Afslag på medicin

Kære Studmed-venner :slight_smile:
Langt (og lidt rodet) indlæg forude. Men det illustrerer meget godt, hvordan jeg har det lige nu.

Jeg kom desværre ikke ind på medicin i år, og efter at have rejst mig, er jeg nu ved at lægge en slagplan for næste år. Det er her I kommer ind i billedet :wink:

Jeg har surfet lidt her på sitet, mange gode indlæg, men jeg tillader mig nu alligevel, at starte et nyt indlæg. Sagen er, at jeg meget gerne vil studere på SDU eller KU, grundet familiemæssige omstændigheder. Yderligere, er mit fagsnit ikke tilstrækkeligt - overvejer selvfølgelig at supplere, men da jeg har en anden videregående uddannelse vil det være som selvstuderende. Her må I gerne byde ind, hvordan har det været for jer at studere på egen hånd i et fag, som I måske har taget for maaange år siden? Var der noget materiale tilgængeligt fx matematikogaver mv.? alle erfaringer og overvejelser modtages :slight_smile: Det er specifikt Mat A, Kemi B og engelsk B.

Nå, videre til unitesten, som SDU udelukkende optog på i år. Av, den var svær. Det var særligt kritisk tænkning, jeg faldt på. Hvad har I andre gjort for at fokusere på, at forbedre jer her?
Derudover skal det siges, at jeg var nybagt mor, sov dårligt/slet ikke om natten pga. baby og min ændrede livssituation var overvældende. Dårlig timing, og jeg fik kun sølle 48 point, dog uden forberedelse. Men, jeg tror/håber på, at mine forudsætninger er væsentlig bedre næste år, nu kender jeg ligesom til unitesten. Dertil har jeg anskaffet mig GMAT bøgerne (som jeg kan læse mig til, at flere har forsøgt sig med) - hvordan synes I andre, GMAT opgaverne fungerer? Min oplevelse er at de er sværere sammenlignet med unitesten. Dels fordi, jeg skal slå mange ord op, og selve spørgsmålet er formuleret anderledes end unitesten. Del gerne alle jeres erfaringer med mig (og andre!). Jeg klør’ på og vil naturligvis ikke lade mig slå ud af, at jeg ikke kom gennem nåleøjet i “første hug”, men et spark i den rigtige retning, er værdsat lige nu.

Slutteligt, hvad motiverer dig/jer til medicinstudiet og efterfølgende lægejob? Altså udover, at I gerne vil hjælpe andre mennesker og interessen for menneskroppen, sygdomme og lægemidler. For det kan man jo i mange andre brancher/fag, og hvorfor ikke sygepleje fremfor medicin?
Her kan jeg jo selv lægge ud: Som læge, forventer jeg at blive i stand til at kunne forebygge, diagnosticere og behandle sygdomme (det kan du fx ikke på samme måde som fx farmaceut og sygepejerske) med anvendelse af den nyeste viden og de teknologiske fremskridt (mega sejt og fascinerende, hvad vi kan i dag med fx MR-scannere), hvorfor medicin er en livslang uddannelse, og medfører en forpligtelse til at holde sin viden ved lige, hvilket tiltaler mig og passer perfekt til mit temperament. Der er uendelig mange muligheder, men jeg drømmer om at blive endokrinolog. Medicinuddannelsen er det første skridt i denne retning.

Har vi nogen ide om SDU har MMI næste år? I så fald hører jeg også gerne fra andre, der har prøvet MMI :slight_smile:

1 Synes om

Kære @Kathrine_90

Jeg kan desværre ikke give dig konkrete svar på optagelsesprøve på SDU.
Jeg kan bidrage med ‘et par’ ting:

  • jeg tog supplerende GSK kurser i alle 5 adgangsgivende fag forfra til det krævede niveau 15 år efter jeg startede i gymnasiet i et andet land og på et andet sprog. Det gik fint, du skal blot bruge det pensummateriale de forskellige undervisere anbefaler.
  • du spørger til motivation og har selv forfattet en fin standard besvarelse, hvis nogen nu tilfældigvis spørger (eller skal skrives i en ansøgning). Men den er, undskyld min ærlighed, ganske enkelt upersonlig og dermed kedelig. Så find andre ord der viser netop dig og din passion. Det er en af de sværeste opgaver.
  • Hvis du vil strømline dine forventninger til lægefaget, så kig på de 7 lægeroller. De beskriver fint en dansk læge anno 2021 og det er hvad der forventes du arbejder med NÅR du bliver læge.
    Men det du skal i første ombæring overbevise en evt. spørger er: hvorfor vil du være medicinstuderende og hvad du kan bidrage med til dit studiemiljø. Så tænk over det.
  • et sidste råd handler om et emne som jeg selv kæmper med, men du vinder rigtig meget ved at være dig bevidst og arbejde på:
    skriv kort, struktureret, uden for mange bisætninger. Læger har sjældent tid til lange historier.
    Det vil komme dig til gavn i alt hvad du foretager dig af kommunikation i sundhedsvæsenet fremover. Men det er virkelig en svær opgave.

Pøj pøj med det hele, håber du opnår dine drømme
kh
Mignon

1 Synes om

Hej Katrine

Jeg var selvstuderende i Kemi B, og her brugte jeg youtube kanalen “gymnasiekemi B”.
Til matematik A kan jeg varmt anbefale Jim McLean, også på youtube, hvor han har været så venlig at optage sin undervisning under nedlukningen.

Som nogle af de andre også nævnte; når du spørger ind til motivation, især i forbindelse med en ansøgning, er det vigtigt at fremhæve din motivation for at studere.
Alle vil -udadtil- være læger af de samme årsager, men vejen dertil er lang og hård. Derfor er det vigtigt at fremhæve, understrege, markere etc. din motivation for at studere, og ikke mindst din studiedisciplin.

1 Synes om

Hej Katrine!
Min situation har mindet lidt om din.
Jeg har selv en videregående uddannelse og har nu læst 1 år på medicin efter at have brugt adskillelige år i kvote 2 ræset.
Mht supplering - du kan uden tvivl sagtens klare selvstudie, hvis du blot har selvdisciplin (og det må du have siden du har gennemført en uddannelse, tænker jeg).
Jeg brugte selv udelukkende YouTube til matematik A, kemi B og fysik B. (Jim McLean og gymnasiekemi). Derudover kan hjemmesiden “matematik online” anbefales - her sidder dygtige undervisere klar til at hjælpe gratis online med opgaver, og der findes også hjemmesiden “beståmatematik”, som hjalp mig.
Jeg tog også engelsk B selv, og her fik jeg lidt hjælp af folk i min omgangskreds til lige at øve lidt engelsk mundtligt ift eksamen og de hjalp også lidt med grammatik - så hvis du blot har nogen i din omgangskreds med et fornuftigt engelsk, så er det også relativt lige til. Grammarly kan også anbefales.
(Jeg fik 12 i alle fag/eksamener, jeg supplerede trods mit gymnasielle snit den gang kun var middelmådigt - man kommer altså rigtig langt, hvis man er dedikeret nok uden nødvendigvis før at have fået topkarakter).

Mht unitesten synes jeg personligt det har været svært at forbedre meget - altså jeg forbedrede mig lidt - jeg mener jeg gik fra 43 til 49 til 51 eller noget i den retning - men altså kom jeg aldrig ind på SDU. Jeg brugte LSAT på Khan Acedemy og GMAT - derudover hjalp mat A i sig selv på logisk tænkning.

Men jeg ville hvis jeg var dig satse på fagsnit og relevant uddannelse/erfaring - og gå efter Aalborg/KU (jeg er dog ikke helt inde i deres nuværende optagelsesprocedure, så jeg ved ikke lige om/hvor meget erfaring tæller stadig - men det var i hvert fald det, de kiggede på da jeg søgte)

Held og Lykke med optagelse!
Man skal nok komme ind hvis man kæmper længe nok :muscle:

Og ift hvorfor jeg ikke vil være sygeplejerske, så føler jeg ikke, jeg interessere mig så meget for plejedelen.
Jeg vil gerne have en dybere viden indenfor diagnostik og behandling og gå meget mere i dybden med sygdomslære, fysiologi, biokemi, anatomi, farmakologi etc - og så synes jeg lægearbejdet er mere spændende. Jeg arbejder selv på hospital som fys, så jeg har observeret og deltaget en del i lægernes arbejde rent tværfagligt.