Akupunktur hos praktiserende læger?

Da jeg var i klinik hos en praktiserende læge, blev jeg forfærdet over at han lavede akupunktur på sine patienter. Jeg har siden fundet ud af at ca. 1/3 af alle praktiserende læger selv laver udfører akupunktur, hvilket overraskede mig enormt meget. Cochrane.org skriver at det muligvis har en effekt på hovedpine, men effekten er ikke sammenlignet med effekten fra andre holistiske alternative behandlinger. Effekten på lændesmerter er lavere end normal massage.

Er der nogen der kan forklare mig hvofor de praktiserende læger i Danmark er begyndt med traditionel kinesisk akupunktur??? Er det en dille? Er det fordi patienterne kræver det? Er det fordi lægerne “synes” det virker?

Jeg er af den opfattelse at akupunktur er ren placebobehandling. Effekten er ganske givet stor, men det har placebo nu altid været i smertebehandling. Er det i orden at lægevidenskaben bruger placebo som behandlingsprincip?

  1. Der er penge i skidtet - hver akupunktur-session udløser en regning på en konsultation til Sygesikringen

  2. Nogle patienters smerteproblematikker er af mere “kompleks” karakter, og her kan (harmløs) akupunktur sikre fast kontakt til lægen og en (forhåbentlig) god kompliance til behandlingen. Dette er så absolut at foretrække i forhold til opioder. Vel er det placebo, men det er velkvalificeret placebo!

  3. Cochrane-reviewet omfatter, som jeg husker det, primært klassisk akupunktur, hvor man påvirker de næppe eksistierende meridianbaner. Mange læger bruger simpel dry-needling, hvor man bare stikker der, hvor det gør ondt (forudsætter, at smerten sidder i bevægeapparatet og ikke i indre organer).

  4. De mere samvittighedsfulde almene medicinere kombinerer ofte akupunkturen med manuel medicin, hjemmeøvelser, bandager og fysioterapi, hvorved akupunkturen kun er den del af gamet. Efterspørgslen på lidt wellness til tennisalbuer, hælsporer og lænderygsproblemer er monstrøs stor, og akupunkturen er nok også en vigtig komponent i at sikre markedsandele i forhold til de mere alternative tilbud i junglen.

vifab.dk har nogle af svarene på dine spørgsmål - se bla. : http://www.vifab.dk/alternativbehandlin … stik_2003/
Jeg er også en forbenet tyrkertro på at akupunktur er ren placebobehandling - men det udelukker vel ikke at akupunktur kan være en god og praktisk metode alligevel i den daglige lægepraksis. Jeg tror at mange læger bruger alternativ behandling bla. på deres kroniske patienter fordi de oplever at det faktisk hjælper på den psykosomatiske måde - og det i sig selv kan vel bruges som et argument for lægers brug af akupunktur oa alternative metoder. det er jo ikke lægens primære opgave at fremme den videnskabelige verdensopfattelse - og slet ikke på den firkantede stejle måde… Man kan måske også sige at når nu kroniske smertepatienter er i en ond smertecirkel der netop har et psykisk element der er med til at opretholde den onde cirkel, vil alternative metoder der fx kan give beroligelse og mindre stress vel have sin ret som behandling ved en læge?

@Martinello, som vanligt synes jeg du kommer med nogle gode betragtniger!

Dog skal der i forsvar siges at et certificeret kursus i akupunktur hurtigt løber i 40.000kr, så der skal nogle konsultationer til før det er tjent hjem.

http://www.akupunkturdoktor.dk/kurser.asp?id=65
Kursusafgift: Kr. 32.000 for medlemmer af DMSfA. Kr. 35.000 for ikke-medlemmer
Kursusafgiften skal betales i fire rater. Ved tilmelding vil et depositum på 5.000 kr. blive opkrævet.
Form: Externat. 8 weekender á 16 timers varighed i alt 128 timer.

hmmm, så i mener altså at placebo er et godt behandlingsprincip?

Jeg kan udemærket acceptere at placebo har en god og effektiv rolle i det psykosomatiske regi. Men er det lægens rolle at fortælle patienten en ‘hvid’ (-kitlet, hehe) løgn, for at ‘snyde’ hans psyke til at bedre en psykosomatisk tilstand? Er det ikke netop det vi har religion og de traditionelt alternative/new age/wellness-behandlere til?

Hvad sker der med lægevidenskaben når behandlerne begynder både at benytte sig af evidensbaseret medicin, og så ty til mere eller mindre placebomedieret alternativ behandling, når der ikke er mere at gøre? Kan man så som almindelig patient overhovedet skelne mellem hvad lægen siger er “rigtigt” og hvad der er “placebo”?

Så hvis en patient kommer ind og er tydelig neurotisk og nervøst anlagt, så er det i orden at udskrive “Oral Gluco Max”, og fortælle hende at det hjælper rigtig godt, og skal komme igen næste uge for at få mere?

Jeg mener ikke, at man med fuldt overlæg skal pådutte patienterne placebobehandling, som måske ovenikøbet koster dem penge og har potentielle bivirkninger. Omvendt er der altså nogle patienter, der profiterer af nogle faste aftaler med deres læge, og såfremt en harmløs behandling fremmer compliance, så synes jeg, at man skal lade tvivl om evt. effekt patienten til gode.

Indenfor manuel medicin, samtaleterapi, kognitiv terapi, bandageringer, øvelser mv., er kravet til evidensen mindre end ved behandling med farmaka.

Mht. at akupunkturkurser koster 40k, så skyldes det måske, at disse kurser altid afholdes enten i England (pga. underviserens bopæl) eller i sydens sol (for at lægerne kan holde ekstraferie på “klinikkens” regning).

det er et godt spørgsmål. hvis lægejobbet generelt krævede dette ville jeg selv finde andet arbejde. det jeg synes lyder sjovt ved jobbet er mest af alt at man kan hjælpe syge mennesker effektivt vha helt videnskabelige metoder. Men jeg mener ikke nødvendigvis at det er et problem at efterspurgte alternative behandlinger udføres af læger der synes det er sjovt at eksperimentere med alternativ behandling. grænsen går for mit vedkommende ved at lægen aldrig aldrig aldrig må lyve/misinformere. Overholdes det krav er problemerne ved at bruge alternativ behandling vel til at overse?

[quote]Omvendt er der altså nogle patienter, der profiterer af nogle faste aftaler med deres læge, og såfremt en harmløs behandling fremmer compliance, så synes jeg, at man skal lade tvivl om evt. effekt patienten til gode.

Indenfor manuel medicin, samtaleterapi, kognitiv terapi, bandageringer, øvelser mv., er kravet til evidensen mindre end ved behandling med farmaka.[/quote]

Dvs. at fordi der ikke stilles krav til evidens, så kan man med god samvittighed f.eks. bruge krystal- og håndspålægelser, for at få en patient til at møde op til ½ times konsultation hver uge? Er det ikke bedre at lave en aftale med patienten istedet? Men ok - man tjener vel mere ved at spille på begge heste…

Desuden vil jeg lige påpege at man godt kan dø af akupunktur. Risici er perforerede lunger, pericardie og andre organer, intra-artikulære infektioner, sepsis, osv. Lokal infektion er normalt. Så helt harmløst er det nu ikke.

[quote]grænsen går for mit vedkommende ved at lægen aldrig aldrig aldrig må lyve/misinformere. Overholdes det krav er problemerne ved at bruge alternativ behandling vel til at overse?
[/quote]

Tja, men hvordan undgår man at lyve, når patienten, idét man i al sin iver placerer krystallerne på hans kønsorganer, spørger: “Er dét der virkelig nødvendigt, når man har ondt i halsen?” :wohow:

Brugen af placebo er, for så vidt, en hvid løgn. “Jeg ved godt behandlingen ikke har nogen effekt i sig selv - kun hvis jeg holder det hemmeligt, virker det”. Og dét med at man som patient skal prøve 2-3 behandlinger, og hvis man ikke synes det virker, så er man ikke “egnet” til f.eks. akupunktur. Det lugter ikke så rart, synes jeg personligt…

Gigtpatienter med knæsmerter vil i 60% af tilfældende berette om bedring i symptomerne ved behandling med sukker-piller. Skal sukkerpiller blive fast ordinering til gigtpatienter? 63% vil føle en bedring ved at få glucosamin (i samme forsøg) - skal glucosamin indgå som fast ordinering selvom det er meget dyrt? Skal de have akupunktur, selvom man ved at 60% vil få det bedre, uanset hvilken behandling man giver dem?

Hvor går grænsen for hvor meget man må udnytte placebo til at opnå en effekt?

Jeg høre gerne om hvor man kan få dem billigere - jeg kunne selv være interesseret i et sådan kursus :smiley:

Hmm dø er nok overdrevet. Perforationer, ja, men nok oftere i ikke-lægelige hænder.

Ja, ok - havde læst det et sted hvor de snakkede om Kina, hvor der er en del der er døde, men også en del sære måder at bruge nåle på. Fandt en ældre artikel på BMJ:

http://www.bmj.com/cgi/content/full/323/7311/467

Nå, men Frold - hvorfor er du interesseret i at bruge 40.000 kr. på at komme på et kursus, som (måske, http://www.cochrane.org/reviews/en/ab001218.html) gør dig i stand til at hjælpe patienter med ideopatisk hovedpine, når psykologisk og kognitiv terapi på netop de grupper har meget god evidens ( http://www.cochrane.org/reviews/en/ab003968.html)? Hov, nåeh - du ville måske bare på ferie? :smiley: Men det var egentlig det mit originale spørgsmål gik ud på: hvorfor er sundhedsfagligt personale så vild med akupunktur??