Alternativ behandling

[quote=“tommyhj”:3hylvii4]Jeg må tilslutte mig Martinellos tankegang: Den alternative medicin opfylder lignende behov hos mennesker som religion. Troen på en effekt fremkalder selve effekten (sammen med ritualerne, magisk tankegang, socialisering, ekstra omsorg osv. osv.). Og effekten virker for de fleste (som ikke er uddannet til at kunne skelne mellem tro og viden) som bevis på at det virker eller at Gud findes.

Det er ikke noget vi bør tage væk fra mennesker, selvom vi måske definitivt kan sige at Gud, islam, zoneterapi og homøopati er noget vås. Måske er det noget vås (det kan vi jo i sagens natur ikke afgøre, da det ikke lader sig falcificere), men det tjener et formål for mange mennesker. Endda et meget godt formål, alt taget i betragtning, og det er heldigvis sjældent at folk kommer direkte til skade ved alternativ medicin.

I stedet for at bekæmpe alternativ medicin med bedreviden, burde vi måske lære af det enorme tag det har i mennesker. Hvorfor vælger en kræft-syg at gå til homøopat og i kirke, og ikke på sygehuset? Hvad skal vi tilbyde den slags syge mennesker, så vi lader dem træffe valget der kan redde deres liv, men uden at tvinge dem? Måske hvis vi forklædte os som alternative behandlere med langt skæg og sjove briller, og så begyndte at tale om Gud og healing og mumle ord som ‘holistisk parsonlighedscenter’, og så bare give dem en normal medicinsk behandling? :slight_smile:

Og kirugen skulle stå med halshuggede høns og voodoo-dukker, mens narkoselægen, forklædt som negerkvinde, kom med sin magiske sprøjte og førte patienten væk til sjæleriget!

:lol: [/quote]

Med de prospektive dobbeltblinde prøver, kan man netop falcificere den alternative behandlingsform. Og kan du modbevise en teori eller årsagssammenhæng, kan du også med god sandsynlighed sige at den er falsk. Det er f.eks. psykoanalysen du ikke kan falcificere.

Men bevares…vi skal da aber selbstverständlich ikke tage alt håb fra folk. Min harceleren er overfor plattenslagere, kvaksalvere, homøopater, zoneterapeuter, kiropraktorer(ja også dem), holistiske behandlere som udnytter folks desperation og “behandler” uhelbredeligt syge.

Religion er jo en ting med mange facetter; magt - opium til folket - sammnehold - forståelsesmodeller, og kan selvfølgelig ikke direkte sammenlignes med troen på alternativ behandling.

Jeg mener dog til stadighed, at behovet for forståelse af komplekse sammenhænge opfyldes både af fodtrykkere, tarmskyllere og gejstlige, og at de to størrelser i den henseende er sammenlignelige.

Jeg anerkender folks behov for at gribe efter halmstrå i forsøget på at løse tilværelsens kriser, hvadenten de køber vokslys for pateren eller bliver døbt Ølla Trompetbakke.

Omvendt ser jeg det som min forbandede pligt at udfordre de forstokkede og virkelighedsfjerne tankesæt, som megen alternativ behandling (og al religion) bygger på. Folk må tænke og tro, hvad de vil, men stiller de det til offentligt skue, eller prøver de tilmed at slå mønt på det, må de også forvente at blive mødt med bål og brand!

Synes ikke helt alternativ behandling er at sammenligne med religion.

Der er som jeg ser det stor forskel på alternativ behandling - nogle behandlinger baserer sig på årevis af erfaringer samlet sammen og udført i praksis - nuvel er det ikke evidensbaseret - men ofte har man da kunnet vise en effekt

og så findes der de alternative behandlinger hvor både teorien bag, og den udførte praksis mest af alt minder om noget der er opfundet af en junkie på syre. Det kan være vandbeholdere der laver iltet vand som fjerner kræft, folk der driver “parasitter” ud af kroppen på andre for dermed at gøre dem raske o. lign. - i det hele taget behandlere der benytter sig af en forvrænget medicinsk teori - som lægelatin eller behandlingsmetoder der foregives at være “videnskabelige”.

For mig at se er holismen.dk mere sidstnævnte end førstnævnte. Enhver kan åbne en person op og konstantere at der ikke er megen lys i solar plexus, det irriterer mig når en alternativ behandlingsform tager et medicinsk fagbegreb op, og forvrænger sandhed med fiktion. Fx om solar plexus - i citatet beskrives først kort noget der kunne ligne en beskrivelse af plexus coeliacus (det vegetative nervesystem - styrer fordøjelse og lign.) hvorefter det her ævl med at sende følere ud til andre sættes i forbindelse med det naturvidenskabelige.

For mig er det at udnytte folk - at prøve at legimitere een eller anden behandlingsform udfra forvrænget medicinsk viden - og når det udføres på terminalt syge mennesker mod betaling væmmer det mig - være det psykosomatisk gavnende for patienten eller ej.

Så tror det er vigtigt at skelne ““seriøse”” alternative behandlinger som fx akupunktur fra mere useriøse behandlingsmetoder, for at undgå skuffelse og forvirring hos folk der allerede har det meget svært - som læge har man trods alt lidt mere indsigt i hvilke behandlingsformer der er det rene bras - og hvilke der muligvis kan tænkes at have en virkning.

Nu er det jo en helt anden diskussion, men det kan de faktisk ikke bruges til. Det er aldrig noget bevis, at en undersøgelse IKKE viser noget - for hvad nu hvis den næste undersøgelse gjorde…?

Jeg er enig i, at i vores verden kommer man ikke tættere på et bevis for et negativt resultat end ingen effekt i en stor, prospektiv, randomiseret, dobbelt-blindet undersøgelse, men et bevis, det er det altså ikke… :wink:

  • Mikkel

WHO defination af sundhed (1948) “Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og invaliditet”

modificeret af Jan Kåre Hummelvoll i bogen “Helt psykiatrisk sygepleje - ikke stykvis og delt”, udgivet af Hans Reitzels forlag:

“Sundhed er en tilstand og en proces, der består af det bedst mulige fysiske, psykiske, åndeligeog sociale velvære - og ikke kun fravær af sygdom og invaliditet”

Hvis alternativ behandling hjælper en patient med at opnå dette, må det vel være at betragte som en effektiv behandling. Selvom behandlingen måske ikke hjælper direkte på det der behandles for.

Dog er det stærkt kritisabelt hvis disse behandere lyver, eller fremviser falske forskningsresultater, diplomer mv. i forbindelse med udførelsen af deres gerninger.

For 3 uger siden var der en artikel i ugeskriftet om;
“Alternativ behandling i Danmark - brug, brugere og årsager til brug”

http://www.ugeskriftet.dk/portal/page?_ … ema=PORTAL

Det er en videnskabelig artikel, som giver et bud på nogle af de spørgsmål vi diskuterer.

Det der er mest bemærkelsesværdigt:

  1. den kæmpe andel af befolkningen, som bruger alternativ medicin (20,3-48,5% af den voksne befolkning),
    og
  2. at det er dem med middel uddannelse (13-14 år), der opsøger alternative behandlere, modsat det der tidligere i denne tråd blev gisnet om: “At det skulle være folk med en lav IQ”.

Nu tæller massage åbenbart som alternativ behandling, hvilket det da også kan være. Men vi kan da alle sammen trænge til en gang massage en gang imellem ikke? Går vi så til alternativ behandling?

Kiropraktik, zoneterapi og akupunktur er de behandlinger som folk overvejende bruger. Kiropraktorer har ry for at være meget seriøse behandlere med lang uddannelse, og opfattes som værende på linje med massører og fysioterapeuter. Zone- og akupunktur tager folk for givet, da “det har man brugt i tusindvis af år i Kina!” og det ville de nok ikke gøre hvis ikke det virkede (eller hva…). Folk har jo ingen forudsætninger for at kunne vurdere, og derfor bruger de det.

Den gruppe vil jeg altså gerne undskylde.

Men når vi bevæger os ned til krystalkugle-terapi, healing via håndspålæggelse (håndspållæg? :slight_smile: ), homøopati og andet hokus pokus, så er vi næsten ude i idioti, hvor “hvad nu hvis det virker?”-argumentet kan bruges om alt man kan bruge penge på… Den slags mennesker har jeg det lidt svært med…

Men de kan selfølgelig heller ikke gøre for, at de ikke har de intellektuelle og uddannelsesmæssige forudsætninger der skal til, at vurdere en given behandling, eller en given salgstale, eller en given e-mail fra Zimbabwe.

I et neoliberalistisk og borgerligt land (som regeringen i hvert fald forsøger at presse ned over os), narer den kloge den mindre kloge. Og kun ved at gøre den mindre kloge klogere, kan man forhindre den slags. Dvs. almindelig uddannelse i argumentationsteori og videnskabsfilosofi i 9. klasse! Hvis det blev indført kunne vi komme århundrede foran resten af verden, for så ville almindelige folk kunne skelne mellem folkeforføreren, kvaksalveren og Pia kjærsgård, og den gode politiker, lægen og Villy Søvndal!

:roll:

Det kan undre at folk der har tid og overskud til at debatere ikke har tid til at undersøge de mest almindelige biblioteker såsom cochrane og medline. Ja der er mange alternative tilgange som er mere end tvivlsomme, men vi må også errindre at behandlinger set i historiens lys kommer og går. Jeg mener tænk på at man for 10 år siden ordinerede sengeleje til rygpatienter!!! og det var i vores egen verden. Læs selv på cochrane eller bare dette link fra vores samarbejdere fsyioterapeuterne.

[i]Massage er dyr men effektiv

  1. februar 2006

Manuelle bløddelsteknikker har positiv effekt på symptomer og funktion hos patienter med subakut og kronisk lænderygbesvær. Læs ny gennemgang af Cochrane-review. Det er forskerne Furlan et al, der har gennemgået litteraturen om manuelle bløddelsteknikker til uspecifik lænderygbesvær (LBP). Otte studier er indgår i dette review, der har inkluderet randomiserede eller quasi-randomiserede studier.[/i]

Man skal tage sine forbehold for al’ behandling, men også holde sig for øje at mange behandlingsformer i fremtiden vil komme til eller forsvinde fra landkortet.

Jeg vil give dig ret Claus!

Ofte bunder min anti-alternative vendetta-entusiasme i et ønske om at hæve mit intellektuelle selv over den uforstående pøbel… Og så kommer man hurtigt til at glemme de vældig gode, men stadig ikke fuldt dokumenterede behandlingsformer og kosttilskud.

Det der for alvor generer mig er når det alternative går for vidt. Så er vi ikke ude i vildledning men lodrette løgne, bondefangeri og udnyttelse af samfundets svageste grupper - nemlig de meget syge. Der er og har altid været gode penge at tjene på håndlæsning, krystalkugle-kiggeri og bodsbreve, og det meste af det er heldigvis ret harmløst. Men når en patient nægter at tage imod kemo, fordi hun mener der er bedre chancer med kinesiske urter og colon-vask (hos den lokale healer som har overtalt hende), hvad skal vi så stille op? Og skal man stille noget op overhovedet - for hun har jo lov til at have den tro hun ønsker… Jeg tror dog det er sjældent at det går så galt. Det irriterer mig bare at se hvad folk, i deres håb om bedre helbred, er villige til at tro på, og hvad de alternative behandlere er villige til at tjene penge på…

Er falske forhåbninger og tro på magisk helbredelse bedre end virkelighedens hårde evidensbaseret medicin? Åbenbart…

Men hvor stort et problem er det?

Mit indtryk er at konventionel og alternativ beh. bliver brugt hånd og hånd, hvilket skaber et problem med interaktioner, hvilket gør det relevant for os læger at sætte sig lidt ind i nogle af de alternative beh. Så man kan komme en interaktion i forkøbet - visse er jo allerede kendt. Mener upToDate indholder indformation om den slags.

At en person vælger en alt. behandling frem for en gratis beh. stillet til rådighed af den danske stat og udført at læger - tror jeg er yderst sjældent. Men det kunne være interessant at undersøge, hvor ofte, hvorfor.

Jeg er enig i at det kunne være interessant. Hvorledes kan en sådan undersøgelse blive til en realitet?

hvad er reklame-reglerne egentlig for de alternative behandlere? det virker som om at alt er tilladt undtagen at påstå at de kan helbrede cancer - er det fordi der ingen love er, eller bliver de bare ikke håndhævet??
Er det f.eks fulgt lovligt at starte egen guru-praksis op med en hjemmeside hvor man med 7 års skolegang og en grundig newage-hjernevask som baggrund hævder at kunne 100% helbrede sukkersyge vha selvopfundne teknikker?

tak ooh google - den eneste sande gud: http://www.sst.dk/Tilsyn/Markedsfoering … px?lang=da

  • og det må derfor være klart ulovligt jf. Stk. 4. “Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres.” lidt mere uklart er det med ordene urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser

[i]"Kapitel 2

Markedsføring
Vildledning, nedsættende omtale m.v.

§ 2. Der må ikke ved markedsføring af sundhedsydelser efter denne lov anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også angivelser, der på grund af deres form, eller fordi de angår uvedkommende forhold, er utilbørlige over for andre, herunder andre sundhedspersoner eller forbrugere.
Stk. 3. Der må ikke anvendes vildledende fremgangsmåder eller øvrige fremgangsmåder, såfremt de på grund af deres særlige form, eller fordi de inddrager uvedkommende forhold, er utilbørlige over for andre, herunder andre sundhedspersoner eller forbrugere.
Stk. 4. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres.
Stk. 5. Markedsføring må ikke finde sted i fjernsyn, film, video eller lignende."[/i]

[quote=“Shelob”:3hw8925p]hvad er reklame-reglerne egentlig for de alternative behandlere? det virker som om at alt er tilladt undtagen at påstå at de kan helbrede cancer - er det fordi der ingen love er, eller bliver de bare ikke håndhævet??
Er det f.eks fulgt lovligt at starte egen guru-praksis op med en hjemmeside hvor man med 7 års skolegang og en grundig newage-hjernevask som baggrund hævder at kunne 100% helbrede sukkersyge vha selvopfundne teknikker?[/quote]

Jeg tror nok det er tilladt, så længe de ikke samtidig anbefaler deres patienter at droppe eks insulinen, og udelukkende gå over til den alternative behandling. I så fald er det nemlig ulovligt i følge kvaksalveriloven, og strafbart med fængsel. De nærmere regler kan jeg ikke huske… pensum i retsmedicin er allerede glemt her 2 måneder efter eksamen :wink:

De må temmeligt meget her oppe i norden, men de ikke behandle smitsomme sygdomme, bruge bedøvelse, udskrive receptpligtig medicin eller operere på folk. Ellers har de frie hænder…hænder de kan plyndre sagesløse og desperate patienter med.