Anmelde læger for uansvarlig alternative behandling

Anmelde læger for uansvarlig alternative behandling.

Jeg er støt på en gruppe læger der bedriver hvad jeg mener er uansvarlig alternativ behandling. På trods af mine afbefalinger er min fars kone begyndt på denne redox behandling.
Som læge mener jeg ikke at jeg kan sidde lade være med at gøre noget.

I deres materialer skriver de.

Redox-behandlingen er en skånsom og bivirkningsfri metode til behandling af kræftsygdomme.
Behandlingen bræmser kræftvæksten og i betydelig grad øger livskvaliteten hos vores patienter.
Den anden del er de intravenøse behandlinger som populært omtales som ”naturlig kemoterapi”.
Der er som nævnt tale om en behandling der udelukkende skader cancerceller, og samtidiggavner kroppens normale celler.

Behandlingen består i kosttilskud og intravenøs Vitamin C samt andre stoffer.
Der er 4 læger som står som ansvarlige for dette.
Mit spørgsmål er hvordan skal man gå videre med dette. Er det lægeforeningen jeg skal kontakte? Er det PLO? Er det sundhedsstyrelsen? Politi, eller skal man gå til pressen?

Det er aldrig bevist, at intravenøs c-vitamin i megadoser skulle have nogen cytotoksisk effekt på cancerceller. Omvendt er det heller aldrig bevist at IV c-vitamin IKKE virker på cancer, så det er lidt påstand mod påstand i den sag. Der findes nogen in vitro forsøg, der finder en cytotoksisk effekt på cancerceller, og behandlingen diskuteres til stadighed.

Om Lægemiddelstyrelsen vil tage action i pågældende sag er uvidst, de orthomolykylæres læger praksis har været kendt i mange år, og c-vitamin er anerkendt som lægemiddel (dog ikke de her anvendte doser).
Hvis det er nogen trøst, så er behandlingen ganske harmløs, og der er masser af eksempler på folk, som har tålt 75 GRAM vitamin C som infusion flere gange ugentligt i adskillige år.

I øvrigt det er nok forkert at betegne den som ‘redox’ behandling - den markedsføres typisk som en pro-oxidantbehandling.

Ja harmløst er det nok.
Problemet er at hun blev anbefalet kemo efter en in situ colon tumor ( kender ikke TNM )
Hun ser dette som en erstatning til rigtig kemo og det er jo her folk bliver fanget. Må man overhoved skrive som de gør og anvende deres faglighed som læger til at promovere denne nonsens behandling.
Teksten er afsluttet med to praktiserende læger og to speciallæger i alemen medicin.

Jeg har også stødt på sådan nogle læger.
Specielt også en gruppe personer som kan kurere dvs ting, med utrolige metoder.
Jeg har sågar prøver at skrive til dem, og udbede mig skriftligt materiale, samt nogle konkrete sprøgsmål ang. informationen på deres hjemmeside.
Hvor jeg bruger Harrisons Principles of Internal Medicin, som min referance.

Sjovt nok, modtog jeg aldrig noget svar.

Men at kalde det kemoterapi, er nok på kanten.
Men problemer er at det næsten er umuligt at ramme den typer læger, se bare Ventegodt, som udførte overgreb (efter min mening), skete er intet med.

Det kræver at lægerne groft og systemstisk forsømmer deres lægegerning.
Når de i skriftlig materiale skriver virker som, og ikke skriver erstatning for, tror jeg det er umuligt at ramme dem.
Desuden koster det en formue for behandlingen, da den ikke er godkendt.

mvh
svend

Det er, rent lovgivningsmæssigt, ukristeligt svært at ramme de kolleger, der bedriver en lidt alternativt geschaeft. Nogle er, oftest med rette, kørt en tur gennem tabloidpressen, andre lever stille (og godt).

Men hvor går grænsen, for hvornår man skal slå ned på uvirksomme behandlinger?? Skal alle, der putter en nål i epicondylitis-albuer anmeldes til det lægeforeningens etiske komité? Eller skal Humlegaarden have lov at fortsætte med jordstråle-bamse-terapi?
Der er masser af ikke-virksomme behandlinger derude, og så længe bevisbyrden er kringlet at løfte, kan man nok ikke komme efter dem med lægeloven i hånden, så skal man snarere over i forbrugerrettigheder. Indtil da, må oplysning være vejen frem.