Århus eller København?

Hejsa,

Jeg er færdig med 3.g her om en måneds tid og regner med at søge ind på medicin omgående i enten Århus eller København, da jeg har boet i Odense lidt for længe til min smag 8)

Jeg vil derfor spørge hvilket sted der tilbyder den bedste uddannelse. Jeg har hørt at uddannelsen i Århus er mere moderniseret og mindre autoritær end i København, men er det tilfældet? Som person er jeg altid i stand til at klare udfordringer og sætte den tid af til opgaver, der kræves, så jeg synes selv jeg er i stand til at klare lidt af hvert. Derfor tænker jeg også på studiemiljø og om de medstuderende er snobbede eller modtagelige over for selv Fynboer. Generelt bare, hvad det bedste sted er ifølge jer. Håber på gode svar!

Er der desuden et sted på nettet, hvor man kan læse mere om hvordan uddannelsen foregår?

Mvh. Kruse

Der er efter min mening ingen snobberi på KU hverken med karakterer, storbysnuder, eller bonderøve. Husk på at langt de fleste kommer fra andre steder end indre by (omend der er en del fra nordsjælland).
Der er indført nu studieordning i Kbh som efter min mening ikke er autoritær.

ku.dk kan du vel finde noget om uddannelsen i Kbh, ellers kan du prøve sis.ku.dk og se skemaerne fra 1-10 sem. (ny studieordning er ikke nået længere endnu).

Jeg tror nu det er vigtigere at du kommer til at føle dig hjemme i den by du nu vælger end om der er den store forskel på uddannelsen.

Held og lykke

Den klart mest spændende og klinisk vel tilrettelagte uddannelse får du i mine øjne i Odense.

Som jeg skrev i denne tråd:
http://www.studmed.dk/viewtopic.php?p=3362#3362

Hvad giver SDU:
Lille intim årgang (hvis man kan kalde 90 mennesker det?)
Rimelig nemt at få noget at bo i
Lækre studiefaciliteter - dem i Winsløwsparken.
God klinisk undervisning
Lidt mindre detaljerytteri

Hvad må du undvære - som KU tilbyder?
Som storby-rotte må jeg sige at jeg fandt Odense proviensiel. Kbh som by har bare flere kulturelle faciliter.
Måske ikke helt samme muligheder for forskning hvis man vil det.
Når man skal i klinik må der forventes længere transporttider end i klinik i Kbh. Idet man kan komme til Kolding, Vejle, Esbjerg, Sønderborg (man får dog tilbudt noget at bo i hvis man kommer de steder der er langt væk)

Jeg læser i Århus… Efter at have snakket med flere fra København, synes jeg det virker som om Århus har den helt klassiske lægeuddannelse, hvor man først har al anatomi og histologi. Derefter fysiologi og biokemi. Fagene afsluttes med hver sin skriftlige eksamen. I København virker uddannelse lidt mere moderne, med blandt andet organkurser, hvor anatomien og biokemi og fysiologi læres sammen.

Det virker som om de har problemer med at implementere den nye studieordning i København. De jeg kender, har til tider beskrevet det som lidt kaotisk. Det sammen synes jeg ikke er tilfældet i Århus.

Synes også du skal se de forskellige universiteter og hvilke forhold du skal læse under. Her synes jeg helt klart Århus Universitet, der ligger midt i en park og hvor medicinerne har nogle af de bedste bygninger vinder over Panum i København… Vi har blandt andet vores helt eget medicinerhus med læsesale, festlokale, køkken, computerrum osv.

Synes bare du skal vælge hvilken by du gerne vil læse i. Vi bliver alle læger til sidst alligevel - uanset hvor du har læst.

En fordel ved odense frem for københavn er blandt andet at hver blok afsluttes med en eksamen istedet for man har 4 blokke der til slut i semesteret - af økonomiske grunde - afsluttes med en integreret eksamen der ikke er en skid integreret.

Derud over er der ikke mulighed for reeksamen og nå, ja, ordningen giver heller ikke plads til man selv kan planlægge vikariater eller andet i løbet af semestret. I odense med 4-5 blokke af 3 eller ugers 6 varighed betyder det at består du ikke en blok kan du tage den det efterfølgende semester. Desuden er du ved KU syg til eksamen, så kan du godt bruge et halvtår samme mølle…waste of time… :roll:

Tanken med KUs nye studieordning er fin - den er bare ikke gennemarbejdet. Dette sammeholdt med et stort tungt bureaukrati gør det sørgeligt at betragte…

Synes faktisk også på papiret at Odense lyder klar mest interessant, byen siger mig bare ingenting.

Er egentlig meget enig med Vest, tror dog i-k-k-e du skal vælge Århus fordi det er mere moderniseret og mindre autoritær, som jeg opfatter studiet i århus er det lige så stok-konservativt som man kan forvente af enhver universitetsuddannelse som har stået i over 50år

Flere FADL-vagter i KBH tror jeg. Ingen snobberi, da jeg selv er fra odense. KBH er en fed by, og Panum-bar styrer. kh J

Tak for de mange gode svar, det er rigtig lækkert at høre saglige beskrivelser af studierne! Jeg hælder også mere og mere til København. Odense er helt udelukket, da jeg har boet her i 18 år, og det virker som om København gør en del for de studerende. Selvfølgelig er afstandene mellem hospitaler og Panum større, men så får man lidt motion :slight_smile:

Jeg ville desuden spørge, om i har erfaringer med kedelige overraskelser da i startede? Er der nogle ting man skal forberede sig på når man starter, fx at man skulle sørge for at lære en masse at kende og give et godt indtryk, da man startede i gymnasiet?

[quote=“frold”:2r01vs70]Hvad giver SDU:
Lille intim årgang (hvis man kan kalde 90 mennesker det?)
[/quote]

Det er rigtigt, at SDU har de mindste årgange, men det du skriver Frold, er trods alt ikke helt rigtigt.
Sep.: 110 medicinere + 50 biomek’ere
Feb.: 166 medicinere (2005)

Grunden til, at jeg nævner biomek’ere er, at vi læser med dem de første 5 semestre. Indtil 6. semester har vi eksaminatorier, forelæsninger mm. sammen med dem.

Nu var jeg sep. starter og i sin tid tror jeg vi var 100 og mindst 10% falder fra den første tid :smiley:

Og alt andet lige er det noget andet end de 300-400 der starter på¨KU.

Hej.

Jeg læser i Århus og er næsten færdig. Jo, studieordningen er konservativ, men det fungerer godt, og man kommer det hele igennem. I forhold til dem jeg har snakket med i Kbh lyder det noget mere rodet og forvirrende derovre, men det er selvfølgelig også i en opstartsfase med den nye studieordning. Og det er jo svært at vurdere når man kun har prøvet at læse det ene sted!

Hvis jeg skal være helt ærlig tror jeg ikke det beyder så meget hvilket uni man vælger. Man skal nok blive en god læge under alle omstændigheder. Jeg synes det er mere vigtigt at man falder godt til i byen og studiemiljøet. Hvis man har det dårligt i dagligdagen hjælper det jo ikke at studieordningen er god, så er det under alle omstændigheder noget møg at læse.

Ja nu kommer de bløde værdier ind :? Mht opstart (ihvert tilfælde i Århus) så skal du bare være dig selv. Alle er nye, og man finder hurtigt sammen med nogen med samme temperament som en selv, og der er organisationer og foreninger i læssevis, så det er nemt at finde noget i ens interesse. Jeg kan klart anbefale at være med i et eller andet foreningshalløj - ligegyldigt hvad, for det er der man lærer nogen at kende fra de andre semestre. Og så kan man høste af deres erfaringer…

Hilsen Marie

Hej

Jeg læser i København, men kender en del i Århus. Jeg synes bedst om studieordningen på KU, hvor man har organkurser, og i øvrigt eksamener efter hvert semester. I Århus har de f.eks. ingen eksamen mellem 2. og 5. semester, hvilket jo må give et enormt pensum til 5.semester.
Og så er der gang i en reform af den nye studieordning i Kbh, så der bliver lidt mere styr på det :slight_smile:

Mht. byerne, så er jeg også selv lidt for meget storby-menneske og vild med mulighederne i København, selvom Århus nu også er en hyggelig by (og jo, uni med park og sø - og kapsejlads - i Århus vinder klart over Panum :wink: )

Mht. opstart, så kommer det meste af sig selv - især hvis du tager med på rusturen (og hvis du er vinterstarter på KU er der endda to:D). Snobberi har jeg mødt meget lidt af - det kan vel ikke undgås, men som de andre også skriver: der går folk fra hele Sjælland + øer, Fyn og nogle jyder her og så er der alle svenskerne og nordmændene… og vi kan godt fungere sammen :up:

Held og lykke med studiet

“Jeg læser i København, men kender en del i Århus. Jeg synes bedst om studieordningen på KU, hvor man har organkurser, og i øvrigt eksamener efter hvert semester. I Århus har de f.eks. ingen eksamen mellem 2. og 5. semester, hvilket jo må give et enormt pensum til 5.semester”

Tja tjoeh, nu bruges 3 semester jo præklinik og klinik, der er de to store eksamener, anatomi 1. og 2. sem og biokemi/fys 4. og 5., de er store, men 3 semestres pensa har vi altså ikke

Hvor kan jeg finne mer om ny studieordning i København? Er det fortsatt fra 2005 slik at man må ta et helt semester om igjen om man stryker i ett fag?

G.

Nej, du behøver ikke at tage semestret om hvis du dumper, men du skal op til 2 eksaminer et halvt år efter.

Hvis det er en stopprøve 2. sem (du kan fx ikke komme på 3. uden bestået 1+2) har du altid 2 forsøg på normeret tid. Så 1. sem eksamen har du forsøg til efter 1. sem og efter 2. sem. Mens du har ordinært forsøg efter 2. og en reeksamen efter 2.

Så den rigtig hardcore (vinter-starter så passer det med frameldt SU) student tager en million millard fadlvagter på 3. og 4. sem og læser så 3., 4. og 5. sem op på 5. og går til 3 eksaminer (ikke at jeg ville råde nogen til det, men i TEORIEN er det muligt :slight_smile:

Det kan godt være det her er et dumt spørgsmål, men here it goes. Det omhandler AU:

Hvordan og hvorledes er det med transport frem og tilbage mellem de forskellige uddannelsessteder. Ligger det samlet, eller skal man rundt til mange forskellige steder, rundt omkring i byen?

Jeg læser i kbh og er meget glæd for dette. I københavn har man storbylivet og der er masser af fadl-vagter at få. Med hensyn til studieordningen syntes jeg, at den fungerer udemærket, men jeg går også på 4semester.

Så har københavn også et rigt kulturelt liv med operahus, det kongelige, alle de små teatre osv. :slight_smile:

Mht. transport mellem udd. steder i Århus:

På 1.-7. semester foregår stort set al undervisning på universitetet, der som tidligere nævnt er samlet i universitetesparken, hvor alt ligger i gåafstand. Den mere kliniske undervisning senere foregår på Skejby Sygehus, Kommunehospitalet, Amtssygehuset (er under afvikling) og Marselisborg Hospital. Skejby og Marselisborg ligger et stykke væk, omkring 15 min. på cykel, mens de to andre sygehuse ligger meget centralt. Klinikophold kan selvfølgelig foregå på sygehuse langt væk, men det er en anden historie

mvh. Rasmus

Og i KBH ligger det hele mere spredt ud over det hele, ikke?

  1. tom. 6. semester er på Panum og Riget (som jo ligger på den anden side af vejen) mens 7. er første rigtige klinikophold typisk på Riget, Frederiksberg, Amager el. lign.