Efter ansøgning hos AU har jeg fået flyttet min studiestart fra februar til september, da jeg brænder efter at lære faget og komme ind i uni-rytmen.
Der er imidlertid den bagside at jeg først fylder 19 til november og derfor bliver en af de yngste på septemberholdet. Hvilke erfaringer har i med at få venskaber på uni, når man er yngre end alle andre? Er der meget alderssnobberi, eller ser folk igennem fingre med alderen? Jeg er som person meget udadvendt og har i gymnasiet kunne snakke med alle, også selvom de var 20 og 21.
Hvor stor en del af studiet spiller det sociale ud over læsegrupper?
Nu kan du jo ikke generalisere hvordan folk behandles på eet sted af medstuderende, der kommer jo een ny årgang hver år der både kan være til den ene eller anden side, det har AU som universitet jo ingen indflydelse på, der er naturligvis ingen “aldersnobberi” fra universitets side.
Men hvis du tænker på det med at gå på universitet generelt så er mine erfaringer at det ikke tæller overhovedet, det der er vigtig er hvordan du begår både under og efter undervisning, ligesom så mange andre steder tror næppe du vil løbe ind i personer der diskriminerer udelukkende pga alder
Jeg startede selv på AU i sept. 2000 og blev først 20 i december. Jeg var også den yngste på holdet, men bortset fra at mange af de andre havde været ude og opleve mere før studiestart synes jeg ikke der var nogen særlig forskel. Biologisk alder er én ting, men som Jensemand skriver er hvordan du opfører dig over for andre og generelle væsen og måde at være på af meget større betydning.
Mht. hvor meget det sociale på studiet betyder så er det meget op til én selv - i starten hvor man har et fast hold holder man automatisk sammen, senere når man bliver delt op er det op til én selv at holde ved. Jeg har engageret mig mere og mere i ting uden for studiet og fået nok i det og derfor gledet lidt ud af stdiemiljøet. Det kan jeg så godt mærke til fredagsbarerne og festerne…
Så generelt vil jeg sige: Hvis du vil kan du sagtens få et fedt studieliv trods alder, det handler bare om at gøre en indsats for det!
Du er ikke den eneste, der er lidt bekymret over det med alderen, for jeg bliver nemlig også først 19 i november. Jeg er dog sikker på, at det nok skal gå alligevel, for vi studerer trods alt det samme som dem, vi kommer til at gå sammen med, og dér har vi jo allerede noget tilfælles med dem.
Jeg tror og håber desuden også på, at det er rigtigt, hvad jensemand siger; det kommer an på, hvordan man er og ikke ens alder.
