Bacheloren på 2 år..?

Hej!

Jeg har været så heldig at blive optaget på KU pr. 1/9-2020. Dog irriterer det mig lidt, at jeg er 24… føler mig lidt gammel… og vil helst være færdiguddannet sidst i mine tyvere… Derfor kunne jeg godt tænke mig at vide om nogen har haft erfaring med at afslutte bacheloren på 2 år istedet for de 3 år, den er afsat til - og hvilke semestre er bedst at tage ekstra fag i osv. (der hvor byrden ikke er så slem). Jeg ved det kan være en personlig præference, hvad man synes er nemmere end andet. Men kunne godt tænke mig at høre om, der overhoveder er nogle der har haft erfaring med det.

Tak på forhånd :slight_smile:

Jeg følger lige interesseret i den her tråd, da jeg har gjort de samme tanker som 23 årig :no_mouth:
Jeg synes dog fagene/studieordning på KU ikke efterlader meget plads til at tage ekstra point

3 Synes om

Jeg når dog at blive 25 i første semester, så ekstra pres på her :sweat_smile:

1 Synes om

Come on… :slight_smile: Jeg er 34 år er også lige kommet ind. Ved ikke om det kan hjælpe jer at tænke at der er folk der er endnu ældre. Sejt hvis i kan formå at køre bacheloren under normeret tid. Jeg vil personligt nyde hvert øjeblik af hele uddannelsen. Jeg håber ikke at i reelt føler jer pressede over hvor “gamle” i er.

6 Synes om

Ro på. 24 er ingen alder!

Der var mange på min årgang over 30. Min egen læsepartner var næsten 40 da vi blev færdig.

3 Synes om

Det havde jeg også sidste år katjaa. Det er nu du kan finde ud af om medicinstudiet virkelig er drømmen. Jo mere det smertede mig sidste år - jo mere hev det i mig. Det skal i hvert fald ikke være din alder der tager håbet fra dig. Hellere kun arbejde i et år med noget du elsker, end et helt liv med noget du hader. Du kan trøste dig med at der højst sandsynligt vil være en form for justering næste år, da mange af de ekstra ansøgere og optagne er folk der har søgt ind tidligere end ellers. Det vil resultere i en tilsvarende nedgang i søgetal næste år. Det gør alt andet lige dine chancer større.

1 Synes om

24 er ingen alder :blush: kom selv ind som 24 årig, fyldte 25 august lige efter og bliver færdig som 31 årig. Min mand derimod startede som 20 årig og bliver færdig som 26 årig og han ville personligt ønske at han var ældre.

Ro på. Bacheloren på KU er der de fleste knækker nakken. Og det er der forholdsvis mange der gør. Speciel 2-3-4 og 5 semester. Jeg kan personligt IKKE anbefale dig at gøre det. Nyd tiden i stedet.

Jeg tog 5. Semester på kandidaten samtidig med 2. Og 3. Semester kandidat. Det var hårdt men det gik. Og derved blev jeg kun forsinket 6 mdr da jeg tog barsel.

Man bliver ikke en god læge af at skynde sig. Tværtimod :heart:

2 Synes om

@sasxa så du tog 45+45 point?
Det virker til at hvis man vil gøre det hurtigere på KU giver det ikke mening at tage mindre end 15 ECTS ekstra på et semester eller hvad?

Jeg tror min motivation for at gøre det hurtigere også bunder lidt i at jeg har brugt 4 års SU klip - og det kunne være rart at tage lidt ekstra point indtil jeg kan tage FADL vagter/job. Jeg bliver 24 i september, og jeg er helt enig i at det er ingen alder :smiley:

I en svunden tid meget langt fra denne tidszone - men dog i samme galakse som denne… Der tog jeg selv bacheloren på 3 år - den var allokeret til 2,5 år.

Der var ingen mig bekendt der tog den på 2 år. Jeg tror ikke man ska underkende udfordringen af bacheloren

  • det faglige niveau
  • det sociale
  • starten på et nyt liv på uni

etc

Det vil godt kræve en overmenneskelig indsat at skære 6 mdr af - og om det er det værd skal jeg ikke kunne sige. Men jeg tror nu jeg ville nyde livet lidt mere og så få noget arbejde ved siden af, tage et studielån eller lign.

2 Synes om

Jeg tog specialet (11. semester) samtidig med slutning af 8. semester + sommerferie + starten af 9. semester (forskning i “fritiden”). Derefter havde jeg et lille fag på 2 uger med 2 obligatoriske dag (klinisk beslutningslære) som jeg tog i starten af 12. semester lige inden jeg gik på barsel (gik faktisk i fødsel under den ene obligatoriske dag, men fik lov til at bestå alligevel :smiley: )

Så på den måde cuttede jeg 6 mdr. af kandidaten. Jeg var faktisk i samme situation som dig. Jeg begyndte ikke at få SU før 5. semester. Altså havde jeg 2 år uden SU. Jeg valgte at ligge de 2 år uden SU i starten af studie og så arbejde der i stedet. Grunden til det er at du er mere herre over hvornår du vil møde til undervisning. Derved kan du nemt holde “fri” 1-2 gange om ugen og arbejde i stedet. Det er sværere på kandidaten da du har meget obligatorisk klinik, dog ikke umulig. Jeg har dog været glad for at have gemt min SU til kandidaten.

Jeg fortale min mand som også læser på 12. semester at du gerne ville skære et år af bacheloren. Hans svar var: “Hvis man gerne vil øge sin risiko for at droppe ud/blive smidt ud, så er det vejen frem”.

Du kan ikke bare kombinere de semestre du vil på bacheloren. F.eks. må du vidst ikke starte 3. semester uden at have bestået 1. og 2. semester. Derudover risikere du en “snowball effect” hvor hvis du dumper 1 eksamen vil du bare være konstant bagud fordi pensum er så stort. Jeg kan beskrive semestrene således:

  1. semester: Rimelig enkelt, overfladisk og lige til. Det er her du lærer studiet at kende og din første eksamen er “bestå/ikke bestå” som det eneste tidspunkt på studiet.
  2. semester: Detaljeret, væsentlig større arbejdsbyrde end 1. semester.
  3. semester: Skiller bukkene fra fårene. Her indser du virkelig hvad studiet handler om og det er her de fleste dumper. Det er anatomi og CNS. CNS har den højeste dumpe% på studiet og en af de højeste på hele KU. Her indser du også hvor dedikeret man skal være.
  4. semester: Her mærker du for første gang hvad en stor læsebyrde er. Pensum er stort, men sjovt (hvis du spørger mig).
  5. semester: Bachelorens STØRSTE pensum. Tæt på de 2000 sider. Derudover har du til sidst immuno/pato/farma der ligesom CNS har en høj dumpe% fordi folk er så trætte efter nyre/endo/repro.
  6. semester: Nu bliver det sjovt. Nu begynder du at føle dig som en læge. Du skal væk fra de tunge teoretiske bøger og i stedet dykker du ned i de forskellige sygdomme. Det er sjovt, spændede og ekstremt givende. Men læsebyrden er ikke lille af den grund. Du vil stifte bekendtskab med FADLs medicin og Kirurgi eller medicinsk kompendie. Den skal du bruge de næste par semestre, men ja du kan jo selv slå op hvor tykke de er :wink:

Derudover skal man huske at der på hvert semester af bacheloren er obligatoriske laboratorieøvelser.

Det er jo op til en selv hvor meget tid man vil bruge på at læse osv., men jeg siger bare, bacheloren er ikke et nemt sted at dumpe da man nemt ender i en ond spiral.

Jeg har hørt om 1 person der skar 1 år af medicinstudiet ved at “fjerne” et semester fra bacheloren og et fra kandidaten. Men det var på gammel ordning. Han var ekstrem klog og er i dag ham der i en alder af 27 har opfundet et eller kardiologiskvidunder/ballonudvidelses ting som skal bruges i akutmedicin. Og han synes det var hårdt (han har skrevet en bog om det) og jeg kender hans søster.

Jeg håber det kan give lidt perspektiv og ellers må du endelig spørge løs <3 <3

6 Synes om

Okay, mange tak for input. Det vil jeg tage til mig :slight_smile:

Tak for dit lange indlæg, og tiden bag det.

  • Du har nok overbevist mig til at tage ét semester af gangen, ihvertfald bachelordelen.
    Tror bare jeg skal være bedre til at erkende, at alder ingen betydning har for opfyldelsen af ens drømme. :slight_smile:
1 Synes om

Hvis man vælger at færdiggøre bacheloren på 2 år i stedet for 3, hvor mange timer kan man som sådan forvente at skulle bruge på studiet dagligt? Altså, tænker de fleste måske i gennemsnit investere 4-6 timer dagligt, så hvis man vil færdiggøre bacheloren på 2 år, så er det vel de 6-9 timer? Er der egentlig forskel på hvor stor en indsats man skal lægge på de forskellige universiteter? Er studiet “nemmere” på nogle universiteter end andre?

Som du sikkert ved fra gymnasiet kommer viden lettere til nogen end andre, særligt hvis du har en forforståelse gennem lignende emner. Du kan derfor ikke sætte det op i antal timer.
Desuden, så vil jeg råde dig til at indse, før du bliver brændt ud, at 9 timer ikke gør dig 3 timer klogere end 6 timer.
Hvad universitetet “forventer” af tid du bruger på faget måles ud fra ECTS. 1 ECTS svarer til 27,5 arbejdstimer.
Alle universiteter har samme målsætninger, og pensum er derfor i sidste ende mere eller mindre det samme, selvom opbygningen er forskellig mellem universiteterne. Man kan måske til gengæld sige, at det at bo i nærheden af det universitet du vælger, vil gøre det “nemmere” for dig i længden.

De fleste universiteter har regler om progression - dvs man skal tage 1 semester før 2 semester eller “hjerte, nyre og lunger I” før “hjerte, nyre og lunger II” så det afhænger formentlig af hvordan studieordningen er skruet sammen.