AU eller AAU? Skal jeg skifte?

Jeg går på 1. semester på AU og har indtil videre fundet medicin rigtig spændende. Problemet er, at jeg ikke er sikker på, at jeg har valgt rigtigt ifht. studieordningen. Jeg har altid ønsket mig at bo i Århus (jeg kommer fra Aalborg), og derfor valgte jeg bevidst AAU fra. Nu er jeg dog blevet i tvivl, om den problembaserede/case-læring i Aalborg alligevel er den bedste for mig. Jeg vidste på forhånd at der var mere selvstudie på AU, men jeg troede ikke at det ville have så stor betydning for mig. Det virker som nogle lange 3 år på bacheloren for mig med denne arbejdsform. Jeg vil give det lidt mere tid, for jeg er trods alt næsten lige startet, men vil alligevel høre, om det overhovedet giver mening at skifte til AAU. Jeg kan jo ikke få merit for et enkelt semester, så jeg ville blive nødt til at starte forfra til sommer, hvis jeg droppede ud. Jeg er også klar over at jeg desværre vil have taget studiepladsen fra en anden, hvis jeg beslutter mig for at gøre det, så det skal bestemt ikke være uden grundig overvejelse.

Hvad siger I, som har studeret/studerer i Aalborg eller har viden derom? Vil det give mening at skifte, når gruppearbejde og problembaseret læring har stor betydning for mig?

Hej @hoffmeister og velkommen til :blush:

Jeg synes at du skal give AU tid. Det kan godt være at AU ikke i undervisningen opfordrer til gruppearbejde, men det betyder jo ikke at du ikke kan sidde og arbejde med en studiegruppe om pensum alligevel. I kan selv danne studiegrupper og arbejde sammen om de ting i lærer og de opgaver I har til fx holdtimer eller blot til at repetere pensum fra forelæsningerne.
Jeg arbejdede tæt sammen med min studiegruppe på hele bacheloren (dog på SDU), og det fungerede rigtig godt for os.

På kandidaten kører de fleste steder med cases. Og faktisk har FADL udgivet flere bøger med Cases som man kan øve sig på, og dem kan du også sagtens diskutere med en studiemakker eller to når du kommer dertil.
Så der er rig mulighed for selv at lave casebaseret læring hvis du vil. Men på universitetet må man sommetider selv arrangere læringsaktiviteterne.

Håber at du får løst dit dilemma :+1:

Dbh.
KmK

2 Likes