jeg ved jeg ikke har hele dagen.
Økonomisk er det nærmest dumt ikke at få børn mens man læser. Der er ekstra SU, ekstra mulighed for SU-lån, børnepenge hvert kvartal og så er der stor rabat på daginstitution, vi betaler ca 400 kr om måneden for en børnehaveplads og en vuggestueplads (normal pris er over 6000 om måneden).
Det man skal indstille sig på er, at studiet trækker lidt ud, jo især som kvinde, men det er en god invistering. Noget andet angående tid er, at som studerende er man mere fleksibel med barn syg og den slags ting som kræver, at man tager en dag fri. Det bliver væsentligt sværere når man står i et fast lægejob!

Så anbefalingen herfra er: kom igang!

Jeg har tidligere skrevet en artikel til stud.med forummet om samme emne, og jeg tror stadig den ligger der :?: , derfor vil jeg ikke gentage det hele.

Men jeg har da siden den artikel (hvor jeg havde to børn) blev skrevet kørt på normeret tid, og er så lige er gået på “barsel” med mit 3 barn. Skulle ellers være startet på 12 sem den dag jeg lå på fødegangen, men det er så blevet udsat. Nu håber jeg på, at min dispensationsansøgning er gået igennem, så jeg kan dele semesteret i to, og dermed blive færdig på sommer.

Meget kort fortalt, så er det rigtig fedt at få børn mens man læser. Det kræver et godt netværk i eksamensperioderne, og en masse selvdiciplin, men det er fedt, at have tiden til de små resten af året… Eneste ting jeg er lidt ked af, ved at have fået børnene under studiet er, at jeg har trukket et skod-dårligt turnusnummer, og vi derfor bliver tvangsdeporteret 1½ år til Ringkøbing næste sommer, hvilket er lidt synd for børnene (og manden), som så skal skifte hhv vuggestue, børnehave og skole, men det var jo en risiko vi kalkulerede med, da vi fik dem.

Ringkøbing kan ellers være en dejlig by nær både fjord og hav osv. Der er desuden både gode skoler og pasningsmuligheder, hvis man undersøger markedet lidt!! Men at skifte skole og pasningsplads for børn er ikke rart, men det ville vel i øvrigt have været sagen, uanset om du havde trukket fyn eller lolland-falster osv!?

Til alle der skal til Ringkøbing, og andre byer i det jyske: Op med humøret. Det er hverken så mørkt eller trist, som alle går og tror. Desuden holder jeg på, at hvis man er positivt indstillet og opsøger mulighederne, vil det resultere i et langt bedre turnusophold end hvis man kun ser på de negative sider af sagen.

Jeg vil lige slutte af med at ønske dig et alletiders ophold.

Mvh. herfra

jeg vover at skrive selv om jeg måske har gjort et dårligt indtryk i den hidtidige debat. Jeg er nok bare lidt desperat for at finde en løsning nu - derfor har jeg kørt div. tråde - for - hårdt.

Men jeg vil sige, at kunne jeg leve mit liv om, så havde jeg valgt at være ligeglad med, hvor hurtigt jeg kunne blive færdig - også selv om det evt. kunne blive pinligt langt tid, det så ville tage mig.

Og så ville jeg have fået mindst 2 børn under studiet - gerne 3.
Det kræver selvfølgelig nok at man får sine børn passet lidt også mens de er i vuggestuealderen - hvilket jeg ellers har det svært med.
Men en lille smule pasning er jo bedre end det man kan blive nødt til postgraduat. Der er stadig mulighed for fridage, for at aflevere sent og hente tidligt - og evt. samarbejde med den anden forælder/anden familie, da pasning i tidlige vuggestuealder måske nok ikke er det sjoveste - ikke for mig i hvert fald.

Det er bare vigtigt at få børn - men det er nemt at udskyde og udskyde, da man jo er stresset mens man studerer. Det er jo et hårdt studie.
Men jeg synes at vilkårene som nyuddannet læge er så barske, at det bedste valg må være at vælge at være en langsom studerende - og så få tid til det ,som nogle måske vil gå så vidt og kalde livets mening?

M.h.t. penge så koster det da noget og budgettet vil være stramt.
Men alle andre har det jo lidt ligesådan, da de også er på SU.
Det er egentlig ikke særlig dyrt at have små børn. De kan sagtens bruge brugt tøj, brugt udstyr over hele linjen - meget kan man få til næsten ingen penge/få forærende. Det kan gøres meget, meget billigt.
De spiser jo ikke så meget og pasning får man som stud.et stort tilskud til.

Bare jeg kunne vælge om…og have fået børn mens jeg stadig var studerende…

Få endelig dine børn under studiet - det kan sagtens lade sig gøre.

Jeg begynde på studiet for to år siden og var faktisk gravid på det tidspunkt. Jeg gik til eksamen efter 1. semester (og dumpede) og fødte en måned efter. Så holdt jeg 4 mdr. barsel, så købte vi hus/flyttede, og ugen efter begyndte jeg at læse til reeksamen. Så begynde 2. semester - som jeg dog også dumpede!!! Det læste jeg om i foråret og skal nu til 3. semester. Drengen er nu 1½ år.

Som du kan læse, så har jeg godt nok dumpet både 1. og 2. Men jeg er dog langt fra sikker på, at det udelukkende skyldes barnet. Jeg havde ikke åbnet en bog i 5 år, inden jeg begyndte på studiet og har brugt al for meget tid på al mulig andet.

Men fordelene er mange. Bortset fra obligatorisk undervisning, så har man stort set al den frihed, man vil ha’ til at tage fri, når det er nødvendigt. Man kan vælge at knokle fra 8-16 og holde fri om aftenen, eller man kan læse fra 8-14 og så igen, når ungen er lagt i seng.
Hvis du læser i Kbh, så har jeg selv netop været med til at starte en vuggestue/børnehave, som ligger på Panums område. En god mulighed for at hente og bringe lige før eller efter skoletid.

Økonomisk er jeg dog ikke helt enig med de andre i, at det er en fordel. Helt nøgternt, ja så er et år på dagpenge sgu bedre end et ekstra år på SU. Rigtig nok kan man få tilskud til institution, men det er meget begrænset, hvis du har en mand, der tjerner penge (min mand er skolelærer, og vi betaler godt 2.000 for en vuggestueplads). Den dobbelte SU gælder i øvrigt også kun enlige mødre (bortset fra de 12 ekstra klip man får). Og boligsikring, ekstra børnepenge osv osv, gælder også kun ved enlige/lave indkomster. (For os er det faktisk en MEGET DÅRLIG forretning at bo sammen. Utroligt.).
Som det også før er nævnt, er det dog bestemt ikke så dyrt at “holde barn”. Bortset fra institution, ja så kan det sagtens lade sig gøre at holde sig til det, man får i børnepenge (ca. 1.100 om mdr). Vi køber selv alt tøj og legetøj brugt, og man tror det er løgn, hvor pænt tøj man kan få for ingen penge på loppemarkeder.
Men men men, når alt det er sagt, så lad det endelig ikke være økonomien der afgør det. Det vil du fortryde.

Der er kun ét rigtigt svar: Få børnene med det samme - der kommer aldrig et bedre tidspunkt!
Og så er det jo i øvrigt også langt rarere at være lidt yngre, når man får dem.

Pøj Pøj :wink:

Pernole jeg er ved at falde ned af stolen i begejstring og beundring over, at du rent faktisk har GJORT NOGET.
Stablet pasning på studiestedet på benene. Det betyder jo, at du og de andre stud. får foræret så meget tid i hverdagen og en uvurderlig tryged via at I er i umiddelbar nærhed af jeres børn.
Ligger nu nede på gulvet og bøjer mig i støvet for denne handlekraft.
Så er der alligevel folk med overskud herinde - som vil mere end skrive meninger.
Hvordan gjorde du/I? Var det ikke svært?
Og så vil jeg sige - børn kan ikke gøres op i noget som helst, der har med penge at gøre. Det lyder som en kæmpe floskel, men for mig er børn nærmest en slags medicin - lidt ligesom Nordstrøm synger i hittet.
“Baby du er min, du er min medicin”.
Det er simpelthen ufatteligt så meget man får igen fra sine børn - jeg tror snarere, det er mig, der skal betale dem tilbage engang fordi jeg måtte få lov at være deres mor - med mange fejl og mangler…
Lysten til at få børn er et godt instinkt, som det er vigtigt at være lydhør overfor - ellers kan man komme til at fortryde.
Selvfølgelig er livet med små børn og studium, lægeliv osv ikke kun ren idyl - men som sagt - det virker som om man kun gir og gir - penge, tid,
en krop der ser mor-agtig ud, evt. forsinket studium/karriere…
Det er mindre synligt hvad det er man får.
Man får bare også så meget glæde.

Og så må jeg også lige sige, at pernole er ekstremt sej - tænt at dumpe igen og igen, have et lille barn, der kræver sit og så bare rejse sig og rejse sig og…bestå.

Jeg er ked af hvis mine indlæg om for meget pasning, sygdom osv. giver nogle stud. som er nødt til at vælge pasning dårlig samvittighed.
Jeg tror ikke, børn tager skade af pasning.
Jeg tror, børn tager skade af overdreven pasning og et system som ikke giver mange frihedsgrader til forældrenen…

:oops: Tak for roserne - det luner.

Hvordan vi gjorde…? Tja, vi har primært været to studerende, som har stået for projektet.
Først fandt vi naturligvis ud af, hvad det var, vi ville og havde så en del kontakt til fakultetet, som heldigvis var positivt indstillet.

Efterfølgende var vi heldige at blive kontaktet af en eksisterende institution, som snart stod uden lokaler. Vi indgik et samarbejde med dem om, at vi skaffede lokalerne (Nørre Alle), og de sørgede for inventar, økonomi, ansatte mv. (som de jo alt sammen havde i forvejen). Samtidig havde de jo også en del børn, så institutionen ikke skulle stå tom fra åbningen den 1/4. Bortset fra de “eksisterende” børn, er det naturligvis nu Panumbørn, der har fortrinsret til en plads institutionen. Og der er heldigvis nu ved at komme en del interessede.

Man kan i øvrigt læse en smule mere på http://www.sundborn.dk

Jeg har selv faaet 1 barn siden jeg startede, og venter nr 2 her til oktober. Det er klart at tilstedevaerelsen af boern og de glaeder og forpligtelser, der foelger med, goer at man skal finde en god portion selvdisciplin.

Hvor forstyrrende boern er paa studiet afhaenger i hoej grad af hvilken livsstil man har haft foer. Lever man i et fast forhold? Bruger man meget tid paa at gaa ud (café, i byen) vil dette unaegteligt komme til at lide? Hvor struktureret har ens hverdag vaeret foer (for det bliver den eddermame nu!)?

Rent oekonomiske havde vi ikke nogen grund til IKKE at faa boern nu (vi er begge stud.)

12 extra klip mor + 6 extra klip far.
3000/md i boligstoette istedet for 900/md.
3500/kvartal i boernepenge.
4500-6000/md (for to boern) i boerneinstitution.

Kort sagt: Har I lyst til at faa boern, saa goer det paa studiet. I er mere fleksible, I har mere tid, mere overskud. Det er fedt at kommehjem til en lille glad purk efter 10t paa laesesal.
Oekonomisk er det naesten en god forretning, saafremt man begge er studerende.

Og taenk paa det: Naar jeg er 45 er begge mine boern flyttet hjemmefra!

ja jeg kommer jo nemt til at idyllisere det at have børn.
jeg vil også skynde mig at sige, at der er meget man må tilsidesætte de første par år af barnets liv, for der er du simpelthen stjernen i dit barns liv. Barnet er afhængigt af dig og vil helst have dig - hvad enten du så er mor eller far - har brug for at blive bekræftet i at være højt ønsket - og det kan man kun vise ved at ville investere masser af tid og det barnet elsker allermest - masser af kropskontakt. Det har jo ligget inde i maven og lyttet til hjertelyden døgnet rundt og elsker derfor også postnatalt at ligge på mor eller fars bryst og føle den ultimative tryghed eller sidde i en bæresele og mærke den samme rytme af bevægelse som inde i maven.

Så hvis man vælger børn mens man stadig er ret ung, så skal man også vide, at det vilde ungdomsliv med fest og farver kan man ikke fortsætte.
Man kan godt gå til fest engang imellem - men man vil adskille sig meget fra dem der ikke har børn.

Det er fast, benhårdt arbejde.
Men så får man noget andet - noget som er ufatteligt dejligt - glæde!

Jeg er meget bekymret for vores nuværende samfund.
Det er som om, at det med at få børn altid er noget der kan og skal udskydes (jeg taler om den overordnede kultur). Først uddannelse, så måske også turnus - så er man ved at være oppe i årene - så måske fast bolig - så lige give karrieren den sidste skalle - og så…måske et barn -eller fast tidsbestilling på den lokale fertilitetsklinik?

Den kultur hvor mange udskyder børn, prioriterer alle de andre ting først presser jo dem der vælger børnene til.
Hvor dejligt ville det ikke være, hvis der kom en ny trend - hvor det at få børn blev noget der i en helt anden grad blev respekterer under studietiden, under turnustiden, i de første karriereår…

Med respekt mener jeg nok helt konkret, at man ville anerkende hvor meget tid børn tager.
At man ville give den respekt at lade studiet tage længere tid - de ekstra klip man får svarer jo til den almindelige barsel, hvor arbejdende kvinder/fædre formodes at holde fri og helt hellige sig barnet.
Men selvfølgelig er det langt nemmere at studere og have et barn end at passe et arbejde og have et barn

Det er vist intet der er så fleksibelt som at være studerende.
Og efter et stykke tid med total babysymbiose kan det også være fint at få lov til at studere igen.
Der er bare mange der skriver, at de ikke er blevet særligt forsinkede af at få børn. Det er meget, meget flot.
Men jeg vil bare sige, at jeg synes det er naturligt at blive lidt eller meget forsinket - så prøv at have is i maven, hvis det sker og tro på at det nok skal gå godt i sidste ende alligevel. Glæd jer og nyd fremfor alt de første
fantastiske år med barnet.

Jeg læste sammen med en mor der fik 2 børn under studietiden.
Hun valgte simpelthen såvidt jeg husker at tage den fulde konsekvens og læse på halv tid efter hun fik børn. Det er klart at det kan virke overvældende at skulle være så lang tid om at studere.
Men så blev det jo en god oplevelse - både livet med børn og studielivet.
Hun havde på den måde god tid til børnene - behøvede ikke at køre fuldtidspasning over hele linjen.
Og hun klarede sig godt på studiet. Hun erkendte, at hun havde et behov for at være meget mor og være der mens børnene var små.
Hun dumpede vist aldring en eneste eksamen - tværtimod - så tror jeg nok hun sluttede studiet af med et rigtig flot resultat, hvor embedseksamen så også blev taget i 2 omgange.

Hun sagde: “Det kan godt være det tager lang tid, og man er væk i perioder - barsel osv. - men hvis det virkelig er noget, der interesserer een så skal man nok komme stærkt tilbage”.

Sådan en som hende - respekt siger jeg bare.

Jeg fik mit første barn mens jeg læste HF, og startede på medicinstudiet da hun var 1/2 år. Mit andet barn fik jeg da der var 1 måned tilbage til eksamerne på 4. semester.
Jeg kan kun tilslutte mig, at det er dejligt at få og have børn mens man læser…man bliver meget mere struktureret og effektiv, man er meget fleksibel, og så er de jo skønne at komme hjem til - ungerne :smiley:
Som andre i indlægget har sagt, så kan det være lidt knebent økonomisk (men det er jo en overskuelig periode, og man kan jo suplere med lidt arbejde). Hvis man gør sig klart at man skal lære at planlægge sin tid rigtig godt, og at det kan være hårdt op til eksamerne, så er mit råd helt sikkert også: Få jeres ønskebørn imens I læser…det er det værd!!

Blot for at henvise til artikelkategorien “Børn og studier” http://www.studmed.dk/cms_articles.php?cid=8