Almen praksis løn

Lønnen mellem to som er 6-7 år ud af skolen, den ene valgte HU i almen og den anden valgte et kirurgisk speciale.

Den som valgte almen har så lige fået sin biks oppe og køre imens den kirurgiske er afdelingslæge.

Er det ikke rigtigt så at den almen praktiserende har en dobbelt så høj løn som afdelingslægen, som skal arbejde indtil han bliver overlæge for at komme tæt på?

AP-lægen arbejder under en overenskomst for PLO.
Afdelingslægen arbejder under en overenskomst fra Yngre Læger.

Afdelingslægen får en løn og overarbejdsbetaling. PLO lægen har en ydelse baseret indtægt - og skal derefter afholde udgifter til løn af personale, lån, drift etc.

Og AP-lægen har måtte optaget et lån på mellem 1 - 2,5mio kroner, som skal afbetales på 7 år.

Jeg kan desværre ikke følge din logik.

Men jeg har ikke hørt en kirurg klage over sin løn.

Jeg kan godt se at AP lægen har en del flere ting og holde styr på men kan vi blive enige om at han tjener dobbelt så mange penge i sidste ende, end afdelingslægen gør? Efter han har fået sin praksis til at køre, som han i teorien godt kan imens kirurgen ikke er overlæge de næste par måske mange år? Det er som du selv sagde, løn omkring 100k i gennemsnit for AP…Imens overenskomsten for kirurgen er 50k som afdelingslæge.

Spændende indlæg.

Jeg har selv skiftet til Almen Medicin efter at have været såkaldt “CV-rytter” indenfor et af de mere prestigefyldte specialer.

Her er mine råd:

  1. Det er korrekt, at privatpraktiserende speciallæger under FAPS, kan tjene meget. Tallene taler sine tydelige sprog:

https://www.laeger.dk/knaekgraenser

Men det du skal regne med er at disse takster er koblet til en aftale med sygesikringen, det såkaldte ydernummer. Indenfor radiologi findes der kun 15 i HELE landet. Chancen for at netop DU får det ydernummer, er ikke særligt høj. Sorry to say it. Indenfor dermatologien er der væsentligt flere, men jeg kan fortælle, at der er mange afdelingslæger, der står klar til at hoppe på dem. Indenfor oftalmologien, er det heller ikke ualmindeligt, at ens afkom står klar til at overtage, når mor/far skal på pension :wink:

Du kan se hvor mange ydernumre, der er for hvert speciale, samt alderen på dem, der ejer dem her:

Eksempel(hudlæger i København):

https://www.sundhed.dk/borger/guides/find-behandler/?RegionId=1084&InformationsUnderkategori=Hudlæge%20(dermato-venerolog)&Informationskategori=Speciallæge

  1. Lad os antage, at du gerne vil være dermatolog. I region øst er der flere ansøgere, end der er uddannelsesstillinger. Forholdet er ca. 16:4. For at kvalificere sig, skal du have skrevet en PhD samt taget en 1-årig sideuddannelse indenfor f.eks. intern medicin eller miljø- og arbejdsmedicin. Det er allerede 4 år ekstra udover KBU, intro og HU(6 år). Det er 10 år i alt fra du bliver cand.med. Efterfølgende skal du have en slutstilling(de hænger ikke på træerne), dvs. du skal være dygtig, og være en aktiv forsker. Imens du er afdelingslæge, skal du vente på, der bliver et ydernummer ledigt, og at vedkommende der giver afkald på dette, vil sælge til dig. Jeg kan fortælle, at der i dermatologien netop har været et stort generationsskifte. Jeg har skrevet til både den ansvarlige i Region Sjælland samt Region Hovedstaden i forhold til dimensioneringen af ydernumre indenfor dermatologi, og de har ikke planer om at oprette yderligere ydernumre. Derfor er det kun det antal, der ejes af de nuværende, som er til rådighed, såfremt de vil sælge. Jeg ved ikke hvordan det er indenfor de andre specialer, men kunne forestille mig at det er det samme.

Alternativet er at tage til Sverige efter intro-stillingen i Danmark, hvor man kan starte som underläkere, og derefter få konverteret til en ST-läkere stilling med merit.

  1. Det er korrekt hvad frold, skriver med lønningerne. Men prøv at gå ind på proff.dk, og søg på:

https://www.proff.dk/branchesøg?q=Alment+praktiserende+læge+Aps

Der er flere solopraksisser, som kommer over 3 millioner i bruttofortjeneste. Måske ved at have KBU’er i uddannelsesstillinger, FADL-hold samt naturligvis mange timers arbejde(50+), samt vagtarbejde.

Jeg vil absolut mene, at lønnen for en speciallæge i almen medicin med egen praksis er højere end en gennemsnitlig afdelingslæge eller overlæge. De overlæger der tjener meget bijobber, f.eks. i industrien eller ved at tage vikariater, men det kræver selvsagt mange timers arbejde. Der var en artikel ude forleden med en overlæge på en akutafdeling, der tjente 3,5 million, men han tog vikarvagter i Region Syddanmark. I region H har vi rigeligt med læger, og der bliver uddannet flere endnu.

  1. Jeg har som sagt selv været i et finere speciale, og jeg må sige, at miljøet ikke er noget for mig. Man bliver “kørt op” mod hinanden, og der er mange der gerne vil have de eftertragtede stillinger. Det er i mine øjne ikke kun et spørgsmål om at være generalist eller specialist, men ligeså meget om man har temperamentet til at være i de specialer. Personligt har jeg ikke haft det så godt, som jeg har i almen praksis, hvor jeg er nu. Alle er søde og klar til at hjælpe - måske fordi det er et speciale, hvor man nemmere kan få uddannelsesstillinger og ydernummer. Jeg er gået direkte igennem fra KBU til intro, og regner med at søge HU. Omkring fase 3, vil jeg kigge efter ydernummer, og starte min egen praksis op, og det er bestemt muligt.

  2. En ulempe, som jeg har mærket til ved almen praksis, er at man som familielæge, skal være bredt omfavnende. Det betyder også, at man får nogen knubs indimellem fra patienter, der ikke viser den respekt, som man selv giver patienten. Jeg synes, ikke det var sådan på hospitalet, hvor man trådte ind i rollen som medicinsk ekspert og med en noget anden autoritet. Det er noget, man skal gøre op med sig selv. Man er meget “blottet” som praktiserende læge, og man møder mennesker fra forskellige sociale lag. Det er korrekt, at det gør sig gældende generelt indenfor lægeverdenen, men en hudlæge, kan ikke tilses uden henvisning og man kan ikke bare dukke op i et ambulatorium på hospitalet.

Set i det samlede regnstykke vil jeg være speciallæge i almen medicin med eget ydernummer i en ung alder(ca. 34), men med en lavere gennemsnitlig løn end en FAPS’er, mens sidstnævnte måske er 45, når egen private speciallægepraksis åbnes. Det er altså 11 år i forskel.

Sidst men ikke mindst, vil mit råd være at vælge efter interesse.

Hej Tray og tusind tak for dit uddybende svar også.

Det lyder mere og mere som almen medicin er det jeg søger hvis ikke jeg vil bijobbe hele min fritid for at tjene hvad jeg synes er fair i forhold til ansvar+vilkår. Jeg gider jo heller ikke være 50 år gammel når jeg får en praksis.

Jeg skal så nok bare prøve AP af og se om det er noget for mig.

Jeg undrer mig meget over intern medicinere ligger så højt. Dem jeg har snakket med som er overlæger i intern medicin ligger for det meste omkring 1 mil. Mon ikke det er højt fordi der er nogen, som er med i regnstykket som har deltidspraksis eller fuldtidspraksis med ydernummer. Det trækker nok snittet højt op. Men stadigvæk. Plastikkirurgi så langt nede? Øjenlæge også mindre end intern medicin? Det giver ikke meget mening, jeg vil gerne se hvordan PLO har udregnet de tal.

Tænker også lidt hvorfor knæk grænsen er så høj i radiologi i forhold til de andre? Tjener de virkelig så mange penge?

Ja, det gør de. I Region H bliver de anvendt til hurtige UL, rtg. undersøgelser m.m. Der er til gengæld ikke mange af dem. Synes nu engang det er bedre med Region Sjællands model med “Drop-in” røntgen. Det sidste er dog nok dyrere for staten.

Men er de så privatpraktiserende radiologer? Forstår det ikke helt. Er det de radiologer som så arbejder på privatsygehuse? Har nemlig aldrig hørt om en privatpraktiserende radiolog som enhed.

Hvor har du det fra?
Der er vel inden HU-stillinger hvor Ph.d. er et krav.

Ellers et flot og oplysende indlæg :+1:

/KmK

Nej, det har du ret i. Jeg ved også, at dermatologi i Region Syddanmark, kan fås relativt nemt - måske fordi hoveduddannelsen er bygget op med forløb, hvor man skal være i Odense ét år og derefter Aarhus ét år.

De formelle krav til at søge hoveduddannelse er naturligvis KBU + Intro, og ikke mere. Alle på den afdeling jeg var på havde PhD, så det er min kilde. Det var dog ganske få, der stadig var aktive med at udgive publikationer.

I Danmark er der efterhånden - desværre - opstået en holdning til, at læger ikke må tjene mange penge. Lige så snart de gør, skal det i medierne og det skal debatteres hvorvidt det er retfærdigt ( Praktiserende læge kan tjene 2 mio om året – Ekstra Bladet ) ( https://nyheder.tv2.dk/samfund/2014-12-06-laegers-ekstra-fidus-afsloeret-tager-3000-kroner-for-blodproever) osv osv .

Ikke nok med det forsøger politikerne at diktere, hvad lægerne tjener i det private ( Løn på privathospital: 3.000 kroner i timen - Avisen.dk)

Nu ved jeg ikke hvor langt du er på studiet. Men hvis det er penge du vil tjene. Skift til revisor eller advokat. Så vil du snildt kunne tjene en mill om året. Og hvis du først bliver partner tjener du flere millioner om året og der er ingen der vil snage i om du tjener mange penge… Og du slipper vigtigst af alt for STPS

Jeg er ved vejs ende, og jeg er glad for lægefaget men jeg er helt enig med dig i at det er fuldstændig tosset hvordan debatten bliver ophedet når enkelte læger lige pludselig har tjent nogle gode penge.

Hej,

Nu er jeg på ingen måde ekspert i regnskaber, men bruttofortjenesten siger vel ikke noget om den enkelte læges reelle løn/indtægt? Der er vel f.eks. lønudgifter til sekretær og mange andre omkostninger der skal fratrækkes bruttofortjenesten?

Tænker dog der er meget at give af når de tjener godt nord for 2,5 mil. Men kan man sige noget om hvor mange man har ansat pr læge. Har en solopraksis også sektratær og sygeplejerske? @frold