Ang. forskning og specialer

Nu skriver jeg igen, for jeg går stadig og overvejer at læse medicin.

Noget, jeg har undret mig meget over, er forskning. Hvordan får man muligheden for at forske? Hvis det er noget, som man bliver tilbudt, kan jeg godt forestille mig, at dem med de højeste karakterer har større sandsynlighed for denne mulighed. Det kan så senere gå hen og påvirke ens chance for at specialisere sig i det, man gerne vil. + Hvor vigtig er forskning? Kan man stadig godt få en introstilling uden at have forsket meget?

Jeg har prøvet på at søge på nettet, men jeg kan simpelthen ikke finde noget, så jeg håber, at i kan hjælpe mig.

Der er flere måder at blive involveret i (prægraduat) forskning, hvoraf man oftest hører om fritidsforskning, forskningsår og/eller ifm. bachelor eller speciale.

Nu kan jeg kun tale på egne vegne, men mit indtryk er at forskning i højere grad handler om at udvise interesse og villighed fremfor 12-taller - især hvis man involveres via f.eks. bachelorprojekt eller fritidsforskning.
Jeg er selv blevet tilbudt et forskningsår ifm. et klinikophold, jeg selv havde arrangeret. Der er på intet tidspunkt blevet spurgt ind til mine karakter - der som sådan ikke er noget at prale af. Det er derimod faglige og praktiske kompetencer (i klinikken), engagement og vedholdenhed der har vist mig egnet overfor mine vejledere. Det skal dog siges, at jeg i forvejen var forskningsaktiv, hvilket også var med i deres overvejelser.

Ift. dit andet spm: Mit indtryk er at introstilling sagtens kan lade sig gøre uden forskning(!), og jeg mener det er vigtigt at huske på, at det bestemt ikke er alt afgørende for mange specialer. Især hvis man er villig til at søge HU andre steder end de mest attraktive. :wink: Men jo…går man efter specialer som Gyn/Obs, kardiologi eller thoraxkirurgi kan man næppe komme udenom en PhD, og ingen tvivl om at forskningsaktivitet tæller plus på kontoen, eftersom det viser akademiske evner såvel som målrettethed hos ansøgeren.

Jeg håber mit svar kan gør dig lidt klogere :slight_smile: Jeg vil derudover henvise til Selskab for Medicinsk Studenterforskning (SMS) og Forskerskolens hjemmeside for mere info.

1 Like