Faldt selv over siden for nyligt, og prøvde i den forbindelse at undersøge om hvorvidt det var lovligt eller ej. Øjensynligt er det ikke reelt noget Antipiratgruppen kan stille op med, selv om de insisterer på at det er ulovligt. De har heller ikke, så vidt jeg ved, forsøgt at rejse sag mod nogen brugere af siden endnu.
Jeg er enig med gorjan at artistene ikke tjener noget som helst på denne tjeneste, men den har da visse fordele som almindelige fildelingstjenester ikke har. For det første, så er den lovlig (under tvivl), og for det andet så får man hurtige downloads, man kan vælge format og kvalitet, og man er sikker på at man får det rigtige nummer. For det tredje får man en musikfil uden kopibeskyttelse, så man kan spille den på samtlige afspillere.
Jeg foretrækker også iTunes som udgangspunkt, da jeg gerne støtter den artist jeg vil lytte til. Jeg synes dog at musikindustrien har meget at lære af tjenester som allofmp3.com. Det er fuldstændig åndsvagt at man som lovlig bruger af en tjeneste skal påduttes alle mulige restriktioner på hvordan man anvender den fil man har købt, samtidig som man kan få den samme fil uden samme restriktioner ad ulovlig vej. Det er også en fordel at man kan vælge format og kvalitet, så man kan købe en fil som passer det udstyr man nu engang har.
Hvornår skal musikindustrien forstå at alle former for kopibeskyttelse kun rammer den ærlige forbruger? Al beskyttelse kan omgås, så al musik vil ligge frit tilgængelig på nettet under alle omstændigheder. Kopibeskyttelse beskytter altså ikke mod kopiering.
Synes også at previews skulle være mere udbredt blandt de lovlige tjenester. Det kunne jo for eksempel være gratis kopier i lav kvalitet, så man lige kan se om man synes musikken er noget værdt før man køber den, lige som man kan i musikforetninger i dag.
For at vende tilbage til spørgsmålet om lovligheden, se
http://www.piratgruppen.org/forum/viewtopic.php?t=11044
og
http://www.piratgruppen.org/forum/viewtopic.php?t=11064
Kig ellers på piratgruppens hjemmeside de har også et par gamle artikler liggende.